Gunnarstranda og Frølich

Bookmate
Bookmate
7Bøger
Norsk krimiserie om den hostende, melankolske Gunnarstranda og den dameglade Frank Frölich – blandt venner kaldet Frankeren – som udgør et højst umage par.
Bind 7
Frank Frølich har sagt sit job i politiet op og er begyndt som privatefterforsker.
På vej hjem fra en rutineopgave for et forsikringsselskab møder han den farverige Matilde og forelsker sig hovedkulds. Mødet bliver startskuddet til en række hændelser, hvor Frølich først bliver involveret i en personeftersøgning, der skal hjælpe en asylansøger (og Matilde), men som i virkeligheden dækker over noget andet og farligere.
Søsteren, Kjell Ola Dahl
Bind 6
En tidlig morgen kort før jul bjærges liget af en ung mand op af havnebassinet ved Oslo Rådhus. Liget identificeres som Sveinung Adeler, en embedsmand fra Finansministeriet, og hans død ligner resultatet af en fugtig julefrokost. Kort før sin død havde han et hemmeligt møde med et fremtrædende kvindeligt medlem af ­Stortinget, og det komplicerer sagen.
Isbaderen, Kjell Ola Dahl
Bind 5
Veronika Undset bliver fundet død i en affaldscontainer i Oslo. Kroppen er skoldet i kogende vand og omhyggeligt indpakket i plastic. Alle biologiske spor er fjernet. Frank Frølich fra drabsafdelingen i Oslo har mødt ofret før — tidligere har han anholdt hende for narkotikabesiddelse, og umiddelbart derefter været sammen med hende til en fest, hvor det viste dig, at Veronika var forlovet med Frølichs gode, gamle ven Karl Anders.
Kvinden i plastic, Kjell Ola Dahl
Bind 4
En politimand bliver skudt og dræbt på Grønlands Torg i Oslo. En advokat bliver meldt savnet af sin datter.
Kriminalfolkene Gunnarstranda og Frølich skal lede hver sin efterforskning, men ikke alle ønsker, at Gunnarstranda skal lykkes med sin sag om den dræbte politimand. Vigtigt bevismateriale forsvinder fra den dræbtes lejlighed og fra Politihuset, og efterforskningen lægges ned. I stedet overflyttes Gunnarstranda meget mod sin vilje til Frølichs efterforskning af den forsvundne advokat, og han finder ud af, at der er en forbindelse mellem de to sager.
Sort engel, Kjell Ola Dahl
Bind 3
Kriminalkommissær Gunnarstranda bliver rasende, da han opdager, at hans assistent, Frank Frølich, har et forhold til en kvinde, han har mødt under en politiaktion. Den smukke og hemmelighedsfulde Elisabeth er blevet en besættelse for Frølich. Hendes bror er dømt flere gange og kommer i søgelyset igen, da en sikkerhedsvagt bliver dræbt under et røveri. Elisabeth leverer hans alibi, og også Frølich drages ind i forsvaret. Suspenderet og foragtet starter han sin egen efterforskning.
Den fjerde røver, Kjell Ola Dahl
Bind 2
Journalisten Lise Fagernes hader parkeringshuse og undgår dem så vidt muligt. Men en hektisk morgen befinder hun sig alligevel i et, og i bilen ved siden af hendes opdager hun liget af en kvinde. Hun ringer først til avisens fotograf og derefter til politiet.
Lille soldat, Kjell Ola Dahl
Bind 1
Da det nøgne lig af den aldrende antikvitetshandler Reidar Folke Jespersen findes udstillet i butikkens vindue i Oslo, har kriminalkommissær Gunnarstranda kun et enkelt spor at gå efter: På ligets bryst har morderen efterladt en talkombination.
Manden i vinduet, Kjell Ola Dahl
bookmate icon
Én betaling. Stakkevis af bøger
Du køber ikke bare en bog. Du køber et helt bibliotek… til samme pris!
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)