Den afgørende pointe i Natascha Kampusch’ grusomme historie er, at den mand, der bortførte hende og holdt hende indespærret i mere end otte år, ikke kun var et monster, men også et menneske, som hun var i stand til at holde af. I sin selvbiografi protesterer hun voldsomt imod den offentlige stemning, der ikke tillod hende at føle sorg over sin gerningsmands selvmord.
—Boganmeldelse af Edel Hildebrandt i Politiken