Læste

Mærkelig mærkelig - hvordan sætter man sådan en historie op??? Skal man have prøvet at leve i sådanne illusioner, eller ved man at det opleves sådan? Eller er det hele bare fantasibilleder?
Ved ikke rigtigt om jeg kan bruge det til noget - men lidt fascinerende er det alligevel... i al sin vanvid...

100 kapitler - eet kapitel pr år.
Sjovt ide, fin tidsrejse

At springe så elegant mellem alle involverede og samtidig stille og roligt brede hver enkelts kontekst ud, er - elegant!
Og rystende... hvad gør man ikke selv ift at fange andre ind i drømmescenarier - menneskets abstraktionsevne er både fantastisk og farlig....

SÅ mange fine og dybe personligheder flettet ind i een historie - handlingen i stand til at overraske og tage nye retninger gang på gang (man tror lige..) - så indviklet og dog så ligetil - så fine vinkler på rigtigt og forkert i forskellige personers kontekst - livsbekræftende og ikke mindst: så poetisk og i detaljer rammende.
De fotos er geniale 🧡

Helt specielt nærværende at læse her midt i en Corona-tid 👍🏼
Skrevet 2 1/2 år FØR Corona!!!! Godt nok godt ramt 👏🏻
Ps: Gid vi også havde en vaccine til Covid19...

Poetisk...
Poesi i skønlitterær form...
For mig, der ikke kan håndtere digtform, er dette en fantastisk mulighed - jeg er så meget med hele vejen.
Smukt. Trist. Tankevækkende.

Forunderlige menneskesind - ingen er ondskabsfulde og dog gøres der så megen fortræd. Pyh, svært at rumme.

Samtidig foruroligende spejlinger af elementer i det at blive/være plejefamilie...

Den beskriver det, der ellers er umuligt at forstå: hvordan dominans fuldbyrdes ved at undertrykte manipuleres til at angive hinanden i accept af en højere magt og mening - nej, jeg kan nærmest stadig ikke beskrive det... Det er Stasi i 10. potens.
Og det frygtindgydende er at man i sit eget kvindesind kan mærke undertoner af denne mandsdominans - ikke nødvendigvis kun et islamisk fænomen....
Men pyh ha for nogle beskrivelser... Indledningen måtte jeg opgive at læse færdig, det blev simpelthen for grumt - men så var tonen da slået an...
Afslutningen... ?! Først irriteret over et plot ridset op så ‘trivielt’ at historien pludselig blev så synligt fiktiv. Bagefter egentlig taknemmelig for dette, så jeg kunne løsrive mig og og blive frisat - for det løser jo netop intet så længe man lader sig kollektivt binde i gruen.

BØR læses!
Denne indsigt bør gives så mange som muligt!
Så grumt, og så gordisk, man lammes og rystes, raser, og mærker afmægtigheden...
Gid kræfter indefra må sprænge de infiltrerede strukturer, og vi udenfor må gøre ALT vi kan for at påvirke udefra og tage hånd om dem, der slipper ud og/eller har adgang til og kræfter til at påvirke og opløse strukturerne indefra.
Så uendeligt kulturelt komplekst - men det er lykkedes før!!!!

Absolut læsværdig - og langt bedre end filmatiseringerne, som jeg heldigvis først så senere.
(Overflyttet hertil fra anden hylde, husker ikke længere hvornår jeg læste den)

Julegave fra Heidi, Fili/Willi 2019.
God tematik, men noget ugeblads-novelleagtig fremstillet...
Læste den dog i eet stræk 😇

Fantastisk beskrivelse af hvad der kan foregå indenfor hjemmets fire vægge. Og hvordan.Og hvorfor.
Om hvordan og hvorfor uvidenhed, forældres egen opvækst og familiers forhistorier sætter en kontekst, hvor man som involveret handler og gør sit bedste og bevarer overbevisninger. Og hvordan samfundet ikke kan beskytte barnet, fordi misrygten ikke er observerbar i det lukkede familierum

Husker ikke mere - men den var god

Parallel til mit liv
Og fint at få puslet brikker på plads til hele livsbaner - sjovt når ens egne oplevelser pludselig kan sættes i et sammenhængende perspektiv - så bliver ens egne brikker også pludselig til et forløb, et liv..

Godt nogen har skrevet den beretning - usentimentalt men så absolut empatisk, og så præcis i sin kontekst, fordomsfri, indsigtsfuld, uprætentiøst - fantastisk. Favner hele vejen rundt.

Stærke og spot on beskrivelser af liv, personligheder og processen et døende menneske

Bedste bud ever på at forstå den sovjetiske kultur - og hvor skelsættende Tjernobylulykken var.
At se sin egen historie i relation hertil - nu er jeg så gammel at min fortid er historisk, kan sættes i perspektiv....

For at forstå

Fine sprogvendinger