I Tunu, der betyder bagside/ryg på østgrønlandsk giver Kim Leine et portræt af et års begivenheder i et lille grønlandsk samfund, der altid er tæt på livets ekstremer: naturen og døden — og livsintensiteten.
Tunu er en roman i mange fortællinger, der beretter om et år i en unavngiven bygd med fodboldkampe, kortspil, voldtægter, kærlighedshistorier, drab, drukneulykker, tandudtrækninger og pludselig lykke — alle livets store og små dramaer.