bookmate game

Turbines klassikerserie

Bookmate
15Bøger26Følgere
Turbine Forlagets serie af oversatte skønlitterære klassikere.
    Bookmatetilføjede en bog til boghyldenTurbines klassikerseriefor 2 år siden
    Kan et mord nogensinde retfærdiggøres? Er moral bare andre menneskers tyranni over din egen vilje? De spørgsmål er omdrejningspunktet i en af svensk litteraturs største klassikere, Doktor Glas af Hjalmar Söderberg.
  • ikke tilgængelig
  • Bookmatetilføjede en bog til boghyldenTurbines klassikerseriefor 2 år siden
    Omdrejningspunktet for Leonard Cohens mest læste roman, Smukke tabere, er de tre hovedpersoners intrikate kærligheds— og elskovstrekant samt deres særdeles fejlbarlige personligheder. Den navnløse hovedperson, hans kone Edith og deres mystiske ven og mentor ’F’ deler en stor fascination og erotisk lyst rettet mod Catherine Tekakwitha, en 1600-talshelgen, som var en del af mohawk-stammen. Deres fælles fantasier om hende udbygges hurtigt, men den komplekse trekant smadres, da Edith og ’F’ dør i starten af romanen, og hovedpersonen tvinges til at konfrontere sit eget syn på smerte, kærlighed, troskab og lidenskab i en stribe erotiske flashbacks.

    Smukke tabere er Leonard Cohens mest læste og fejrede litterære værk. Romanen udkom, før Cohen begyndte sin karriere som sanger og sangskriver, og den dag i dag er den bredt læst i hele verden og betragtes som den første egentlige post-moderne roman i Canada. Smukke tabere mimer den mørke poesi og tørre humor i Cohens tidsløse sangtekster om tab, kærlighed, sex og religion.
  • ikke tilgængelig
  • Bookmatetilføjede en bog til boghyldenTurbines klassikerseriefor 3 år siden
    I Big Sur er Jack Kerouacs alter ego Jack Duluoz ved at blive vanvittig efter tre års konstant opmærksomhed, telegrammer, breve og telefonopkald, journalister og nysgerrige fans, der forfølger ham efter succesen med romanen Vejene. Jack ”King of the Beats” har brug for fred og ro, og han har brug for en pause i sit massive alkoholmisbrug. Han føler sig omringet og i undertal, panisk over byens tempo, og flygter ud i vennen Lorenzo Monsantos hytte i det vilde og smukke Big Sur i Californien.

    Jack kæmper med den myte om sig selv, som han selv har været med til at skabe. Big Sur er en bevægende fortælling om en mand, der slås med sine indre dæmoner: Velsignet med et stort talent og bebyrdet med en drift mod at ødelægge alting for sig selv. Han går på en snæver sti mellem de to ting, og den er fuld af dobbelt-bourbons, Manhattans og whisky.
  • ikke tilgængelig
  • Bookmatetilføjede en bog til boghyldenTurbines klassikerseriefor 3 år siden
    Marta er ved at uddanne sig til lærerinde, da hun møder sin fremtidige mand Otto Oulie og i hans stærke og sunde ydre, hans ranke holdning, mener at finde kærligheden. Marta og Otto bliver gift og får hen ad vejen fire børn sammen, men Martas tanker drejer sig kun om den utroskab, hun har begået. Da Otto bliver først syg og siden er på gravens rand, forstærkes Martas dårlige samvittighed, hendes sjælekamp, og selve livets mening er på spil i spørgsmålet om troskab og synd.

