Vinterferie for de 5 – 9 årige

Alt er som det plejer hjemme hos Vitello. Og så alligevel ikke. En dyne af sne dækker nemlig hele landskabet. Derfor bygger Vitello og hans venner en ”fin lille snemand,” som mor kalder den. Men ”fin” og ”lille” er ikke lige det Vitello går efter, så han kommer på en bedre ide.

Når Lulu staver sit navn bagfra, bliver det til Ulul. Når hun læser ordet føn den forkerte vej, står der pludselig nøf. Det er den slags, man ved, når man har en levende fantasi og en mor, der er damefrisør. Lulu har begge dele.

I et hønsehus i en lille by bor Lille Virgil sammen med en enbenet hane, som vækker ham hver morgen. Han er ven med Oskar og Carl Emil, og sammen med dem oplever Lille Virgil mange eventyr. Et handler om en ensom stork, et andet om Carl Emils fødselsdagsfest og en skjult skat. Men ikke nok med det — Lille Virgil og hans venner møder også en drage med otte ben.

En stemme kalder på Elsa! Sammen med Anna, Kristoff er, Sven og Olaf drager hun mod nord gennem den tætte tåge og ind i den fortryllede skov. Hun søger den mystiske stemme og finder både nye venner og en ældgammel hemmelighed… Men Arendal er truet! Finder Elsa det svar, der kan redde hele riget?

Hvorfor er det de voksne, der skal bestemme hvor meget tøj, man skal have på, og hvor meget salt eller syltetøj, der skal på maden? Magda forstår det ikke. Hun forstår heller ikke, hvorfor voksne ikke hopper i vandpytter, og hvorfor man ikke bare kan lave sin egen højtid, hvis man synes, at man får for lidt chokolade.

Når nogen spørger Otto, hvad har han har lavet, svarer han altid det samme: ”Ikke noget.” Også selvom han faktisk har været på tur med børnehaven, er blevet passet af mormor eller har haft legeaftale med sine venner. Selv når det handler om abenumser, seje badebukser, farlige huler, kostbare krukker eller statsministre under sengen siger Otto stadig bare ”ikke-noget”.

I følge Danmarks Statistik findes der i dag i Danmark 37 forskellige slags familier i Danmark. Med sin sædvanlige sans for sjove indfald og skæv børnelogik, har Lars Daneskov skrevet en humoristisk og favnende billedbog, der vender op og ned på normalitet og forskellighed og viser hvor ualmindelig den ”almindelige” børnefamilie kan være.

Det er alle de store følelser og genkendelige situationer, Jessen og Bartholin tager under kærlig og humoritisk behandling i billedbøgerne om Carl. Det er også tilfældet i Da Carl næsten gav Albert væk, hvor Carl samles med Fanny og gamle hr. Grå til midsommerfejring, bål og hygge. Fanny er ked af at være enebarn, hun savner at have søskende, og Carl trøster hende med, at hun sagtens kan få hans storebror Albert, for ham kan Carl godt undvære. Da bålet skal tændes, er det Albert og Fanny, som får lov til at gøre det sammen, og Carl bliver frygtelig jalous, indtil Fanny forsikrer ham om, at han er hendes allerbedste ven, og at hun ikke behøver nogen af hans søskende.

Trine skal begynde i en ny klasse, og det er ikke hverken første, anden eller tredje gang, hun prøver det. Hendes familie flytter nemlig ret tit. Hun glæder sig overhovedet ikke, for det er ikke let, når ens mor er sørøver og ens far har et loppecirkus.