Slægten

Første bind i Danmarkskrøniken om den opdigtede adelsfamilie Dane, som etableres for læseren i form af stamfaderen Valdemar Dane, der som 52-årig overværer skrinlæggelsen af Knud den Hellige i Odense. Han vælger dagen til at fortælle sin søn om deres stolte fortid og om sine ungdoms år i England, hvor han i 1069 blev efterladt af en dansk flåde, der forsøgte at gå i land på Yorkshires kyst.

I Gunhilds kamp følger vi stamfaderen Valdemar Danes barnebarn, Gunhild, og hendes kamp for at vinde respekt og fodfæste i en mandsdomineret verden. Hun er dog ikke helt som andre kvinder, eftersom hun er blevet opdraget som en dreng og trænet som en mand. Da Gunhilds far, Svend, dør og hendes fremtidsudsigt er et arrangeret ægteskab med en forhadt fætter, flygter hun stolt sammen med barndomsvennen Toke og den unge prælat, Absalon – den senere ærkebiskop, kendt som Københavns grundlægger.

Kristoffer Dane tjener under tre konger og studerer sammen med Saxo i Paris og drager i 1219 med Valdemar Sejr på korstog til Estland.

Den 6. oktober 1241 oplever Danmark en total solformørkelse. Samme dag bliver Janus Dane født. Tiderne er ugunstige. Valdemar Sejr er død, og hans efterkommere slås om tronen, mens nye sygdomme hærger i landet. Heller ikke Daneborg bliver skånet. Opvæksten i slægten er barsk, og Janus kommer i dårligt selskab. Hans venner tjener den herre, som betaler dem bedst.

I 1292 bliver Cæcilie Dane voldtaget af sin onkel Janus og forlader slægtens hovedsæde Daneborg i skam. Bruddet med familien bliver begyndelsen på en vanskelig personlig færd. Hun efterlader sin nyfødte søn i kloster og tvinges til at opretholde livet gennem mænds gunst. På Søborg Slot møder hun den karismatiske ærkebisp Jens Grand, der ligger i bitter strid med kong Erik Menved i en magtkamp, som må afgøres af pave Bonifacius i Rom.

I år 1319 vender den unge Peter Dane hjem til Daneborg efter langvarige lægestudier i Paris. Da han ansættes som den nykronede kong Kristoffers livlæge, kastes han direkte ind i det storpolitiske spil om Danmark, og tiderne er barske. Ved Erik Menveds død er riget ruineret, og tyskernes voksende indflydelse skygger over by som borg.

I 1412 ligger Norges dronning og hele Nordens herskerinde, Margrete den Første, for døden på et skib i Flensborg fjord. Ved hendes dødsleje våger den 15-årige Sofie Dane, oldebarn af livlægen Peter Dane, og nu det unge overhoved for sin slægt. Her må den unge pige løfte arven efter sine forfædre, da hun lover den døende regent at støtte hendes stedsøn, kong Erik af Pommern.

Magnus Dane er født og opvokset på Orkney, efter hans far og bedstemor blev landsforvist til de forblæste øer af kong Christoffer 3. Magnus er en rastløs og eventyrlysten dreng, som har fået nok af den nordatlantiske tåge. Han drømmer om havet, om at stævne ud og sejle til fjerne og ukendte destinationer, og om at se det Danmark og den farmor, han aldrig har kendt og kun sjældent har hørt om fra sin far.

I oktober 1517 slår munken Martin Luther et dokument op på en kirkedør i Wittenberg. Med sin kritik af den katolske kirkes handel med aflad udløser han reformationen. Esben Magnussøn Dane er tilfældigvis i byen og stifter som en af de første bekendtskab med Luthers revolutionerende tanker – tanker, der skal få afgørende indflydelse på hans eget liv.

Reformationen er gennemført, men tiden er endnu præget af striden mellem katolikker og protestanter og kampen mellem religionen og et nyt verdensbillede. Johanne Dane bliver tidligt fascineret af stjernerne og astronomien, og et møde med den karismatiske astronom Tycho Brahe ændrer hendes liv. De to indleder et arbejdsfællesskab, hvor lidenskab og videnskab drives frem af hinanden. Samtidig er Johanne enearving, og videreførelsen af Dane-slægten hviler derfor ene og alene på hendes skuldre.

