Bøger på »Jan Guillou« boghylden lavet af Bookmate

Bookmate
Bookmatetilføjede en bog til boghyldenJan Guilloufor 3 år siden
Uden for Sveriges grænser buldrer den verdensbrand, som med tiden kommer til at hedde Anden Verdenskrig. Og snart er krigen ikke bare på vej til at splitte Europa, men også familien Lauritzen.
Familiens største indtægter kommer fra Tyskland ligesom Lauritz’ og Oscars svigerforældre. Men Tyskland har besat brødrenes hjemland, Norge. Lauritz’ ældste søn, Harald, er Hauptsturmführer i SS og stationeret i Oslo. Den ældste datter arbejder for den norske modstandsbevægelse, hans yngste søn er officer i den svenske flåde, og den yngste datter ser ud til at være en slags spion.
Hver gang det ser ud til at lysne, bliver det bare værre. Ikke engang i det idylliske Saltsjöbaden ved Stockholm, langt fra slagmarken, kan man længere beskytte sig mod mørket. Til sidst handler det kun om at overleve, fysisk og moralsk.
Ikke at ville se, Jan Guillou
Tilmeld dig, eller log på for at kommentere
Bookmate
Bookmatetilføjede en bog til boghyldenJan Guilloufor 2 måneder siden
1972: Den venstreradikale bølge fra 1968 virker nærmest idyllisk sammenlignet med den krig, der nu vokser frem mellem Europas sikkerhedstjenester og en mere og mere splittet venstrefløj.
Bookmate
Bookmatetilføjede en bog til boghyldenJan Guilloufor 2 år siden
Modstanden mod Vietnamkrigen vokser til en venstreradikal bølge, der skyller ind over det politiske og kulturelle landskab og ændrer det for altid.
Eric Letang, tredje generation af familien Lauritzen, er nyuddannet jurist og glødende politisk engageret. Som ung fuldmægtig i det berygtede advokatfirma Henning Sjöstrand oplever han, hvordan juraen kan bruges til både godt og ondt. Hans første store sag fører ham ud i Europa den varme sommer, da de røde faner dominerer i gaderne i Paris, og drømmen om socialisme med et menneskeligt ansigt bliver knust i Prag.
En langvarig arvestrid har splittet familien Lauritzen og sat en stopper for de fælles juleaftener i Villa Bellevue og sommerferierne på Sandhamn, men Eric og Henning, der tilhører hver sin gren af familien, mødes til en Vietnam­demonstration og bliver venner. For dem er den fælles kamp for socialismen vigtigere end gamle arvestridigheder.
1968, Jan Guillou
Jan Guillou
1968
  • 1K
  • 224
  • 23
  • 130
Bookmate
Bookmatetilføjede en bog til boghyldenJan Guilloufor 2 år siden
Eric, tredje generation i familien Lauritzen, vokser op i
1950’erne. Det er en tid, hvor grunden bliver lagt til den svenske velstand. Et sønderbombet Europa skriger på svenske råvarer, men samtidig præges tiden af skrækken for atomkrig. For Eric er faren tættere på. Hans beskyttede tilværelse i Saltsjöbaden er ved at gå i stykker.
I den store forandring fødes også en ny ungdomskultur, og indflydelsen kommer ikke længere fra Europa, men fra Amerika. Eric trækkes med i fascinationen af alt det nye inden for musik, mode og film, og han har ikke bare held med det kunststykke at smugle den forbudte drik Coca-Cola til Sverige – han er også den første i klassen, der får fat i ægte amerikanske cowboybukser.
Bookmate
Bookmatetilføjede en bog til boghyldenJan Guilloufor 3 år siden
En ny generation af familien Lauritzen er i centrum. Lauritz’ yngste datter, Rosa, er ansat i forsvarets efterretningstjeneste. Hun tilhører dermed den lille kreds i samfundet, som ved allermest om krigen. Hendes søster, Johanne, arbejdede allerede fra begyndelsen af krigen som kurér for den norske modstands¬bevægelse. Nu befinder hun sig i Stockholms illegale verden af spionage, svigt og forræderi, rekrutteret af den engelske spion- og sabotageorganisation SOE.