    Fru Marta Oulie udkom i Norge i 1907. På det tidspunkt var det stadig strafbart at bedrive utroskab, og Undsets roman med fokus på en kvindes utroskab har derfor været meget chokerende i sin samtid. Men Undset fokuserer ikke på samfundets love, hun skriver om den enkeltes ansvar over for sig selv. Mennesket (både mænd og kvinder) har ret til at gøre, som det vil, men skyldens konsekvenser må man leve med for evigt.
  • ikke tilgængelig
  • Bookmatetilføjede en bog til boghyldenTurbines klassikerseriefor 4 år siden
    Natteskov fra 1936 af Djuna Barnes er syvende bind i Turbines klassikerserie.
    Natteskov er på en og samme tid en roman, som udfolder skyggetilværelsen i mellemkrigstidens store europæiske byer Paris, Wien og Berlin i al deres dekadence, og som ligeledes beskriver et homoseksuelt kærlighedsforhold i detaljer. Forholdet mellem den unge amerikaner Robin Vote og hendes elskerinder Nora Flood og Jenny Petherbridge danner et udpenslet bagtæppe til Barnes’ modernistiske intensitet, som har gjort Natteskov til en af de mest hyldede og læste romaner om lesbiske forhold.
  • ikke tilgængelig
  • Bookmatetilføjede en bog til boghyldenTurbines klassikerseriefor 4 år siden
    Det bliver en skæbnesvanger aften, da den unge løjtnant Anton Hofmiller bliver inviteret til bal på slottet hos den ungarske magnat Lajos von Kekesfalva. Løjtnanten byder husets datter Edith op til dans. Hun er lam i benene og kan ikke danse. Løjtnanten rammes af skyld og skam over at have sat Edith i forlegenhed, og hans følelser udvikler sig hurtigt til en stor medlidenhed, mens Edith forelsker sig i løjtnanten. Medynk og stolthed gør, at løjtnanten ikke kan være ærlig overfor Edith, han forlover sig med hende, og fortæller om en ny mirakelkur, der kan kurere hende fuldstændig. Løgnene og skyldfølelsen vokser sig gradvist større, og katastrofen nærmer sig, da Edith opdager, at løjtnanten ikke har villet kendes ved hende offentligt.
  • ikke tilgængelig
  • Bookmatetilføjede en bog til boghyldenTurbines klassikerseriefor 4 år siden
    Henry Scobie arbejder som politibetjent i en lille udpost af det britiske kolonialstyre i Sierra Leone under Anden verdenskrig, og fungerer som romanens enigmatiske omdrejningspunkt. Scobie forsøger at gøre sin poesi-elskende og dybt ulykkelige hustru, Louise, glad. Varmen, den øde beliggenhed og det at hun ingen venner har i den lille landsby er ved at drive hende til vanvid, og da Scobie ikke får en ventet forfremmelse, føler hun sig ydmyget, og hendes ubehag bringes til en febervarm krise. Scobie går med til at betale for rejsen, så Louise kan komme til Sydafrika, men for at skaffe pengene må han låne dem fra en lokal handelsmand og diamantsmugler; hans tidligere pletfrie ry er pludselig blevet korrumperet, og når først byens mørke kræfter har fat i person, så giver de nødigt slip.
  • ikke tilgængelig
  • Bookmatetilføjede en bog til boghyldenTurbines klassikerseriefor 4 år siden
    Handlingen i “Ene mand” udspiller sig hen over én dag i Georges liv i 1962. George står op, tager på arbejde, snakker med de studerende og kolleger og naboer, han tager i træningscenter, og han besøger sin fordrukne veninde, der oprindeligt kommer fra England ligesom George. Og gennem hele den rejse, som dagen byder på, diskuterer Georges indre stemme muligheden for nogensinde igen at finde noget godt og smukt i en verden, der ikke accepterer den person han er, og som har stjålet hans livs kærlighed fra ham.
  • ikke tilgængelig
  • Bookmatetilføjede en bog til boghyldenTurbines klassikerseriefor 4 år siden
    »Latter i mørket« er en både morsom og dyster fortælling om et gensidigt parasitisk forhold, der udvikler sig til det ekstreme. Latter i mørket er tematisk en forløber for Lolita, og Nabokov har selv udtalt, at det er en af de romaner, han er mest stolt af.
  • ikke tilgængelig
  • Bookmatetilføjede en bog til boghyldenTurbines klassikerseriefor 4 år siden
    I den delvist selvbiografiske fortælling om den unge Christopher, som flytter til Berlin for at skrive på sin roman, møder vi i seks sammenhængende fortællinger bl.a. den omsorgsfulde, men nazistiske, udlejer Frl. Schroeder, den unge, rige jødinde NataliaLandauer, det homoseksuelle kærestepar Otto og Peter, som kæmper med deres seksualitet i skyggen af den voksende nazisme, og ikke mindst den dekadente englænder Sally Bowles, som Liza Minelli udødeliggjorde i filmatiseringen af romanen under titlen Cabaret.
    Bookmatetilføjede en bog til boghyldenTurbines klassikerseriefor 4 år siden
    Langt størstedelen af den tid, som er gået, og de ting, der er sket i verdenshistorien, er aldrig blevet beskrevet af nogen og er gået over i glemslen. Men der findes tidspunkter, det kan være en enkelt dag, en enkelt time eller bare et enkelt minut, hvor noget monumentalt, heroisk eller historisk vigtigt finder sted, og hvor hele verdenshistoriens fokus på dette tidspunkt er på denne hændelse; på denne stjernestund.
  • ikke tilgængelig
  • Bookmatetilføjede en bog til boghyldenTurbines klassikerseriefor 4 år siden
    De fleste danske læsere kender Knut Hamsun for fremragende romaner som Sult, Pan, Victoria og Markens grøde — bøger som med rette bliver fremhævet som højdepunkter i skandinavisk litteratur. Men en stor og vigtig del af Hamsuns forfatterskab er desværre næsten gået i glemmebogen; nemlig de helt vidunderlige noveller og essays, som løbende blev udgivet gennem forfatterskabet. Det råder Turbine nu bod på med denne klassikerudgivelse.
    Bookmatetilføjede en bog til boghyldenTurbines klassikerseriefor 4 år siden
    Den alvorlige leg er en roman om de tilfældigheder, som bestemmer livets vej.
    Bookmatetilføjede en bog til boghyldenTurbines klassikerseriefor 4 år siden
    Den sindige, 55-årige Timofey Pnin lever et stille liv i Amerika, hvor han underviser i russisk sprog og litteratur på Waindell College. Pnin er både hos sine studerende og ved det amerikanske ægtepar, han lejer et værelse hos, en komisk figur, kendt for sin excentricitet og pudsige indfald. Men indeni den russiske klovn lever dramaet, både i det små og i det store, og det har det med at vise sig i stadig større sprækker i Pnins facade.
  • ikke tilgængelig
  • Bookmatetilføjede en bog til boghyldenTurbines klassikerseriefor 4 år siden
    Strindberg skriver om ung kærlighed og svig, om den evige ungkarl, der bliver forelsket, om at gifte sig med en kvinde og få hele hendes familie med i købet, om at have et yndlingsbarn, der bliver sygt og dør, om at ruinere sig ved bryllupsomkostningerne, og om at have et stamværtshus, som man elsker højere end sin kone; alt dette så læseren helt glemmer, at det er skrevet i 1884. Så fint og smukt og rørende, som man kun finder det i den allerbedste litteratur i verden.
  • ikke tilgængelig
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)