Bøger på »Bøger der hitter lige nu« boghylden lavet af Gyldendal

Den norske journalist og forfatter Åsne Seierstads enestående evne til at komme helt tæt de personer, hun portrætterer, og samtidig beskrive en af samtidens store konflikter, foldes atter ud - nu i bogen TO SØSTRE. I den har Åsne Seierstad på nærmeste hold fulgt en norsk-somalisk families opløsning, da de to søstre i familien lader sig hverve som Jihad-brude i Kalifatet.

En oktoberdag i 2013 forlader søstrene Ayan og Leila deres hjem i en lille norsk by. Da det sent om aftenen går op for familien, at døtrene ikke har tænkt sig at vende hjem fra skole, er det for sent. Pigerne er på vej til Syrien for at søge lykken som krigsbrude. Pigernes far, Sadiq, rejser efter pigerne i en desperat jagt på at få dem ud af Islamisk Stats hovedby Raqqa. Sadiq kommer bl.a. i kontakt med terrororganisationen al-Nusra-fronten og bliver senere fængslet. Da han slipper fri, går han og familien langsomt i opløsning, da de ikke kan komme i kontakt med døtrene.

To søstre er en stærk familiefortælling om at finde sin egen identitet i en anden kultur. Det er samtidig et globalt samtidsportræt, hvor verdens kulturelle- og religiøse sammenstød mere og mere insisterende banker på døren, også i en lille norsk by i Bærum kommune.
To søstre, Åsne Seierstad
Åsne Seierstad
To søstre
  • 205
  • 2
  • 5
  • 33
Tilmeld dig, eller log på for at kommentere
Tara rejser til København med drømmen om at blive skuespiller. Efter et sammenbrud mister hun fodfæstet. En række mænd passerer gennem hendes liv. Hun får en datter, Siri, som bliver hendes livs kærlighed, men hun har svært ved at finde sig til rette i rollen som mor.

Efterhånden som Siri vokser op, udvikler deres forhold sig mere og mere dramatisk. Det kommer til adskillige brud, og i lange perioder lever de hver sit liv. Men hele tiden med en understrøm af kærlighed til hinanden.

Erindring om kærligheden er et dobbeltportræt af en mor og en datter en konsekvent og radikal udforskning af forholdet mellem forældre og børn og af de stærke følelser og konflikter, som er bygget ind i nære familierelationer. En roman om frigørelse og tab, om at miste og genfinde hinanden.

Kirsten Thorup modtog Nordisk Råds Litteraturpris 2017 for romanen.
Erindring om kærligheden, Kirsten Thorup
Pia fra Vestamager er 16 år, da hun i 1978 bliver kærester med det kriminelle bandemedlem Makrel.

To drab begået med seks dages mellemrum bringer parret sammen: Makrels skolekammerat er skudt på Daddy’s Dance Hall i det indre København, og på Islands Brygge er en ung pædagogmedhjælper fra Pias vennekreds ramt i halsen af en haglbyge.

Makrels bande og Pias venner søger hævn. Sammen danner de klubben Bullshit og udkæmper Danmarks første rockerkrig mod fjenden, den amerikansk funderede klub Hells Angels. Krigen udvikler sig til de største væbnede kampe i Danmark siden anden verdenskrig, og op gennem 1980’erne bliver yderligere seks Bullshit-medlemmer likvideret.

