Bøger på »Knivskarpe kvindeportrætter « boghylden lavet af Gyldendal

Da Mias søster igen får bank af kæresten Jacob, får Mia nok. Hun vil stoppe Jacob, men opgøret med ham bliver til Mias egen kamp med fortiden, en kamp på liv og død.

”Mia” er en fortættet og intens psykologisk thriller. Truslen om vold driver historien fremad, og romanen er samtidig en fortælling om svigt og enorm ensomhed.
Mia, Malene Ravn
Malene Ravn
Mia
Tilmeld dig, eller log på for at kommentere
Den utrolige, men sande historie om Signe Gondrup, der under krigen forelskede sig glødende i den tyske officer Felix og fulgte med ham til hans våbenfabrik i Böhmen i 1945 og derfra til Bayern, på flugt fra russerne. Her bliver Felix arresteret af amerikanerne, og Signe må på egen hånd overleve, mens hun søger desperat efter sin elskede.

Lars Johansson fortæller Signes historie på en måde, så denne utrolige kvindeskæbne står lyslevende for læseren.
Signe, Lars Johansson
Lars Johansson
Signe
SIGNES HJEMKOMST er en selvstændig fortsættelse af Lars Johanssons roman SIGNE fra 2006 og er som den baseret på den sande historie om Signe Gondrup, der under krigen forelskede sig i den tyske officer Felix Markworth og fulgte efter ham til Böhmen, da han blev udnævnt til at lede en våbenfabrik der. Kort efter måtte de sammen med hans tre små børn flygte fra Den Røde Hær tilbage til det sønderbombede Tyskland, hvor amerikanerne ventede.

En spændende og bevægende historie om en kvindeskæbne under 2. Verdenskrig - om forelskelse og overlevelse mod alle odds.
Signes hjemkomst, Lars Johansson
I Som svalen møder vi den 8-årige Sine i fædrenes hjem i Nyhavn.

16 år gammel gifter hun sig med sin næsten dobbelt så gamle sproglærer, P. A. Heiberg, og får året efter sønnen Johan Ludvig. 1801, da P. A. Heiberg lever i landflygtighed, forvist for sine revolutionære ideer, beder den nu 27-årige Thomasine om skilsmisse. Hun gifter sig med Gyllembourg, som dør 1815. Fra da af og til sin død 1856 lever hun som enke i sin søns hjem og skriver her sine noveller.

Som svalen bygger på dette historiske stof, men bogen er først og fremmest en roman om en intellektuelt og erotisk begavet kvinde, en mærkeligt nutidig person.
Som svalen, Anne Marie Ejrnæs
Anne Marie Ejrnæs
Som svalen
Scenen er København i begyndelsen af det tyvende århundrede. En ekspanderende by i en brydningstid.

Ebba er tjenestepige for en grossererfamilie, og sammen med den er hun flyttet fra Randers til København. Grossereren og Ebba har en fælles lidenskab: litteratur. Den bringer dem sammen, og han sørger meget usædvanligt for, at hun får en uddannelse som boghandler og sin egen forretning i København.

Ebba bor i baglokalet, og boghandlen bliver omdrejningspunktet for vigtige møder: Den vilde og frie Frida, som får Ebba med i kvindebevægelsen, søsteren Sigrid, som behersker vanviddets kraft, og journalisten Rainer, som får Ebba til at drømme om en verden udenfor Danmark.

I et stærkt sanseligt sprog med sans for detaljer og tidsbillede portrætteres en kvinde, der kæmper for at sætte sig selv igennem.

Romanen Ebba er Garbi Schmidts skønlitterære debut som forfatter.
Ebba, Garbi Schmidt
Garbi Schmidt
Ebba
Sonja kan ikke skifte gear. Det er faktisk tvivlsomt, om hun overhovedet er sådan en, der kan lære at køre bil.Hun er ældre end de andre på køreskolen, og hendes kørelærer Jytte har så meget på hjerte, at hun ikke har tid til at lære Sonja om gearskifte. Hun ordner det bare for hende. På sjette måned.

Sonja bor alene i København, oversætter svenske krimier og går til massage hos Ellen, som tydeligt kan mærke problemerne hobe sig op i hendes bindevæv. Hjemme i Jylland går Sonjas søster rundt og vil ikke tage telefonen, men Sonja er en fighter. Det har hun altid fået at vide, og en dag får hun endelig samlet mod til sig og beder om at skifte kørelærer. Kan man for fanden ikke bare lære at køre bil?
Spejl, skulder, blink, Dorthe Nors
Sara er i slutningen af trediverne, freelance-journalist og bor sammen med den fraskilte forretningsmand Philip i hans store herskabslejlighed i midten af København. Ovenover bor den smukke og lidt skøre Frederikke. Hver anden uge kommer Philips små døtre på besøg.

Sara elsker Philip. Det eneste, der mangler er et fælles barn. Og at han var lidt mere hjemme.

En dag begynder maden at smage mærkeligt, og hun falder i søvn hele tiden. Så begynder hun at se syner. Eller gør hun?

Er der nogen, der prøver at stjæle hendes lykke?
Alene hjemme, Kirsten Hammann
Kirsten Hammann
Alene hjemme
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)