17Bøger2Følgere

Bøger på »Forlaget Grif« boghylden lavet af Grif

Grif
Griftilføjede en bog til boghyldenForlaget Griffor 10 måneder siden
”Jeg har været så mange kvinder,” siger den aldrende Elin, mens hun forsøger at huske det liv, der nu glider hende af hænde. Da der en dag pludselig står tre flyttekasser i stuen med ting og papirer fra hendes fortid, går der hul på hendes benhårde undertrykkelse af alt det, der har gjort ondt i hendes liv.

Men samtidig med at fortiden melder sig med fornyet kraft, tåger hendes daglige liv, hvor hun fremstiller rekvisitter til teater og film, mere og mere til. I Teatrets nye stjerneskud, dramatikeren Ellen, genkender Elin sig selv, og det i en sådan grad at hun til sidst ikke kan skelne mellem sig selv og den forsømte unge kvinde.

“Elin, diverse” skildrer med stor kraft og troværdighed, hvordan et accelererende tab af erindring opleves indefra, og den uro, der melder sig, når virkeligheden flimrer. En udfordrende roman, der på bevægende vis følger et menneske ind i mørket.
Elin, diverse, Kristin Eiriksdottir
Tilmeld dig, eller log på for at kommentere
Grif
Griftilføjede en bog til boghyldenForlaget Griffor 3 måneder siden
Den 33-årige gymnasielærer Pietro har et lidenskabeligt, men lidt opslidende forhold til den vitale og sandhedskærlige Teresa. En dag betror de sig til hinanden om deres allermest forfærdelige og pinagtige træk — med et løfte om aldrig at røbe dem for nogen. Kort efter er forholdet forbi, og Pietro finder snart sammen med en anden kvinde. Men efterhånden som han bliver en kendt pædagog, melder fristelserne sig, erotisk og arbejdsmæssigt, og han opdager, at han ved at betro sig til Teresa har skabt et bånd, der ikke kan opløses. For at hun ikke skal afsløre hans hemmelighed, sætter han alt ind på at blive en ren og pletfri udgave af sig selv: en omsorgsfuld lærer, en hensynsfuld ægtefælle, den perfekte far. Men omskabelsen er ikke uden konsekvenser.

“Hemmeligheder” er en bog om kærlighedens og frygtens pædagogik, en vedkommende og klog roman om moderne menneskers sammensatte følelsesliv og deres livtag med kærlighed og identitet.
Af forfatteren til “Drilleri” og «Bånd”.
Grif
Griftilføjede en bog til boghyldenForlaget Griffor 3 måneder siden
To kvinder, Sally og Ellen, passionerede svømmere, optændt af drømmen om at krydse Den Engelske Kanal. I 1939 lykkes det for Sally, og hun fejres som en stjerne for sin ekstraordinære bedrift.

Årtier senere, i 1983, rejser Ellen til Dover for at gentage Sally Bauers præstation. Hun har indgået en aftale med sin mand, Viktor. Hvis hun gennemfører turen over Kanalen, må hun i fremtiden hellige sig svømningen; hvis ikke, skal hun og børnene ledsage Viktor på hans drømmerejse med sejlbåd over Atlanterhavet.

I 2001 vender Ellens nu voksne datter tilbage til Dover for at mindes den sommer i 1983, hvor hendes mor led sit livs nederlag. Hun forsøger at forstå. Forstå, hvad det var, der drev Ellen og Sally mod den store præstation, og hvorfor Ellen måtte kapitulere, mens Sally benhårdt forfulgte sin drøm.

“Happy Sally” er en smuk og indtrængende roman om to frihedselskende kvinder og deres kamp for at realisere en lidenskab, der har store omkostninger for dem selv og de mennesker, der er tæt på dem.
Grif
Griftilføjede en bog til boghyldenForlaget Griffor 3 måneder siden
I tredje bind af Byens spor er det blevet 1968. Der er opbrud og værdiskred på alle fronter. Maj Kristoffersens datter, Stine, er blevet student og læser som den første i familien på universitetet. Jostein er stadig forretningsmand, nu handler han med chokolade og ser også sådan ud. Jespers ungdomskæreste, Trude, arbejder i forsikringsbranchen og går til keramik i sin fritid. I alle fires liv kaster Jespers årelange fravær og fuldstændige tavshed skygge. Men en dag får Trude et postkort fra Italien, der bringer ny bevægelse i hendes og de andres liv.

