bookmate game

Rosenkilde & Bahnhof

Rosenkilde & Bahnhof
520Bøger14Følgere
Rosenkilde udgiver kvalitetsbøger indenfor skøn- og faglitteratur. Fra den store biografi om Thomas Mann til udødelige klassikere og krimier.
    Rosenkilde & Bahnhoftilføjede en bog til boghyldenRosenkilde & Bahnhoffor 6 måneder siden
    Længe før fænomener som Twilight-sagaen og Buffy, endda før Anne Rice, Bela Lugosi og Max Schreck, har vampyrerne hjemsøgt litteraturen.

    Succesforfatteren Michael Sims har i denne antologi samlet 22 af victoriatidens bedste vampyrfortællinger og præsenterer dem i kronologisk rækkefølge, helt fra Marquis d’Argens «De åbnede gravkamrene» fra midten af 1700-tallet over bl.a. Lord Byron, John Polidori og Fitz-James O’Brien til Bram Stoker. Antologien afsluttes med netop Bram Stokers efterfølger til klassikeren Dracula (1897), «Draculas gæst».

    Samlingen indledes af en introduktion af Michael Sims.
    Rosenkilde & Bahnhoftilføjede en bog til boghyldenRosenkilde & Bahnhoffor 6 måneder siden
    Værelset er portrættet af den ildelugtende onkel J., som blev forløst med tang og fik en skade ved fødslen. Han kan ikke føle smerte og kender ikke til skyld, men udlever i stedet sine glæder og lidenskaber
    i Frankfurts bordeller, værtshuse og skove. Han begejstres af byggepladser, kampvogne, og Luis Trenkers hjemstavnsfilm.
    Værelset er et lille mesterværk, en slags hjemstavnsroman i sig selv, og portrættet af Onkel J. er pars pro toto et portræt af Tyskland i året for den første månelanding. Bogen er refleksion over tid en der går, over nutiden der pludselig går hen og forvandler sig — med måneraketter, omfartsveje og trafikalt kaos — til den fremtid man har gjort sig forestillinger om. Det hele formidlet med varme og humor i et præcist og dynamisk sprog — der ligesom den menneskelige erindring er fuld af indskud og omveje.

    Og så er det begyndelsen til Andreas Maiers store familiesaga.

    ANDREAS MAIER blev født i 1967 i Bad Nauheim, Hessen. Han har studeret i Frankfurt am Main og er doktor i filosofi. Han har tidligere boet skiftevis i Wetterau og Südtirol, i dag bor han i Frankfurt am Main.
    Maier debuterede i 2000 og har siden udgivet 9 bøger. Das Zimmer er hans første bog på dansk, og den har modtaget Wilhelm Raabe Preis og Ernst-Willner-Preis. Bogen var også på Deutscher Buchpreis’ longlist i 2010.

    „Man betalte dengang, hvis man ikke betalte kontant, stadig med check, men jeg er sikker på, at min onkel slet ikke var i besiddelse af nogen checks. Formentlig havde han ikke engang sin egen bankkonto. Og hvis, så havde han ikke adgang til den, formoder jeg. Han var familiens sår, som aldrig lukkede sig. Alt ville fl yde ud gennem det, selvfølgelig især omkring Frankfurts hovedbanegård, hvor man stadig kunne gå til rigtige kvinder og ikke bare, som i dag, ind i en videokabine til kvinderne på skærmen, som godt nok er billigere (i dag er der forbud mod bordeller i området omkring banegården). Men jeg ved jo ikke noget om min onkel inde i Frankfurt, jeg kan kun formode.“
    Rosenkilde & Bahnhoftilføjede en bog til boghyldenRosenkilde & Bahnhoffor 6 måneder siden
    Krimi. Da man finder et lig i hertugen af Denvers vinterhave, må lord Peter Wimsey med hast rejse til sin brors landejendom ved en lille landsby i 1920’ernes Yorkshire i et forsøg på at frikende ham for en mordanklage. Men uret tikker, og den dag nærmer sig, hvor hertugen skal dømmes af adelige ligemænd i House of Lords. I et kapløb med tiden må lord Peter, hans tjener Bunter og inspektør Parker fra
    Scotland Yard nu bevæge sig gennem både det mudrede engelske landskab og den engelske overklasses hemmeligheder. Gradvist får de indblik i en historie om rigdom, ære og ulykkelig kærlighed.