Efter en række spektakulære operationer får hun ansvaret for den største og vigtigste: at redde Norges jøder på flugt fra holocaust.
Englændernes kodenavn for Johanne er Blå Stjerne.
Bookmate
Bookmatetilføjede en bog til boghyldenJan Guilloufor 3 år siden
Første verdenskrig er slut. Europa begynder langsomt at komme til kræfter igen, og snart råder optimismen og gåpåmodet, ikke mindst hos familien Lauritzen i Saltsjöbaden ved Stockholm. Lauritz er sammen med sine ­yngre brødre gået ind i byggebranchen. De vil lægge grunden til en ny verden.
Oscar har ansvaret for Lauritzengruppens filial i Berlin, og her skaber han nye funktionalistiske beboelseskvarterer. Også den tredje bror, Sverre, befinder sig i Berlin. Han har efter sin elskede lord Alberts død mistet lysten til at male, men får snart stor succes som en af reklamebranchens pionerer.
Ingen ser faren. I hele Europa forestiller man sig, at der aldrig mere kan blive krig. Men efterhånden begynder der at blæse nye politiske vinde, som også finder vej ind i familien Lauritzen. Den sorte slagskygge af ufattelig ondskab vokser sig større og større.
Mellem rødt og sort, Jan Guillou
Bookmate
Bookmatetilføjede en bog til boghyldenJan Guilloufor 3 år siden
To unge, elegante gentlemen ankommer en junidag i 1901 til godset Manningham i det sydlige England. Den ene er lord Albert, som vender tilbage fra sin ingeniør­eksamen i Dresden for at blive slægtens overhoved. Den anden er Sverre, og de har bestemt sig til et liv sammen.
Der er gået mange år, siden Sverre og hans brødre, Lauritz og Oscar, voksede op i en fattig fiskerfamilie i Vestlandet i Norge. Deres usædvanlige tekniske begavelse førte dem til datidens fornemste eksamen som diplomingeniører fra universitetet i Dresden. Lauritz vendte tilbage til Norge, Oscar forsvandt til Tysk Østafrika – og Sverre befinder sig nu med sin elskede lord i det sydlige England, hvor hans kunstneriske talent blomstrer. De to gentlemen bevæger sig også blandt Londons kunstnere og bohemer, og den frigjorte Bloomsbury-gruppe sætter sit aftryk på både tiden og Sverre.
Men på samme måde som første verdenskrig slog hele tilværelsen i stykker for Lauritz og Oscar, rammes nu Sverre og Albert. Deres verden af skønhed og kunst forvandles til et helvede.
Dandy, Jan Guillou
Jan Guillou
Dandy
  • 475
  • 92
  • 12
  • 65
Bøger
Bookmate
Bookmatetilføjede en bog til boghyldenJan Guilloufor 3 år siden
Da havet tager deres far og farbror, må de tre drenge i Vestlandet uden for Bergen forsørge sig som rebslagerlærlinge inde i byen. Der kunne de være forsvundet i historien, men skæbnen vil det anderledes. Ved et tilfælde opdager man, at de tre fiskersønner er usædvanligt teknisk begavede, og ­logen Det Gode Formål griber ind.
Mange år senere dimitterer de som diplomingeniører fra universitetet i Dresden. Året er 1901, de teknologiske triumfers århundrede er netop begyndt. Tanken er nu, at de skal vende hjem og bidrage til det mest storstilede norske ingeniørprojekt nogensinde: jernbanen mellem Oslo og Bergen.
Men kærligheden kuldkaster planerne.
Brobyggerne, Jan Guillou
Jan Guillou
Brobyggerne
  • 922
  • 123
  • 28
  • 118
Bøger
Bookmate
Bookmatetilføjede en bog til boghyldenJan Guilloufor 3 år siden
I det Herrens år 1150 fødes Arn Magnusson til Arnäs. Han opdrages af cisterciensermunkene i Varnhem Kloster i Västra Götaland og Vitskøl Kloster i Danmark og får her den bedste uddannelse, Europa på det tidspunkt kan præstere. Han lærer også at håndtere bue og sværd, for munkene har forstået, at Arn nok ikke er bestemt til at blive klosterbroder.