I Byens spor 3 samles trådene fra de to foregående romaner, samtidig med at forfatteren selv træder ind i romanen og fortæller sin sygdomshistorie. En medrivende og tankevækkende afslutning på et storværk i norsk litteratur.
Grif
Griftilføjede en bog til boghyldenForlaget Griffor 10 måneder siden
Den 36-årige Ida, der til daglig bor i Rom med sin mand, tager med blandede følelser afsted til Messina for at hjælpe sin mor med at tømme den lejlighed hvor hun er vokset op. At komme tilbage til Sicilien er for Ida ét med at komme tilbage til den begivenhed der mange år tidligere slog hendes — og hendes mors — liv i stykker: farens sporløse forsvinden.
I de uger Ida tilbringer i den mørke, fugtige lejlighed, omgivet af ting, fotografier, mennesker og minder fra sin opvækst, bliver genfærd vakt til live, og Ida må forholde sig til den måde hun har levet sit liv på siden faren forsvandt.
«Farvel, genfærd» er en fortættet og dybdeborende roman om hvordan de bindinger der kan holde et menneske sammen, bliver til, men også om hvordan de kan opløses igen og frisætte fornyet lidenskab og livslyst.
Grif
Griftilføjede en bog til boghyldenForlaget Griffor 10 måneder siden
”Sara Stridsberg skriver nok den mest intime og smukkeste prosa i Sverige lige nu.” — Expressen

Et kort stykke tid findes hun i en verden fuld af begær, længsel og frygt. Indtil en mand myrder hende og skjuler de parterede ligdele rundtom i landskabet. Men børnene findes, de der engang var hendes: Valle og Solveig, som er anbragt i familiepleje. Forældrene findes: Ivan og Raksha, der flakker rundt i Stockholm. Og dødsøjeblikket findes, det ophører aldrig.

«Kærlighedens Antarktis» er en roman om udsathed, om grusomhed, ensomhed og moderkærlighed. Om det der bliver tilbage når alt er forsvundet.
Grif
Griftilføjede en bog til boghyldenForlaget Griffor 10 måneder siden
Barnet, Kjersti Annesdatter Skomsvold
Grif
Griftilføjede en bog til boghyldenForlaget Griffor 10 måneder siden
Grif
Griftilføjede en bog til boghyldenForlaget Griffor 10 måneder siden
Keiko er 36 år gammel. Hun har aldrig haft en kæreste, og hun har arbejdet i den samme døgnkiosk i Tokyo i 18 år. Hendes familie vil så gerne have, at hun får et bedre job. Hendes venner undrer sig over, at hun ikke gifter sig. Men Keiko ved godt selv, hvad hun har det bedst med, og hun ønsker ikke at få sit tætte forhold til døgnkiosken spoleret.

Døgnkioskmennesket er et fascinerende og tankevækkende portræt af samtidens Japan, som det opleves af en singlekvinde. Hun føler ubehag ved samfundets rigide normalitetsopfattelse, samtidig med at hun kun alt for godt passer ind i den japanske arbejdskultur.
Døgnkioskmennesket, Sayaka Murata
Grif
Griftilføjede en bog til boghyldenForlaget Griffor 10 måneder siden
I ejendommen på Kirkeveien 127 i Oslo møder vi den 32-årige Maj Kristoffersen, aktiv i Norsk Røde Kors, når hun ikke tager sig af sønnen Jesper og ægtefællen Ewald, der er ansat på et reklamebureau og stamkunde i baren på Bristol! Overboen, fru Vik, har udstået sin sørgetid som enke, og på kirkegården møder hun antikvarboghandleren Olaf Hall, hvis stedsøn, Bjørn Stranger, redder slagterens dreng, Jostein. Han er ven med Jesper, en kejtet og følsom dreng, der finder en forbundsfælle for sine spirende kunstnerdrømme i den italienske hyggepianist Enzo Zanetti.