Det er Christian IV´s storhedstid. Udadtil er det en turbulent periode, hvor Danmark mere eller mindre uafbrudt ligger i krig med Sverige og kejseren i Tyskland. Samtidig er Christian IV den store byggemester, som iværksætter Københavns arkitektoniske opblomstring, som Jørgen Dane inddrages i. Tvillingerne Jørgen og Christian Dane er forskellige som nat og dag. Hvor Christian uddanner sig til officer og vier sit liv til kongelig tro tjeneste, er Jørgen drømmeren og perfektionisten, der får stigende anerkendelse som arkitekt og kunstner.

«Forræderen» foregår i den turbulente periode 1648–63 under Frederik III og Karl Gustav-krigenes tid, hvor Danmark taber Skåne, Halland og Blekinge til Sverige. Den unge Regina Dane er familiens sorte får og mistrives på Daneborg. Da Frederik III i 1648 indtager tronen efter Christian IV’s død afholdes et bal i København, hvor Regina møder kongens halvsøster Leonora Christina og rigshofmester Corfitz Ulfeldt.

Det store kup udspiller sig i tiden omkring det statskup, kong Frederik III foranstaltede i 1660, hvor Danmark lå i økonomiske ruiner efter svenskekrigene. En ny kongelov blev skrevet under. Den indebærer, at kongen får den absolutte magt, samt at kongens førstefødte drengebarn bliver tronarving. Enevælden er indført.Vi følger Valdemar Danes personlige løbebane. han er adelsmand på godset Daneborg på Fyn og blandet kongens nærmeste rådgivere og meget konge- og autoritetstro.

Den Store Nordiske Krig (1709–20) er det sidste store opgør mellem Danmark og Sverige. Peter Wessel er en redersøn fra Trondhjem, der som 13-årig – i 1704 – kommer til København og efter flere forsøg optages på Søkadetakademiet. Fra 1711 deltager han i krigen, og hans mod og beslutsomhed gør ham både kendt og frygtet. I 1716 adles han under navnet Tordenskiold.

Under Christian 7.´s udlandsrejse i 1768 udnævnes Struensee til kongens rejselæge. Struensee får en gavnlig indflydelse på kongen og lindrer han begyndende sindssyge. De knytter sig tæt til hinanden. Men Struensee tiltager sig magt, og inspireret af oplysningstiden begynder han at reformere administrationen. Samtidig indleder han et forhold til dronningen Caroline Mathilde. Hun besvangres, og hoffet gør oprør.

Efter Struensees henrettelse i 1772 regeres Danmark af kupmagerne: enkedronning Juliane Marie, hendes søn, arveprins Frederik, og kabinetssekretæren Ove Høegh-Guldberg. I 1784 begår den 16-årige kronprins Frederik – Christian den 7.s søn med Caroline Mathilde – et modkup, der vælter dette triumvirat.

Den historiske scene er Slaget på Reden den 2. april 1801, hvor den engelske flåde under admiralerne Parker og Nelson angreb den danske forsvarslinje af flådebatterier og blokskibe ud for København. Englænderne så Danmark-Norges medlemskab af Det væbnede neutralitetsforbund samt Napoleons fremmarch på det europæiske kontinent som en stor trussel mod deres sikkerhed og herredømme til søs.

Baggrunden for handlingen i bind 18 er Københavns bombardement i september 1807. Hovedpersonen fra familien Dane er Ludvig, bror til patrioten, Troels, i bind 17, og også søn af mor Karen fra bind 16. Belejringen og bombningen af København var et resultat af et krav fra britisk side om overgivelse af Danmarks flåde til briterne, der frygtede, at kronprins Frederik (konge 1808–1839 som Frederik 6.) ville overgive flåden til franskmændene mod Storbritannien.

Guldalderen i første halvdel af 1800-tallet er en blomstrende periode i dansk åndsliv. Der er her, vi møder malere, digtere billedhuggere, filosoffer, teologer, komponister og naturvidenskabsmænd som C.W. Eckersberg, H.C. Andersen, Adam Oehlenschläger, Jens Baggesen, Bertel Thorvaldsen, Søren Kierkegaard, N.F.S. Grundtvig, B.S. Ingemann, C.E.F. Weyse, J.P.E. Hartmann og H.C. Ørsted. Genopbygningen af København efter bombardementet i 1807 er i fuld gang med C.F. Hansen som arkitekt.

Årtierne i den sene guldalder var præget ikke blot af et blomstrende kulturliv, men også af politiske stridigheder, ikke mindst oprøret i Slesvig-Holsten samt underskrivelsen af Danmarks første demokratiske grundlov den 5. juni 1849. Den voksende nationalisme i Danmark samt i det tysksindede Slesvig-Holsten førte til Treårskrigen 1848–50, som endte med en dansk sejr, men uden at problemerne dermed blev løst.