bookmate game

Ugens bog

Bookmate
366Bøger236.7KFølgere
En god bog hver uge.
    Bookmatetilføjede en bog til boghyldenUgens bogi går
    Samlede noveller er den første samlede udgave af Naja Marie Aidts nu tre klassiske novellesamlinger Vandmærket (1993), Tilgang (1995) og Bavian (2006). Bavian modtog hun Nordisk Råds litteraturpris for i 2008.
    Bookmatetilføjede en bog til boghyldenUgens bogfor 8 dage siden
    I 1975 flygter den attenårige Mitchell Cooper med skib fra New York. Han ender i Amsterdam, hvor han efter nogle år med kriminalitet møder den unge danske skuespiller Malene Bech. Parret flytter til Danmark og får sønnen Colin, men familien splittes, og da Colin efter gymnasiet opsøger sin farfar i New York, viser der sig et mønster i familiens skæbne.
    Pyramiden er en vidtforgrenet og fabulerende fortælling fra den sidste fjerdedel af det 20. århundrede. En fortælling om skæbnens og tilfældets spil.
    Bookmatetilføjede en bog til boghyldenUgens bogfor 16 dage siden
    Tove Janssons helt særlige visdom og evne til at fange menneskelivets dybder i et krystalklart sprog stråler tydeligt i Den ærlige bedrager, der oprindeligt udkom i 1982 og nu endelig er at få på dansk.

    «Den ærlige bedrager» er en fascinerende fortælling om ærlighed og bedrag, om at stikke ud i et lille samfund og om at forsøge at være et ordentligt menneske i en svigefuld verden.
    Bookmatetilføjede en bog til boghyldenUgens bogfor 22 dage siden
    I det fremmede træder familiens dynamikker frem, udfolder sig og spejles i mødet med andre familier. For fortælleren bliver det en anledning til at reflektere over sin egen opvækst, og det som gjorde det vanskeligt for ham at blive den far, han gerne vil være.
    Bookmatetilføjede en bog til boghyldenUgens bogsidste måned
    “Jernlungen” er en roman med historiske og fantastiske elementer; en original og gribende fortælling om køn og krop, kærlighed og frigørelse og om retten til at leve livet, som man selv vil — og som den, man er. Den ene del af handlingen foregår i København i 1950'erne, mens den anden del udspiller sig uden for Budapest i årene 1913–1917.
    Bookmatetilføjede en bog til boghyldenUgens bogsidste måned
    Alaa al-Aswany tegner en medrivende mosaik af menneskeskæbner, mens revolutionen bølger på Tahrir-pladsen midt i Cairo.

    Året er 2011, og den egyptiske revolution kulminerer i det centrale Cairo, hvor mange tusinder egyptere kræver præsidentens afgang. Her møder vi Asma og Mazen, mens de forelsker sig i hinanden, og de to medicinstuderende Dania og Khaled, som kæmper for Tahrir-pladsens sårede, mens Danias magtfulde far holder øje med dem via sine forbindelser i sikkerhedstjenesten.
  • ikke tilgængelig
  • Bookmatetilføjede en bog til boghyldenUgens bogsidste måned
    Bjørn er en roman om at leve med de valg, man træffer, og overleve de valg, som andre træffer på ens vegne. Om at kunne finde sin vej i livet og om tilgivel­se — kan man blive sig selv uden den?

    Det er tredje og sidste bind i den anmelderroste og stor­sælgende serie om Vittu og Tabita.
  • ikke tilgængelig
  • Bookmatetilføjede en bog til boghyldenUgens bogfor 2 måneder siden
    Fra en af verdens største forfattere kommer fortællingen om Violeta del Valle, en kvinde hvis liv bærer vidne til de største begivenheder i det tyvende århundrede.