BULLSHIT er en dokumentarisk beretning – skrevet på baggrund af et stort kildemateriale – om pigerne og drengene, der fandt en ny familie i bandelivet og lavede deres første rygmærke i den lokale ungdomsklub. Og det er historien om Makrel, der blev præsident for Bullshit og siden myrdet for øjnene af Pia.
Bullshit, Camilla Stockmann, Janus Køster-Rasmussen
Camilla Stockmann, Janus Køster-Rasmussen
Bullshit
  • 230
  • 1
  • 2
  • 35
16-årige, Starr, er eneste vidne til, at hendes ubevæbnede ven, Khalil, bliver skudt og dræbt af en hvid politimand. Indtil nu har Starr balanceret mellem det sorte lokalmiljø, hvor hun bor, og den finere privatskole i forstaden, som hun går på. Men da nedskydningen af Khalil bliver forsidestof over hele landet, er hun nødt til at beslutte, om og hvordan hun vil råbe op, særligt da nogle af hendes venner på skolen antyder, at Khalil selv var ude om det.
The Hate U Give, Angie Thomas
Angie Thomas
The Hate U Give
  • 20
  • 0
  • 0
  • 8
8. bog i Konrad Simonsen-serien

En 11-årig pige forsvinder sporløst i en sjællandsk provinsby.

Kort efter kaldes Konrad Simonsen tilbage på Politigården i København. Ledelsen ønsker ham som leder af Rigspolitichefens Efterforskningsafdeling, en nyoprettet afdeling, der skal håndtere uopklarede drabssager. Konrad Simonsen modsætter sig kraftigt; han nyder sin frihed som pensionist alt for meget til igen at lade sig indrullere i Politigårdens bureaukrati. Sagen om den forsvundne 11-årige viser sig dog hurtigt at trække tråde tilbage til en sag fra 1980’erne. En 13-årig pige forsvandt dengang sporløst, og som udsending for Rejseholdet blev det Konrad Simonsens første uopklarede sag. Pigen blev aldrig fundet.

Konrad Simonsen samler sit team og tager tilbage til den lille provinsby. De to forsvundne piger er i familie, svaret på forbrydelserne må findes dér.

To små piger er 8. krimi i Lotte og Søren Hammers succesfulde serie om chefkriminalinspektør Konrad Simonsen og hans team.
To små piger, Lotte og Søren Hammer
Lotte og Søren Hammer
To små piger
  • 351
  • 0
  • 22
  • 45
Er du en rasende 65-årig mand med udstående øjne, der vil have lov til at råbe fede kælling til fede kællinger? Er du en tavs og skeptisk 12-årig pige, der nægter at tale med voksne? En storrygende og dehydreret 45-årig kvinde på den yderste venstrefløj? En 87-årig kvinde, der ikke har råd til din egen begravelse? En panikslagen dramatiker, der har bidt fingrene af sig selv. Er du nisse? Ufødt? Slagtesvin? Midt i en aggressiv debat om istidens slutning? Er du faret vild i Sverige, i livet, i mørket uden at kunne finde kontakten, sulten, på randen af sammenbrud, fattig, til grin og tørret i det moderne Danmark? Så spørg Camille Cloud – hun har svar på alt, hun er tidens svar og tidens lyd, for hun har succes og har tænkt på alt, før hun blev født.
Camille Clouds brevkasse, Line Knutzon
Hvor får du inspirationen fra? Har du altid vidst, du ville være forfatter? Kommer der en toer? Hvorfor er det altid synd for dine hovedpersoner? Hvad er budskabet? Hvor meget af hovedpersonen er der i dig selv? Hvorfor er du så vred i dine bøger?

I Ofte stillede spørgsmål giver Kirsten Hammann en gang for alle svar på tiltale til journalister, læsere, forlagsredaktører og boghandlere, der vil vide alt om forfatteren og hendes nye bog.

Samtidig svarer hun i de dagbogslignende optegnelser i lige så høj grad på sin egen utrættelige spørgelyst og tvivl. Hvorfor hader jeg at skrive? Hvorfor elsker jeg at skrive? Hvordan kan jeg byde mig selv og mine læsere det her? Hvorfor skal jeg være så ond, når jeg skriver, når jeg faktisk er meget sød og høflig?