    Et væld af beviser er den anden bog i Dorothy L. Sayers’ serie om gentlemandetektiven lord Peter Wimsey. Den udkom første gang i 1926 og foreligger nu i en moderniseret dansk oversættelse. Romanerne i serien kan læses uafhængigt af hinanden.

    Dorothy L. Sayers (1893 — 1957) var digter, skuespilforfatter, essayist og en af de første kvinder, der offcielt fik tildelt en kandidatgrad fra det prestigefyldte Oxford University. Det er dog først og fremmest som krimiforfatter, hun er blevet husket af eftertiden, og hendes serie om den engelske aristokratiske detektiv lord Peter Wimsey nyder status som intelligent krimiklassiker og hovedværk inden for den engelske gren af detektivromanen, der går under navnet the Golden Age of Detective Fiction, som blomstrede fra 1920’erne og frem. Forfattere som Dorothy L. Sayers og Agatha Christie tog læseren med ind i en verden af søvnige landsbyer og prægtige landsteder, hvor elegante detektiver opklarede raffinerede mordmysterier. Hendes bøger er blevet dramatiseret ›flere gange.
    Rosenkilde & Bahnhoftilføjede en bog til boghyldenRosenkilde & Bahnhoffor 6 måneder siden
    På en rejse til Toscana møder den impulsive britiske enke Lilia Herriton den charmerende unge italiener Gino. Fuldstændig betaget af italiensk livsstil og kultur forelsker Lilia sig i ham, og snart er et bryllup under opsejling. Hjemme i England ser Lilias snerpede svigerfamilie ikke mildt på disse begivenheder. I to omgange sendes en ekspedition af sted: Først for at forhindre ægteskabet; siden — da dette slår fejl — for at redde det barn, forbindelsen resulterer i, fra en — barbarisk? opvækst i Syden. E. M. Forsters klassiker er en smertelig skildring af, hvordan menneskers kulturelle baggrund kan gøre dem blinde for det fællesmenneskelige og drive dem til irrationelle og skadelige handlinger — men også en fortælling om, hvordan det direkte møde mellem mennesker kan sætte skred i fastlåste holdninger og udvide forsnævrede hjerter og livssyn.

    Edward Morgan Forster (1879–1970) regnes i dag som en af Englands helt store forfattere fra det 20. århundrede. Forster debuterede i 1905 med romanen De gode græd og nåede i sin levetid at udgive fem romaner, heriblandt Værelse med udsigt (1908), Howard?s End (1910) og Vejen til Indien (1924). Flere af disse er filmatiseret og har i dag klassikerstatus. Forster var tillige aktiv samfundsdebattør og et prominent medlem af Bloomsbury-gruppen.
    Rosenkilde & Bahnhoftilføjede en bog til boghyldenRosenkilde & Bahnhoffor 9 måneder siden
    Grev d’Orgel inviterer ofte Paris’ spidser til selskab. Og netop under et af disse selskaber forelsker den smukke, unge Francois de Séryeuse sig i grevens unge kone, Mahé. Mahé fortæller sin mand om dette, men greven affærdiger det som værende ren og skær umodenhed. Og det gør han også, da Mahé besvimer på senen under en fremførsel af ”The tempest” sammen med Francois … og også selv om hun drømmer om Francois nat efter nat …
    Rosenkilde & Bahnhoftilføjede en bog til boghyldenRosenkilde & Bahnhofsidste år
    De 5 består af Julian, Dick, Anne, Georg og hunden Tim. Sammen kommer børnene ud for mange eventyr og gådefulde mysterier. Det er simpelthen ligegyldigt, hvor de befinder sig, så oplever de noget spændende! Hvad oplever de i historierne i denne bog — og kan de løse mysterierne?
    DE 5 PÅ VANDRETUR
    De 5 har skoleferie og tager på vandretur ud over hederne. En fange er flygtet fra et nærliggende fængsel — men hvorfor sender han en hemmelig besked til Dick midt om natten? Og hvad mon beskeden skal betyde? Da den lokale politibetjent ikke tror på børnenes historie, beslutter de selv at finde svaret!
    Rosenkilde & Bahnhoftilføjede en bog til boghyldenRosenkilde & Bahnhoffor 9 måneder siden
    Flakkende Fugle er en samling aforismer skrevet med livets såvel som dødens blæk. Digtene udtrykker kort og på overraskende vis en tanke eller erfaring, for eksempel ved hjælp af en modsætning eller et billedligt udtryk. De er en rejse gennem tilværelsens lys og mørke, menneskets håb og drømme, over afgrundens tomhed og hen imod kærlighedens gådefulde kraft. Indiske Rabindranath Tagore fik som den første ikke-europæer nobelprisen i litteratur i 1913.
    Rosenkilde & Bahnhoftilføjede en bog til boghyldenRosenkilde & Bahnhofsidste år
    NY OVERSÆTTELSE. DE 5 består af Julian, Dick, Anne, Georg og hunden Tim. Sammen kommer børnene ud for mange eventyr og gådefulde mysterier. Det er simpelthen ligegyldigt, hvor de befinder sig, så oplever de noget spændende! Hvad oplever de i historierne i denne bog — og kan de løse mysterierne?