    Violeta kommer til verden på en blæsende dag i 1920 som den første datter i en familie med fem højlydte sønner. Fra begyndelsen tegnes hendes liv af store begivenheder, da den spanske syge rammer hendes hjemlands kyster i Sydamerika, mens familien stadig mærker efterdønningerne af første verdenskrig.
  • ikke tilgængelig
  • Bookmatetilføjede en bog til boghyldenUgens bogfor 2 måneder siden
    Ifølge loven består af fire fortællinger om fire personer, der hver især er optaget af et projekt. Nicholas S. leder efter det kemiske stof, der får mennesket til at holde sig oprejst, Tanja L. ønsker at lære smerten at kende. Rene G. stræber efter at blive ingen, og Alette V. arbejder hen imod at blive en fysisk genstand, en ting.
    Bookmatetilføjede en bog til boghyldenUgens bogfor 2 måneder siden
    CITRONBJERGET er et forunderligt sted og en roman om at miste fodfæstet og genfinde balancen. En fortælling om kærlighed — den man fravælger, den man mister og den, der blomstrer helt af sig selv.
    Bookmatetilføjede en bog til boghyldenUgens bogfor 2 måneder siden
    Stor og spraglet roman i mesterklasse af den tyrkiske nobelprismodtager og forfatter Orhan Pamuk. DETTE FREMMEDE I MIG fortæller om gadesælgeren Mevlut, som lever det meste af sit liv i Istanbuls gader. Vi hører om hans families omtumlede tilværelse, hans kærlighedsliv, som starter temmelig katastrofalt, og om de dramatiske omvæltninger, der finder sted omkring ham. Mevluts skæbne og eventyrlige liv fra 1950''erne til nutiden knytter sig tæt til Tyrkiets historie, og romanen bliver også en kærlighedserklæring til Istanbul — byen hvor øst møder vest.
    Bookmatetilføjede en bog til boghyldenUgens bogfor 3 måneder siden
    Det niende og næstsidste bind i kærlighedsdramaet mellem den tidsrejsende Claire Randall og den skotske klanleder Jamie Fraser er en stor fortælling om krig og fred, om jagten på lykken under umenneskelige betingelser og om nødvendigheden af at træffe afgørende valg på afgørende tidspunkter.
    Jamie Fraser og Claire Randall har endelig fundet tilbage til hinanden, efter de brutalt blev adskilt under Slaget ved Culloden i 1746. Det har taget dem mere end tyve år med afsavn og længsel at nå dertil, og nu truer endnu en brutal opstand deres nyfundne lykke. Den Amerikanske Uafhængighedskrig rykker tættere og tættere på.
    Bookmatetilføjede en bog til boghyldenUgens bogfor 3 måneder siden
    Genfærd, ind er lidenskabelig og tankevækkende, en udsøgt roman til tiden om den forbundethed, som kan findes i familien og styrken ved fælles modstand.
  • ikke tilgængelig
  • Bookmatetilføjede en bog til boghyldenUgens bogfor 3 måneder siden
    Silmarillion er en slags forhistorie til Hobbitten og trilogien Ringenes Herre. Den udkom først efter Tolkiens død, men han arbejdede på den det meste af sit liv.
    Mens Ringenes Herre fortæller om de store beivenheder, hvormed den Tredje Tidsalder fandt sin afslutning, stammer fortællingerne i Silmarillion fra en langt tidligere epoke. Fra en fjern fortid, da Morgoth, den første Mørke Fyrste, dvælte i Midgård, og Høj-Elverne førte krig mod ham for at generobre Silmarillion.
    Bookmatetilføjede en bog til boghyldenUgens bogfor 3 måneder siden
    ”Den virkelige verden” er en roman om magt og ansvar, frigørelse og håb — inspireret af begivenhederne på Frederiksberg Hospital i 1960’erne, hvor omkring fire hundrede patienter blev behandlet med høje doser af det hallucinogene stof LSD.
    Bookmatetilføjede en bog til boghyldenUgens bogfor 4 måneder siden
    Den franske forfatter Édouard Louis’ autofiktive roman “Forvandlingens metode” er en fortælling om at bevæge sig fra samfundets absolutte bund til de øverste tinder. Om at flygte fra sin baggrund gennem succes, blive en del af Paris’ økonomiske og sociale elite, om de affærer med ældre rigmænd og adelige det involverer, og den først berusende, siden kvalmende omgang med eliten. Det er en roman om at forvandle alt ved sig selv for at nå sit mål, om sejrene undervejs, men også om de hjerteskærende brud, forvandlingen kræver.
    Bookmatetilføjede en bog til boghyldenUgens bogfor 4 måneder siden
    Året er 1859. Brita Caisa Seipajærvi spænder skiene på for at gå den lange vej fra Finland til Norge. Brita Caisa er en smuk og stærk kvinde, som kan helbrede dyr og mennesker. Med sig på rejsen har hun sine to små sønner, som er født uden for ægteskab og med forskellige fædre. Målet er Bugøynes, hvor det siges, at havet koger af torsk. Undervejs møder hun Mikkel, og de to indleder et hemmeligt og lidenskabeligt kærlighedsforhold.