Ofte stillede spørgsmål er et vildt, vredt, morsomt, udleverende og ikke mindst selvudleverende portræt af kunstneren som modsætningsfyldt menneske.
Ofte stillede spørgsmål, Kirsten Hammann
Sandheden om sukker stiller skarpt på dit blodsukker og dine mange veje til at stabilisere det, så du får et af de bedste medicinskabe til behandling af overvægt, træthed, allergier, type 2-diabetes, humørsvingninger og autoimmune sygdomme. Din sundhed handler ikke om, hvor meget sukker du spiser. Den handler om, hvor meget sukker du har i blodet!
Sandheden om sukker, Anette Sams
Anette Sams
Sandheden om sukker
  • 369
  • 26
  • 2
  • 36
Det tager kun en femtedel af et sekund at aktivere de 12 hjerneområder, der hensætter et menneske i en svimlende forelskelsesrus. Men hvad skal der til for at det sker? Hvorfor forelsker vi os i det hele taget? Og hvorfor går kærligheden så ofte i stykker igen?

I denne banebrydende bog kortlægger Jytte Vikkelsøe den romantiske kemis mysterium. Gennem hendes skelsættende arbejde med kriseramte par får vi indsigt i forelskelsens og kærlighedens dynamik.

En række fængslende cases demonstrerer, hvordan og ikke mindst hvorfor kærlighedens indbyggede uoverensstemmelser og konflikter både er forudsætningen for forelskelsen og samtidig ender med at dominere de fleste parforhold – men også, hvordan kærlighedens konflikter markerer et ulevet potentiale, vi sjældent gør os begreb om: potentialet til at finde tilbage til vores egen inderste kerne og leve livet fuldt og helt.
Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte, Jytte Vikkelsøe
Glemmer du skoven, stranden, solsorten og sommerfuglene – og måske også din mentale sundhed, fordi så meget andet presser sig på? Peter Qvortrup Geisling, læge og journalist, fortæller i NATUREN PÅ RECEPT, hvordan du holder sindet sundt med naturen som veldokumenteret medicin mod stress og tristhed. Naturen giver os i det hele taget ro og tid til at reflektere over livet. Det er vigtige mentale vitaminer – også for vores børn, der vokser op med iPad’en som elsket legekammerat, samtidig med at de er langt mindre ude i naturen end tidligere generationer. NATUREN PÅ RECEPT er desuden en stærk, personlig og inspirerende fortælling om Peter Qvortrup Geislings barndom i den nordjyske natur og hans ønske om at plante naturglæde og ro i sin lille datters sind.
Naturen på recept, Peter Qvortrup Geisling
Peter Qvortrup Geisling
Naturen på recept
  • 45
  • 2
  • 0
  • 9
Et rumvæsen kom svævende gennem universet, båret på titusindvis af stjerners solvinde, krummet sammen om sig selv og i kryptobiotisk dvale. Det var et mikroskopisk dyr, 0,1 millimeter langt, semigennemsigtigt, teddybjørne-bænkebider-lignende og med hoved i begge ender. En dag i maj år 2019 blev det indfanget af jordens tyngdefelt og faldt ned på overfladen, helt konkret på maveskindet af en ung kvinde ved navn Winnifred (kaldet Winnie) Hemmingsen, der lå i morgensolen på Sydvestpynten af Amager ved København. Rumvæsnet trillede ned i hendes navle og i denne svedige og letbehårede hulnings mørke fandt det betingelser, der mindede om dets fjerne hjemplanet; det vågnede af dvalen, rullede sig ud og førte sine to spidse tunger ned i huden. Da Winnie lidt efter vendte sig om på siden efter en medbragt termokande, var det allerede for sent: Frem til hendes død knap to måneder senere formerede disse bittesmå væsner sig på hendes hud og gjorde hende eksponentielt mere rynket og mere liderlig. Winnie Hemmingsen blev det første offer for det, der officielt skulle få betegnelsen MIWD, Mite Induced Wrinkle Disease, men i folkemunde blot kaldes ’rynkekneppesyge’.
Rynkekneppesygen, Peter Adolphsen
Peter Adolphsen
Rynkekneppesygen
  • 63
  • 0
  • 2
  • 9
Læs den hvis du elsker en god page turner! Intelligent skruet sammen.
I de sidste dage før sin død, ringede Nel Abbott konstant til sin søster. Men Jules tog ikke telefonen. Hun ignorerede sin storesøsters råb om hjælp.