    De 5 FÅR PROBLEMER
    De 5 er på cykelferie sammen, men pludselig bliver Dick kidnappet! Kidnapperne har taget fejl af ham og en anden dreng. Kan de andre børn og Tim finde frem til forbryderne og deres skjulested — og kan de redde Dick?
    Rosenkilde & Bahnhoftilføjede en bog til boghyldenRosenkilde & Bahnhoffor 2 år siden
    ”Vidt forskellige, om end støbt i samme form — var det tænkeligt, at de hver for sig udfyldte, hvad der slumrede i den anden?”

    Hvem har ikke hørt om Virginia Woolf? Kendt for sine fremragende og banebrydende romaner, for sit bidrag i kampen for kvinders ligeberettigelse og for sammenbruddene og det tragiske selvmord. Men hvor mange herhjemme kender hendes søster, Vanessa Bell? Billedkunstner og en af hovedskikkelserne i engelsk malerkunst i første halvdel af det 20. århundrede.

    I denne biografi fortæller Anne Mette Bruun den forunderlige historie om to kvinder, som brød med den viktorianske epokes snævre livs— og kvindesyn og realiserede sig selv som kunstnere og mennesker. Bogen skildrer kampene og deres omkostninger, men også sejrene og det liv, de vandt.

    Orlandos døtre er et portræt af et unikt søskendeforhold, der var så tæt, at de to søstre selv til tider betegnede det som nærmest incestuøst. Men også sjæleligt så nært, at de følte sig som dele af samme helhed. Trods udbrud af jalousi og besiddertrang var de hinanden en daglig støtte livet igennem, og de blev en inspiration både for hinanden og for de mennesker, der var omkring dem.

    “Klog og underholdende biografi” — Politiken
    “Anne Mette Bruun er en eminent, engageret og vidende skribent” — Nordjyske Stiftstidende
    Rosenkilde & Bahnhoftilføjede en bog til boghyldenRosenkilde & Bahnhoffor 3 år siden
    «Min grønlandske ungdom» er Peter Freuchens erindringer fra livet på Grønland og fra Thuleekspeditionerne. Erindringerne er gennemsyret af det barske liv i den hårde natur, men især af en kærlighed til landet og en dyb fascination af det grønlandske folk. Et unikt blik ind i en svunden tid, hvor store dele af Grønland stadig lå uopdagede hen.

    Peter Freuchen (1886–1957). Dansk forfatter og journalist. Skrev især om sine mange ekspeditioner som opdagelsesrejsende, blandt andet sammen med Knud Rasmussen, med hvem han i 1910 etablerede en udforskningsstation i Thule. Peter Freuchens ekspeditioner gik som oftest til de hårdføre og endnu uudforskede arktiske områder, men i 1935 besøgte han tillige Afrika. Hans forfatterskab er bredt og strækker sig fra rejseskildringer til romaner og selvbiografiske værker – gennemsyret af stor passion.
    Rosenkilde & Bahnhoftilføjede en bog til boghyldenRosenkilde & Bahnhoffor 3 år siden
    Dr. No – den mystiske og griske dr. No – har kun ét ønske. Men der er kun få, der kender den kinesiske dr. Nos frygtelige hemmelighed, og endnu færre har fået øjnene op for, hvad der foregår på Crab Key ved Jamaica.