    “Kniven i ilden” er inspireret af Ingeborg Arvolas egen tiptipoldemors liv og er den første bog i den historiske trilogi “Sange fra Ishavet”.

    Bogen er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2023.
    Bookmatetilføjede en bog til boghyldenUgens bogfor 4 måneder siden
    DET ER EFTERÅRET 2020. Isoleret i sit hjem sidder Mathilde Walter Clark og ser på, da den nationale minkaflivning ruller over tv-skærmen. I forgrunden står en mand og græder, men hendes blik kan ikke løsrive sig fra det der foregår i baggrunden. Billederne stemmer ikke med den historie der bliver fortalt, den vi senere har lært at kende som ”minksagen”.

    Det sidste hun ville, var at skrive en bog om mink. Men hun går i gang med at lede efter svar som var der tale om en kriminalgåde. Optrævlingsarbejdet fører hende ud i verden og tilbage i tid. Forbi de amerikanske gaskamre, korruption i Kina og danske forskere der ved hvordan man slanker en mink, for at ende dér hvor historien begyndte for længe, længe siden: Hos to rastløse mænd på en lille ø ud for Canadas kyst.
    Bookmatetilføjede en bog til boghyldenUgens bogfor 4 måneder siden
    En samling af Kjell Askildsens noveller udvalgt af forfatteren selv.

    ”Der er gode forfattere i Norge og nogle få rigtig gode — og så er der Kjell Askildsen. For mig er han i en klasse for sig.” — Linn Ullmann

    ”Norsk litteratur har i Kjell Askildsen en europæisk forfatter, der ikke står tilbage for nogen i sin samtidig.” — Jens Christian Grøndahl
    Bookmatetilføjede en bog til boghyldenUgens bogfor 4 måneder siden
    En mørk nat i år 1901 lægger et skib til på den lille, idylliske ø Mingheria mellem Kreta og Cypern. To personer går i land: kemikeren Bonkowski og hans assistent, doktor Ilias. De er sendt dertil af sultanen for det osmanniske rige for at stoppe et pestudbrud, men da de bliver taget imod af øens guvernør, Sami pasa, får de at vide, at der under ingen omstændigheder er sygdom på hans ø. Det går hurtigt op for dem, at de er sendt på en mission, der bliver både sværere og farligere at udføre, end de først troede.

    Som sygdommen spreder sig på øen, gør også konflikterne, og spændingerne mellem øens kristne og muslimske befolkningsgrupper tager til og tegner skarpe linjer mellem dem, der
    støtter karantænen, og dem, der benægter selve sygdommens eksistens. Snart vil verdens øjne vende sig mod denne smukke ø, hvor fremtiden for det allerede vaklende osmanniske imperium står på spil.

    »Pestnætter« er en vildtvoksende fortælling om lidenskab, frygt, magt og national identitet fra en af vor tids største historiefortællere. Det er en roman om en pandemis hærgen og dens fatale konsekvenser for både menneskeskæbner og magtbalancen mellem verdens kontinenter.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)