Nu er Nel død. De siger, at hun sprang i vandet. Og Jules er blevet hevet tilbage til den lille flække, Beckford, hvor hun havde svoret aldrig at sætte sine ben igen. Men der er ingen andre til at tage sig af Nels efterladte teenagedatter.

Jules er bange. For sine egne minder, for huset, hvor hun og Nel voksede op, og for alle ansigterne fra fortiden, som hun møder i byen. Men mest af alt er hun bange for vandet og for det sted, de kalder Druknedybet. Tidligere på sommeren døde en skolepige samme sted. Og Jules ved, at Nel aldrig ville være sprunget selv.

Forfatteren til den globale bestseller KVINDEN I TOGET er tilbage med en fænomenal psykologisk thriller om to søstre og en lille by fuld af de mørkeste hemmeligheder.
Det dybe vand, Paula Hawkins
Paula Hawkins
Det dybe vand
  • 590
  • 1
  • 13
  • 88
I bogen besøger Özlem blandt andre Kim, der gerne vil slå muslimer ihjel, og hun mødes med unge på Nørrebro med en dyb foragt for det danske samfund. Vi kommer med ind i Hizb-ut-Tahrirs moske, hvor imamen prædiker mod demokratiet. Her møder vi også salafisten Mahmut. For at opleve et land, hvor samtalen er hørt op, og volden har taget over, rejser Özlem til Israel og Palæstina.

Men kan man overhovedet samtale om alt, og kan samtale ændre holdninger? Eller er det naivt at tro, at man kan have noget til fælles med ekstremister og kan rykke ekstreme holdninger med samtale? Og hvad sker der, når vi holder op med at tale sammen?
Hvorfor hader han dig mor, Özlem Cekic
"Efter at Mesterlære udkom i 2011, er der sket mange afgørende ting i mit liv. Jeg kan se, hvordan forestillingen om det gode, det højere og den bedste udgave af mig selv har været en drivkraft, men også hvordan den forestilling har skabt fjendskab i mit eget liv. Bogen handler om, hvordan jeg er kommet til forsoning med mig selv – fred i eget hus. Og om efter et langt liv at have fundet et nyt syn på kærlighed."

Peter Bastian, den 20. marts 2017

Sådan skrev musikeren Peter Bastian, en uge før han døde efter flere års sygdom, 73 år gammel.

Ordene faldt som en indledning til denne bog, der gengiver Bastians begejstring og forundring over at være nået frem til en tro på at være altid allerede elsket. Et tankevækkende indblik i et menneskes inderlige længsel efter kærlighed.

Bogen blev til ved en samtale på Arresødal Hospice, hvor forfatteren Tor Nørretranders var på besøg 11 dage før Peter Bastians død. De to venner talte sig gennem alt det, Peter Bastian havde på hjerte. En let redigeret båndudskrift blev til bogens tekst. Bogens billeder er udvalgt af Lars H.U.G. blandt tegninger og malerier udført af Peter Bastian gennem et langt liv.
Altid allerede elsket, Peter Bastian
Peter Bastian
Altid allerede elsket
  • 220
  • 27
  • 1
  • 26
Mød 17-årige Ella Harper, high school-studerende om dagen, stripper om natten.

Ella er en overlever. Hendes mor er død, og hun har aldrig mødt sin far. En dag dukker den stenrige Callum Royal op og præsenterer sig som hendes afdøde fars bedste ven. Han tilbyder hende et hjem, penge og muligheden for at tage en uddannelse på en prestigefyldt skole. Det er ikke et svært valg. Så selvfølgelig lader hun sig ikke stoppe af, at Callums fem teenagesønner nægter at acceptere hende som en del af familien og gør deres bedste for at gøre livet surt for hende.