Da Arn som 17-årig forlader klostret, drages han ind i magtstridigheder. Og han dømmes til tyve års bodstjeneste som tempelridder for sin kærlighed til den smukke Cecilia. Vejen til Jerusalem er begyndt.

VEJEN TIL JERUSALEM er 1. bind i Jan Guillous roman­serie fra korstogstiden.
Vejen til Jerusalem, Jan Guillou
Bookmate
Bookmatetilføjede en bog til boghyldenJan Guilloufor 3 år siden
Arn er 27 år og allerede en æret veteran blandt tempelridderne. Meget har han lært i de ti år, der er gået, siden han red fra Arnäs for at gøre bod som Kristi stridsmand i Det Hellige Land. Nu sidder han som borgherre i Gaza med den opgave at opretholde lov og orden i området.
Hjemme er Arns ungdomskærlighed, Cecilia, til straf for deres elskov blevet anbragt i Gudhem Kloster, hvor den strenge Moder Rikissa hersker, og uden for klostrets lukkede verden strides de sverkerske og erikske ætter.
Tempelridderen, Jan Guillou
Bookmate
Bookmatetilføjede en bog til boghyldenJan Guilloufor 3 år siden
I det Herrens år 1192 vender Arn Magnusson efter tyve års bodstjeneste i Det Hellige Land tilbage til Västra Götaland. Med sig hjem har han viden og indvandrere, der bliver forudsætningen for en ny tid i Europa, og som bidrager til at skabe det nye kongerige Sverige.
Ved Arns hjemkomst er der fred i Västra Götaland. Men Arn og hans elskede Cecilia risikerer at styrte landet ud i kaos og krig, fordi de er overbevist om, at kærligheden er større end magten. Mod syd intrigerer den danske ærkebiskop Absalon, og stormagten Danmark har udviklet rytteriet til et farligt våben…
RIGET VED VEJENS ENDE er 3. bind i Jan Guillous roman­serie fra korstogstiden.
Riget ved vejens ende, Jan Guillou
Bookmate
Bookmatetilføjede en bog til boghyldenJan Guilloufor 3 år siden
Med jernvilje opfostrede Ingrid Ylva sine sønner i en tid, hvor den stærkes ret var den eneste lov, der gjaldt. At netop en af hendes sønner til slut skulle sejre i magtkampen, var ikke overraskende. Historien kender ham som Birger Jarl, Stockholms grundlægger og det forenede Sveriges skaber. Men fortællingen om Birger rummer meget andet end det. ARVEN EFTER ARN er en smuk og dramatisk fortælling fra 1200-tallet, hvor plyndringer og ædel kappestrid blander sig med klog tale og kvindelig snarrådighed. Det er også beretningen om mistet kærlighed som en del af magtens høje pris.

ARVEN EFTER ARN er en fritstående fortsættelse af Jan Guillous trilogi om tempelridderen Arn Magnusson.
Arven efter Arn, Jan Guillou
Bookmate
Bookmatetilføjede en bog til boghyldenJan Guilloufor 3 år siden
ONDSKABEN er en roman om en dreng, hvis liv er indrammet af vold. Gennem hele sin barndom bliver Erik systematisk og rituelt afstraffet af sin far. I skolen slås han for at bevare magten i sin bande, og på kostskolen, som han sendes til, da han ikke længere kan skjule sine slagsmål bag sit overklassesprog og evne til at klare skolearbejdet, hersker der »kammerat-opdragelse«.
Erik er ikke nogen ynkværdig person. Han er intelligent, dygtig til sport og har et stærkt venskab med værelses-kammeraten Pierre. Han nægter at lade sig knægte af gennem-bankninger og ydmygelser, men kan han gøre oprør mod uretfærdighederne uden at bryde reglerne og risikere at blive smidt ud af skolen? Kan han beholde sin værdighed uden at blive trukket ind i den voldsspiral, der truer hans fremtid?
Ondskaben, Jan Guillou
Jan Guillou
Ondskaben
  • 408
  • 108
  • 10
  • 51
Bøger
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)