Bliv lidt klogere - på den nemme måde

Forlaget Griffle
Forlaget Griffle
11Bøger

Én betaling. Stakkevis af bøger

Du køber ikke bare en bog. Du køber et helt bibliotek… til samme pris!

Du har altid noget at læse i

Venner, redaktører og eksperter kan hjælpe dig med at finde nye og interessante bøger.

Læs – når som helst, hvor som helst

Din telefon er altid med dig, så det er dine bøger også – selv når du er offline.

Jeg har samlet nogle af vores gode kom-lidt-lettere-til-det-bøger! Det er bla. klassikere omskrevet til et lettere sprog, alle-tiders-serien, der giver smagsprøver på nogle af de svære tekster, guider og en samling noter, der kan hjælpe dig igennem en træls matematikeksamen.
'Stadier paa Livets vei' er et af de værker, som Søren Kierkegaard arbejdede meget intenst med, og som går tæt på hans egen livshistorie, hvorfor den kan ses som en slags grundbog hos ham. Man får i bogen en glimrende tilgang til, hvad et liv, en eksistens og en menneskelig udvikling er. Lise Søelund, som er cand.mag. i idéhistorie og etnografi, har sat sig for at skrive en lille guide til alle Søren Kierkegaards værker og 'Stadier paa livets vei' er et godt sted at starte!
Novellen Livsglæde skildrer høstgildet på en bondegård med madglæde, dans, kortspil, sang, kærlighed og musik. Her er der miljø, person-skildring og de rammende replikker, som Gustav Wied er kendt for. I Kupeen handler om synet på kvinden, beskrevet i en intens og underfundig samtale på en togrejse. Erotik fortæller om forholdet mellem en mand, hans kommende hustru og en svigermor. Her er tale om humoristiske optegnelser i en dagbog.
Livsglæder, Gustav Wied
Ligger du og roterer hver aften, før du langt om længe falder i søvn? Eller vågner du med et pling klokken 3.33, hvorefter tankerne begynder at køre rundt? Bare rolig. Du kan komme til at sove godt igen.

Find ud af, hvordan du kan styre søvnen med ro og regelmæssighed, med lys og mørke, hvordan du håndterer overbelastning, stress og hvordan du kan bruge kost og motion. Hører du til dem, der er plaget af tankemylder, får du konkrete øvelser og gode råd til at finde stopknappen.
Søvnkuren, Lis Lyngbjerg
Vi bevæger os i det Bibelske univers, tager med på nogle odysseer, oplever en stat, der kun findes i himlen og er tilskuere til guddommelig komedie. Desuden bliver vi vidne til en kynisk fyrste, møder en verden, der ikke findes, og deltager i en robinsonade. Man kommer til valgurnen ved et enten-eller, ud i naturen i al dens enkelhed og helt ned i kælderdybet. Man kommer på sporet af en kage, selvom man taber lidt tid, og meget tid tabte en landmåler, der aldrig får målt et slot op. Endelig går der blæst gennem håret, når alt bliver borte, og en stor fangst er også som borte med blæsten for den gamle mand på havet.
Alle tiders Bøger, Lise Søelund
Hvad vi foretager os overfor hinanden og naturen er uigenkaldeligt og kan nok fortrydes, men ikke gøres om. Derfor stiller tiden særlige etiske fordringer. I bogen ser vi på tiden og den usynlige omsorgsbetydning for personlighedens udvikling, for venskabet og for fællesskabet. Vi ser også på tiden og stilheden, skønheden, lovprisningen og den kreative skabelsesproces inden vi afslutter med livstiden, din egen livshistorie.
Overlevelsesfilosofi, Kaj Smedemark
Novellen Irene Holm handler om en fattig og fortabt danselærerinde med en tragisk fortid som balletdanser. Hun underviser på landet, men lever sin egen drømmeverden. Til sidst drager hun videre "for at fortsætte det, man kalder Livet". Det er en af Herman Bangs mesternoveller med stor sprog— og replikkunst.
Franz Pander skildrer en ung mands liv. Han er draget af de riges verden og bliver derfor tjener på en fin restaurant. Han både tiltrækkes af kvinden og afviser hende.
Bearbejdet af Flemming Lundahl.
Skæbner, Herman Bang
Fra biks til business bygger på erfaringer, som kvinder, der
har været selvstændige i nogle år, har gjort sig. Den er fuld
af staldtips, der kan hjælpe dig med at komme lidt lettere
til tingene og sælge dig selv bedre.
Fra biks til business, Karen Lumholt
Alle disse fire klassikere er kendt og elsket over hele verden. De står på reolerne over hele kloden — og læses hver eneste dag. Her er de bearbejdet, så de er lette at læse og lytte til. Vi har samlet 4 udødelige klassikere: Klokkeren fra Notre Dame, Robin Hood, Skatteøen og Jorden rundt i 80 dage
Denne e-bog indeholder 14 dispositioner lavet på baggrund af 14 eksamensspørgsmål til en mundtlig matematik eksamen på b-niveau. Noterne er skrevet af en elev, der har struktureret og med egne ord omskrevet pensum til størst mulig overblik. Noterne resulterede i et 12-tal i mundtlig matematik B. Bogen svarer til 97 Word-sider.
Matematik B noter, Kathrine Svejstrup
Idéhistoriker og forfatter Lise Søelund har i mange år fortalt historier for både unge og ældre, og det er fortællinger om alt det, der er opfundet, fundet og fundet interessant gennem tiden. Bogen ”Alle tiders fortællinger” tager os med på en rejse i tid og geografi med fokus på opfindelser, opdagelser og oplevelser igennem historien.
Vi går tæt på de gamle græske og romerske filosoffer, lytter med ved en kejsers tanker til sig selv, finder nogle dybsindige kvinder iblandt og bevæger os op til både en indfølende og en hårdtslående filosof. Der er 20 tænkere i alt, og vi får tanker om retfærdighed, pertentlighed og kærlighed, der bliver suppleret med etik, retorik og pædagogik, så ingen emner eller temaer forbliver ubehandlede. Man kan læse bogen fra ende til anden eller plukke de filosoffer ud, som man ønsker at vide mere om, og bogen kan læses af enhver med trang og lyst til at vide mere om det filosofiske tankegods.
Alle tiders tænkere, Lise Søelund
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)