Det var en udfordring for mig at skrive Christians fortælling. Det krævede balancegang at skildre Christians kærlighed til den meget yngre Nook, for det var vigtigt for mig, at han ikke fremstod hverken tåbelig eller frastødende, men som en mand, der kommer til at elske, selv om han forsøger at tvinge sig selv til at lade være.
At skrive Nooks længsel efter Christian krævede også megen omtanke, for jeg ville gerne skildre, hvordan hun ganske vist er traumatiseret, men samtidig er en kvinde med voksne kropslige og følelsesmæssige behov.
Læs eller hør historien og vurder, om det er lykkedes.