    Og de, der opdagede det, lever ikke længere …

    En opgave, hvor agent 007 fra Hendes Majestæts hemmelige tjeneste må træde til.

    Rosenkilde & Bahnhof udgiver nu de 14 ikoniske bøger om James Bond, som Ian Fleming (1908–64) selv var forfatter til. To novellesamlinger og 12 romaner. Bøgerne er forsynet med nye forord af den danske Bond-ekspert Rasmus Paaske Larsen.

    www.ianfleming.com
    Rosenkilde & Bahnhoftilføjede en bog til boghyldenRosenkilde & Bahnhoffor 3 år siden
    I novellesamlingen “Strengt fortroligt” følger vi James Bond til Bahamas, Jamaica, Canada, Italien og adskillige andre steder. På sine rejser kommer agent 007 på usædvanlige opgaver. Han hjælper en amerikansk rigmand med at finde en yderst sjælden fisk på Seychellerne, kommer på sporet af en tidligere Gestapo-officer på Cuba og efterforsker narkosmugling i Venedig.

    James Bond er velsagtens den mest kendte hemmelige agent i verden. Hans skaber, Ian Fleming, skrev kun 14 bøger om ham, men andre forfattere har sidenhen skrevet langt flere bøger om den hårdtslående og udødelige agent. Fortællingerne om agent 007 og hans kamp mod alverdens superskurke har opnået enorm popularitet verden over, både som bøger og film. Den første filmatisering af en Bond-bog, “Dr. No”, fik premiere i 1962 med Sean Connery i hovedrollen som agent 007. Siden har mange forskellige af Storbritanniens største skuespillere spillet rollen som James Bond.

    Den engelske forfatter Ian Fleming (1908–1964) er bedst kendt for sine legendariske spionromaner om agent 007, James Bond, der er delvist baseret på hans egne oplevelser i den engelske efterretningstjeneste både under og efter anden verdenskrig. Ian Fleming nød at leve i sus og dus, og James Bond-romanernes enorme succes både som bøger og på det store lærred gjorde ham i stand til at leve et jetsetterliv med alle de bekvemmeligheder, det medførte. Ian Fleming skrev sin første James Bond-roman, “Casino Royal”, i 1953, og udgav i alt 12 romaner og to novellesamlinger om den snu og hårdføre agent, hvoraf hver og en fik enorm succes både som bøger og efterfølgende som film.
    Rosenkilde & Bahnhoftilføjede en bog til boghyldenRosenkilde & Bahnhoffor 3 år siden
    Tag med Julian, Dick, Anne, Georg og Tim ud på eventyr i en ny udgave af Enid Blytons udødelige spændingsserie om De 5.
    Mens Georgs forældre er bortrejst, bryder nogen ind i huset i Kirrin! Og så forsvinder både Georg og Tim. De andre børn er desperate, for hvad kan der dog være sket? Er der en forbindelse til indbruddet, og kan børnene redde Georg og Tim helt alene?

    Ny-oversættelserne af De 5 fungerer. Ikke bare godt, men rigtig godt! Lisbeth Valentin Maden har formået at få et moderne og realistisk sprog ind i børnenes replikker, så bøgerne holder 100% — Kultur for unge
    Rosenkilde & Bahnhoftilføjede en bog til boghyldenRosenkilde & Bahnhoffor 3 år siden
    Alt er fred og idyl i landsbyen St. Mary Mead. Lige indtil landsbyens præst finder et lig i sit arbejdsværelse. Den myrdede er oberst Protheroe, og han var på ingen måde populær, så mange af landsbyens indbyggere har et motiv. Miss Marple må bruge al sin menneskekundskab og gøre brug af alt fra fuglekikkert til landsbysladder for at afsløre morderen.

    Agatha Christie (1890–1976) er Englands ukronede krimidronning og skaberen af kendte og elskede figurer som mesterdetektiven Hercule Poirot og den lettere påtrængende, men ikke desto mindre geniale Miss Marple.

