Bøger på »Michael Kamp« boghylden lavet af Bookmate

Jeg var 12 år gammel da klovnene dukkede op.
Det begyndte i USA. Uhyggelige klovne vandrede rundt om natten og skræmte folk fra vid og sans. Snart spredte det sig og blev en hel epidemi.
De nåede helt til Danmark. Endda her til Ullerup.
Aviserne havde konstant nye 'sjove' historier, enten med klovne der skræmte folk, eller klovne der blev overfaldet af de skræmte.
Langt de fleste var selvfølgelig bare udklædte spøgefugle der syntes det var sjovt at skræmme andre.
Men ikke alle sammen.
Ikke i Ullerup.

Gengangerne går til angreb! Farfars hus er omringet og de rådne lig forsøger at trænge ind overalt. Mathias og farfar kæmper bravt, men dørene kan ikke holde. De døde kommer ind.

Der er lyde i mørket. Væsner strejfer omkring, og Mathias og farfar må drage ned i en gasfyldt kælder for at lede efter svar.
Men måske var det ikke en særlig god idé…

Der er ballade på kirkegården. Nogen graver de døde op … og æder dem. Mathias og farfar må gribe armbrøst og strømpistol før de undersøger sagen.

Mathias er en ret almindelig dreng med et ret almindeligt liv.
Lige indtil farfar Poul beder ham om at hjælpe i butikken. Farfar Poul er bedemand, og Mathias opdager snart noget vigtigt …
de døde bliver ikke altid liggende.

Thomas er en plaget mand. Det begynder med huller i hukommelsen. Så følger synerne og de vågne mareridt. En overnaturlig trussel har invaderet familiens hjem, og snart er Thomas fanget i en labyrint af desperation og rædsel. Hvordan kan han beskytte sin familie mod noget han ikke kan se? Michael Kamp har vundet flere litteraturpriser for sine historier. I Samlerne stiller han et enkelt spørgsmål. Hvad nu hvis vi ikke er alene?

Jonas vågner op på hospitalet efter en voldsom trafikulykke. Hans tilstand er alvorlig, og mens lægerne kæmper for at redde hans liv, lever han i sit eget personlige helvede af smerter og halvtågede minder om tiden før ulykken.
Pumpet fuld af smertestillende medicin er hans greb om virkeligheden spinkelt, og frygtelige syner begynder at hjemsøge ham.

I fordums tid blev markedspladsen i Moln flittigt brugt til henrettelse af mordere og afbrænding af hekse.
Blodet flød og fedtet fra de afbrændte kroppe mættede mulden.

Mange år senere, på selv samme sted, anlagde man et sindssygehospital, hvor pinsler og det hvide snit var hverdagskost.

I dag er sindssygehospitalet erstattet af en skole, og alt det onde er glemt.

Men jorden husker …