Ella må lære at navigere i en guldindfattet verden af magtspil, sex og hævn, hvor grænser er til for at overskrides, og prestige og penge er alt.

Men Reed Royal kryber langsomt ind under huden på hende. Enhver kan se, at han har hemmeligheder, der ikke tåler dagens lys. Og at det er en dårlig ide at få følelser for en Royal, ved Ella godt. Selvfølgelig ved hun det…

Cruel intentions møder Gossip girl i denne besættende første del af trilogien om Ella Harper og den stenrige Royal-familie.
Papirprinsessen, Erin Watt
Erin Watt
Papirprinsessen
  • 683
  • 5
  • 44
  • 107
Lo Blacklock er journalist på et rejsemagasin i London. Da hun bliver inviteret med på et luksuriøst krydstogt, kommer det som en gave. Ikke alene kan opgaven betyde et karrierehop. Hun trænger også i den grad til forkælelse, glamour og champagne oven på et groft hjemmerøveri.

Men ingenting går som planlagt. Den første nat vågner Lo ved støj og skrig fra kahytten ved siden af. Fra sit vindue ser hun en person blive smidt over bord. Da Lo slår alarm, får hun at vide, at ingen savnes blandt gæster og mandskab.

Desperat og på randen af sammenbrud, forstår Lo, at hun måske har begået en frygtelig fejltagelse. Eller også er hun fanget meget langt fra land med en morder …
Kvinden i kahyt nr. 10, Ruth Ware
”Er du lykkelig i dit liv?”.

Det er det sidste spørgsmål, Jason Dessen hører, inden han mister bevidstheden. Inden han vågner fastspændt, omringet af folk i sikkerhedsdragter. Inden en fremmed bøjer sig over ham og siger: ”Velkommen tilbage”. Jason er vågnet i en verden, han ikke kan genkende. Hans kone er ikke hans kone. Hans søn er aldrig blevet født. Og han er ikke længere fysiklærer, men et hyldet geni, der har opnået noget utroligt. Noget alle troede var umuligt. Er det denne verden eller den anden, som er en drøm? Hvor er hans familie? Det bliver begyndelsen på en forunderlig og forfærdelig rejse – én, der stiller ham ansigt til ansigt med de mørkeste sider.

Dark Matter er en spektakulær og overraskende thriller om valg og forsømte muligheder, og om hvor langt vi er villige til at gå i jagten på det liv, vi drømmer om. Den er blevet en bestseller i USA, er solgt til udgivelse i over 20 lande, og forfatteren, amerikanske Blake Crouch, arbejder pt på manuskriptet til filmatiseringen af thrilleren.

”Du vil sluge Dark Matter på en eftermiddag, eller, mere sandsynligt, en nat”
– New York Times Book Review
Dark Matter, Blake Crouch
Blake Crouch
Dark Matter
  • 332
  • 2
  • 20
  • 66
Biografien Lise Nørgaard – De første 100 år tegner et portræt af en kvinde, der er født med en ukuelig og insisterende livsglæde – en fremragende journalist, en engageret debattør, en sprudlende, klog og humoristisk forfatter til bøger og tv-serier – ikke mindst Matador. Lise Nørgaard har levet et kvindeliv ud over det sædvanlige.
Journalist og forfatter Jacob Wendt Jensen har skrevet den store biografi med og om Lise Nørgaard. Hun har generøst medvirket i en lang række samtaler og er med sin skarpe hukommelse taget på en nysgerrig rundtur i sit eget lange liv. Flere end 50 personer blandt venner, tidligere kollegaer og familie har ligeledes bidraget med interview og dermed været med til at fremkalde et billede af Lise Nørgaard, der byder på et væld af nye historier. Både når det gælder journalisten og privatpersonen Lise Nørgaard som ven, hustru, mor, mormor og oldemor.

