Bøger på »Ravn af Michael Katz Krefeld « boghylden lavet af Bookmate

Ondskaben kender ingen grænser.

Den erfarne privatopdager Ravn får sin mest uhyggelige sag til dato, da en klient beder ham finde en gammel skolekammerat, som han ikke har haft kontakt med i 17 år. En række bestialske overfald på kvinder, der ryster København har givet klienten mistanke om, at hans skolekammerat står bag, fordi overfaldene minder om det, som han og kammeraten begik på en lille pige tilbage i 1993, og som endte fatalt. Af frygt for hævnangreb mod drengene har de siden deres frigivelse levet under politiets vidnebeskyttelsesprogram med nye hemmelige identiteter og er derfor umulige at opspore. Da endnu en kvinde bliver overfaldet og denne gang dræbt, efterforsker Ravn sagen og indleder jagten på den anonyme morder. En gerningsmand der kan være hvem som helst, og slå til hvornår det skal være. Og spørgsmålet melder sig hurtigt for Ravn, om han kender sin klients virkelige identitet og hans motiver?
Dybet, Michael Katz Krefeld
Michael Katz Krefeld
Dybet
Tilmeld dig, eller log på for at kommentere
En mordbrand viser sig at have forbindelse til både en mystisk sekt og til de højeste kredse i det danske erhvervsliv, da Ravn får en tilsyneladende banal sag: Han hyres af den velhavende direktør Ferdinand Mesmer, som er ekspert i ledelsesstrategi, til at finde Mesmers forsvundne søn Jakob, der for 10 år siden grundlagde den nu skandaleramte sekt "Guds udvalgte".

Da det viser sig, at Ferdinand Mesmer allerede tidligere har haft en privat efterforsker på sagen men som er forsvundet, indser Ravn, at det ikke bare er en banal sag om en savnet søn, men at der er langt mere på spil. Han lokaliserer Jakob og hans sidste disciple på et afsondret landsted på Lolland. Et sted som er tættere på helvedet end det paradis Jakob ellers har stillet sin menighed i udsigt. Ravns efterforskning fører ham dybt ind bag murene hos sekten, og langsomt afdækkes en både frygtelig og vanvittig hemmelighed i Jakobs og Ferdinand Mesmers fælles fortid.

En hemmelighed, som får katastrofale følger for alle.
Sekten, Michael Katz Krefeld
Michael Katz Krefeld
Sekten
Savnet er en højspændt krimi om en ensom mand der begår underslæb for at rejse til et hemmeligt møde i Berlin, men som forsvinder sporløst. Ravn bliver gennem mandens søster Louise involveret i eftersøgningen, og må sande at flere enlige mænd er forsvundet på mystisk vis i den tyske hovedstad.
Snart er Ravn selv i fare på sin jagt efter at løse mysteriet.
Savnet, Michael Katz Krefeld
Michael Katz Krefeld
Savnet
Kriminalbetjent Thomas Ravnsholdt, kaldet Ravn, er sendt på sygeorlov fra Station Citys specialenhed, efter at hans kæreste, Eva, er blevet brutalt myrdet under et hjemmerøveri. Fuld af selvbebrejdelse over Evas død har Ravn søgt tilflugt på sin gamle motorbåd i Christianshavns kanal. Her bor han sammen med hunden Møffe - en aldrende engelsk bulldog med kroniske maveproblemer.

Ravn bliver revet ud af sin sorg, da en nær ven beder ham om hjælp til at finde en ung pige, der forsvandt sporløst et par år tidligere. Efterforskningen tvinger Ravn tilbage mod sin gamle arbejdsplads og ned i den københavnske underverden. Her tyder alt på, at pigen er blevet solgt til storforbryderen Slavros, som har et netværk af bordeller i Europa. Da sporene efter hende fører mod Stockholm, til et sted mørkere end helvede, må Ravn modvilligt drage af sted.
I et kapløb med tiden forsøger Ravn at finde ud af, om pigen stadig er i live. Men hans efterforskning kompliceres af den ukendte drabsmand, som i årevis har hærget Stockholm. En sadist, der udstiller sine ofre på byens skrotpladser, og som nu har udset sig sit næste offer.
Spændingsserie om den tidligere kriminalbetjent Thomas Ravnsholdt, der som privatopdager hyres til at finde forsvundne personer.
Afsporet, Michael Katz Krefeld
Michael Katz Krefeld
Afsporet
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)