    Agatha Christie er den bedst sælgende krimiforfatter i verden, og hendes bøger er oversat til flere sprog end William Shakespeares. Mange af romanerne er tilmed blevet lavet til både film, TV og sat op på hæderkronede teatre.
    Rosenkilde & Bahnhoftilføjede en bog til boghyldenRosenkilde & Bahnhoffor 3 år siden
    Tag med Julian, Dick, Anne, Georg og Tim ud på eventyr i en ny udgave af Enid Blytons udødelige spændingsserie om De 5.
    De 5 tager på telttur på de øde, vilde heder. En gammel mand fortæller dem om et mystisk og uhyggeligt tog, der dukker frem i nattens mulm og mørke — uden lys og uden togfører. Det kører gennem natten, før det forsvinder i den tynde luft. De 5 beslutter sig for at løse mysteriet …

    Ny-oversættelserne af De 5 fungerer. Ikke bare godt, men rigtig godt! Lisbeth Valentin Maden har formået at få et moderne og realistisk sprog ind i børnenes replikker, så bøgerne holder 100% — Kultur for unge
    Rosenkilde & Bahnhoftilføjede en bog til boghyldenRosenkilde & Bahnhoffor 3 år siden
    Fassung in aktueller Rechtschreibung
    Wilhelm Meisters Lehrjahre ist ein klassischer Bildungsroman von Johann Wolfgang von Goethe. Der wegweisende Entwicklungsroman erschien 1795/96.
    Die Fortsetzung Wilhelm Meisters Wanderjahre wurde 1821 bzw. 1829 veröffentlicht.
    Null Papier Verlag
    Rosenkilde & Bahnhoftilføjede en bog til boghyldenRosenkilde & Bahnhoffor 3 år siden
    Ny oversættelse af den berømte klassiker. UNDER ET OPHOLD I FIRENZE stifter den unge, engelske frøken Lucy Honeychurch bekendtskab med den unge George Emerson. Lucys ledsager og chaperone, den ældre, uprivilegerede kusine Charlotte Bartlett sætter himmel og jord i bevægelse for at undgå at de to unge indgår en forbindelse. Hun tager Lucy med til Rom og sørger efterfølgende for, at den unge veninde snart igen er hjemme på solid, engelsk grund. Men mødet med Italien og det sydlandske alternativ til engelsk mentalitet har skabt en rastløshed i Lucy, og den lader sig ikke uden videre ignorere. Især ikke da George Emerson dukker op i familien Honeychurchs sogn i England.

    E.M. FORSTER (1879–1970) regnes blandt nyere tids suverænt største engelske forfattere, kendt og elsket for sin fremragende fortælleevne og sit humoristiske bid. I sine romaner giver han et rammende signalement af sin egen vesteuropæiske samtid med en skarp kritik af snæversind og antihumanisme. Hans værker nyder i dag status som klassikere.
    Forlaget Rosenkilde & Bahnhof har tidligere udgivet Forster-romanerne De gode græd (1905) Howards End (1910) samt Vejen til Indien (1924).
    Rosenkilde & Bahnhoftilføjede en bog til boghyldenRosenkilde & Bahnhoffor 3 år siden
    Gustav Wieds roman Fædrene æde Druer fra 1908 skildrer arvelighedens forbandelse, adelig degeneration og depravering modstillet “sund” rå drift og selvisk udfoldelse uden medmenneskelighed.
    Titlen er hentet fra et bibelsk citat der lyder:
    «I de Dage skulle de ikke mere sige: Fædrene aade sure Druer og Børnenes Tænder bleve ømme; men enhver skal dø for sin egen Misgernings Skyld, hvert Menneske, som æder de sure Druer, hans Tænder skulle blive ømme.»
    Hovedpersonen skulle være inspireret af Wieds egen svigerfar, der var godsejer i Nordjylland.
    Rosenkilde & Bahnhoftilføjede en bog til boghyldenRosenkilde & Bahnhoffor 3 år siden
    Johan Skjoldborgs roman EN STRIDSMAND er en hyldest til de danske husmænd og deres kamp – som bekendt er husmændene i dag væk, men de var et vigtigt aktiv for det danske landbrug i sin tid.
    Rosenkilde & Bahnhoftilføjede en bog til boghyldenRosenkilde & Bahnhoffor 3 år siden
    Roman om den irske frihedskamp eftere første verdenskrig, skrevet på Nis Petersens sædvanlige underfundige og humoristiske måde. Det er omkring den tid, da IRA blev til.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)