Derudover har Lise Nørgaard åbnet sit privatarkiv og givet forfatteren lov til at citere fra en omfattende og særdeles åbenhjertig dagbogslignende brevveksling med en nær veninde gennem seks årtier.
Lise Nørgaard, Jacob Wendt Jensen
Jacob Wendt Jensen
Lise Nørgaard
  • 205
  • 2
  • 0
  • 31
At være iværksætter er at skabe noget nyt, det er at gå ind i det ukendte og starte projekter, hvor man på forhånd ikke kan overskue udfaldet eller finansieringen. Serieiværksætterne Mads Faurholt og Lars Tvede har skabt en række nye virksomheder ud af gode ideer, og de viser her, hvordan man gør.

Denne guide giver svar på, hvordan man klarer det enorme arbejdspres i en startup-virksomhed, laver effektiv marketing for få midler, vinder vigtige ordrer, bygger stærke team samt rejser penge, udvikler produkter og sælger dem. Hvordan du får overskuddet eller stopper, mens legen er god, har de også input til.
Iværksætter, Lars Tvede, Mads Faurholt
Lars Tvede, Mads Faurholt
Iværksætter
  • 350
  • 12
  • 1
  • 63
Kujonen er en roman om en amour fou, en følelsesmæssig afgrund. En hæsblæsende historie om en vild og umulig kærlighed, der tager magten fra begge parter og bringer dem ud, hvor de er nødt til at erkende deres egne mangler.

De nåede lige at få et glimt af hinanden ved et party i New York, irske Nora og danske Andreas, begge forfattere. Nora rev et stykke af en indkøbspose og skrev sin mailadresse på den. Kom til Irland, skrev hun, kom ud på det refugium, hvor jeg netop har lejet mig ind. Der er én plads tilbage.

Og han fulgte opfordringen og tog til det Irland, som han holdt så meget af. Og da han så hende, var hun akkurat lige så tiltrækkende og indtagende, som han huskede hende. Og han blev forelsket så uskyldigt, som kun ellers meget unge gør det.

Men helt rask var hun ikke, det fortalte hun ham endda selv: snart højt oppe, snart langt nede. Før han fik set sig om, var han inde i et inferno af drukture, forfølgelse, udspionering, vold og hård sex, hasarderet bilkørsel og jalousi. Han begyndte fejlagtigt at tro, at det var hans opgave at helbrede hende. Først da han indså, at dette var forkert, begyndte han at indse, hvor lidt han egentlig forstod om kvinder, om kærlighed og om skrøbelige sind. Var han en kujon i kærlighedens hus? Var hun?
Kujonen, Christian Mørk
Christian Mørk
Kujonen
  • 215
  • 1
  • 5
  • 41
20. april 2017 er der premiere i de danske biografer på filmatiseringen af Christian Jungersens roman. I hovedrollerne som henholdsvis Mia og Frederik er Trine Dyrholm og Nikolaj Lie Kaas.

Mia er lærer og lykkeligt gift med den karismatiske Frederik, som leder en privatskole på Frederiksberg. På en ferietur til Mallorca med deres 16-årige søn begynder Frederik at opføre sig mærkeligt. Det viser sig, at han har en hjernesvulst, der gradvist har ændret hans personlighed. Mia må nu beskytte sig selv og deres søn mod det afstumpede og fremmede væsen, der er flyttet ind i hendes mands krop.

Da det bliver afsløret, at Frederik har begået millionbedrageri, bliver han og Mia lagt på is af deres vennekreds, og et spil om skyld og ansvar indledes. Samtidig begynder Mias oplevelse af deres fælles liv at skride. Hvor godt kender hun sin mand? Hvad ved vi egentlig om, hvad der foregår i hovedet på hinanden?

DU FORSVINDER er en grum og raffineret ægteskabsthriller om sygdom og normalitet, kærlighed og bedrag.
Du forsvinder, Christian Jungersen
Christian Jungersen
Du forsvinder
  • 371
  • 9
  • 13
  • 56
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)