Lars Saabye Christensen er på hjemmebane i denne roman, der binder en række skæbner sammen til et formidabelt portræt af Oslo i efterkrigsårene. Et kærlighedsbrev til en by — og til dens kvinder.
Byens spor, Lars Saabye Christensen
Grif
Griftilføjede en bog til boghyldenForlaget Griffor 10 måneder siden
Byens spor 2, Lars Saabye Christensen
Grif
Griftilføjede en bog til boghyldenForlaget Griffor 10 måneder siden
Fortielsen, Marijke Schermer
Grif
Griftilføjede en bog til boghyldenForlaget Griffor 2 år siden
Med stort mod fortæller Roxane Gay historien om sin krop og sin sult, om den gruppevoldtægt hun oplevede som tolvårig, og som ændrede hendes liv for altid. Hun fortalte hverken sine forældre eller andre, hvad der var sket, men beskyttede sig i mange år mod smerten ved at spise sig større og større. Med skam og skyld og selvhad til følge. For hvordan er det at være i en uregerlig krop i en kultur, der gør alt for at bringe den under kontrol? Hvordan er det at blive mødt med væmmelse og foragt af en omverden, der kun ser en overvægtig krop? Og hvad betyder det at være overvægtig i en tid, der dyrker den tynde, gennemtrænede krop?
Med udgangspunkt i personlige erfaringer diskuterer Gay vores forhold til nydelse, udseende, race, seksualitet og det at fylde. En tankevækkende og bevægende erindringsbog om kroppen og kvinden.
Sult, Roxane Gay
Roxane Gay
Sult
  • 46
  • 3
  • 1
  • 11
Bøger
Grif
Griftilføjede en bog til boghyldenForlaget Griffor 2 år siden
Tre generationer af snehvide migrant-isbjørne kommer til orde i Yoko Tawadas underfundige roman: Mormoderen er cirkusartist i Moskva, skriver så sin selvbiografi som bliver en kæmpe succes. Men den er en torn i øjet på regimet, og hun må drage i eksil i Vesttyskland og derfra videre til det dejligt svale Canada. Hendes datter, Tosca, bliver balletdanser, men går til cirkus da hun ikke får sin drømmerolle i Svanesøen. Og så er der Knut som forstødes af sin mor og opfostres af en dyrepasser i Berlin Zoo. Som lille nuttet babybjørn bader han i fotografernes blitzlys og er, i nogle få glitrende barndomsår, hele Tysklands mediedarling.

«En isbjørns erindringer» er en sprogligt virtuos og charmerende roman, på én gang en underholdende komedie og en skarpsindig refleksion over det at være anderledes, over kunst og kærlighed.
En isbjørns erindringer, Yoko Tawada
Grif
Griftilføjede en bog til boghyldenForlaget Griffor 2 år siden
Fra psykoanalytikerens briks ser en yngre kvinde tilbage på sin barndom. Hun blev født med en hvid skønhedsplet på øjets hornhinde, og med klap for det ene øje udvikler hun et særligt blik for det, andre ikke ser. Hendes frigjorte forældre flytter hende frem og tilbage mellem Mexico City og en socialt belastet forstad i Sydfrankrig, og hun udsættes skiftevis for progressiv 70’er-pædagogik og konventionel pigeopdragelse. Oplevelsen af fremmedhed og følelsesmæssig isolation får hende til at forskanse sig og fremkalder bizarre møder med kakerlakker og lysegrønne larver. Men efterhånden som den voksne kvinde fortæller sin historie forvandler de smertefulde erfaringer sig til inspiration, til et nyt, kunstnerisk blik på verden.
Et fascinerende portræt af forfatteren som ung pige, af en af Latinamerikas mest markante forfattere.
Grif
Griftilføjede en bog til boghyldenForlaget Griffor 2 år siden
Den 75-årige kunstner, Daniele Mallarico, der er svagelig efter en operation, bliver ringet op af sin datter. Hun spørger om han vil komme til Napoli og passe sit fireårige barnebarn et par dage. Modstræbende siger Daniele ja og tager af sted til den by han forlod som ganske ung.

Mario er en opvakt og livlig dreng, der forsøger at få sin morfars opmærksomhed. Men Daniele er distræt og gnaven. Hans arbejde med nogle illustrationer går dårligt, og opholdet i den lejlighed hvor han er vokset op, får fortidens valg til at træde frem i et nyt lys. I Marios utæmmelige livsenergi ser Daniele hvad han selv har mistet, i Marios kommentarer til hans tegninger læser han dommen over sig selv. Et harmløst drilleri fra barnebarnets side får afgrunden til at åbne sig under ham.
En klog, bevægende og ofte meget morsom roman om en aldrende mands kamp for at forsone sig med det liv han har levet — og de liv han ikke har levet.
Drilleri, Domenico Starnone
Grif
Griftilføjede en bog til boghyldenForlaget Griffor 2 år siden
”Så smukt skrevet at det er ren magi.” — Sofi Oksanen

Én nat — et liv. En gammel kvinde fortæller sin historie i en indre monolog, der vokser til en beskrivelse af en hel tidsalder. Det er historien om en barndom i mellemkrigstidens Finland med en højtelsket far, der opdrager sin datter i heroisk germansk ånd — og med en mor, der tugter hende og lærer hende frygten at kende. Den dobbelthed fører den unge kvinde i armene på en 30 år ældre oberst, et magtmenneske, der er overbevist nazist og på tyskernes side under anden verdenskrig. Oberstinden vænner sig umærkeligt til grusomhed og brutalitet. Først sent i livet kommer hun fri af det ægteskabelige helvede, og en ny og sanselig verden bliver til for hende. En roman om magt, om at tage den eller underkaste sig den — som kvinde, som stat.
Oberstinden, Rosa Liksom
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)