bookmate game

JP/Politikens Forlag

Politikens forlag
1.5KBøger361Følgere
JP/Politikens Forlag har det brede publikum som målgruppe for udgivelser af rejsebøger, håndbøger, fagbøger, hobbybøger, erhvervsbøger, erindringer og biografier, skønlitteratur og børnebøger samt journalistiske bøger, der udgives i samarbejde med Politiken, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet.
    Politikens forlagtilføjede en bog til boghyldenJP/Politikens Forlagfor 17 timer siden
    Denne kogebog har alle de hurtige retter, man kan tilberede med airfryeren — den superpopulære køkkenmaskine, der anvender luft og mindsker brugen af olie i tilberedning af mad.
    Lær alle airfryerens mange muligheder, tips og tricks at kende i denne kogebog, der giver adgang til en verden af skønne måltider til både hverdag og fest. Bogen viser også, hvordan det tilmed er muligt at spare penge, da en airfryer generelt bruger mindre strøm end en almindelig ovn. En airfryer kan bruges til meget andet end at lave pomfritter, der er langt sundere end dem, der har været en tur i frituren. Den kan faktisk tilberede lige netop den mad, man ellers ville bruge sin varmluftovn til. Det bedste er, at den tilbereder maden hurtigere end i en varmluftsovn — med mere smag og mindst lige så sundt som ved andre tilberedningsmetoder. Den cirkulerende varmluft i airfryeren gør, at maden bliver dejlig sprød og samtidig forbliver saftig og god. Fra havregrød til perfekt helstegt kylling. Bogen byder på mere end 100 opskrifter på alt lige fra morgenmad, frokost, aftensmad med kylling, kød og fisk og tilbehør til småretter, snacks og søde fristelser samt bagværk.
    Politikens forlagtilføjede en bog til boghyldenJP/Politikens Forlagi forgårs
    Kristiania, 1886. Erik får et chok, da han opdager, hvad Beatrice har holdt skjult for ham. Mundlam står Erik tilbage, mens tårerne triller ned ad Beatrices kinder.
    Oda får sig en lærestreg, da hun anklager Løvgren for at chikanere hende og frøken Lied. Nu frygter hun, at hun aldrig vil stole på en mand igen.
    Vinterroser er femtende bog i Katrine Wessels debutserie om 1880’ernes teaterverden og bohemernes Kristiania, hvor moral og traditioner udforskes og udfordres og drømme kan blive til virkelighed. Det er en fortælling om unge mennesker på tærsklen til voksenlivet, som hver må brolægge sin egen skæbne, hvis de skal klare sig i en foranderlig verden.
  • ikke tilgængelig
  • Politikens forlagtilføjede en bog til boghyldenJP/Politikens Forlagfor 4 dage siden
    Indbyggerne i Bradfield er i choktilstand, da deres lokale fodboldstjerne bliver offer for et bizart og tilsyneladende umotiveret mord.
    Samtidig på et hospital forsøger psykologen Tony Hill at komme sig og finde mening i den sparsomme information, som måske kan bringe en morder for retten. Da en eksplosion rammer det lokale fodboldstadion og snesevis findes døde og mange flere sårede, må alle kræfter sættes ind, hvis gerningsmanden skal stoppes.
    På trods af deres mørke forhistorie er Tony Hill og Carol Jordan stadig det bedste håb for at afdække sandheden bag en stadigt stigende række af uhyrlige forbrydelser. Var det et terrorangreb, en personlig vendetta … eller noget endnu mere frygteligt?
    De blødende hænder er femte bind i Val McDermids hæsblæsende kriminalserie om psykolog Tony Hill og kriminalinspektør Carol Jordan og deres forsøg på at forstå en morders sind.
    Politikens forlagtilføjede en bog til boghyldenJP/Politikens Forlagfor 4 dage siden
    To stemmer: en kvinde og en mand der har levet sammen et halv liv. Gennem ordene hører man de sidste hjerteslag i en fælles tilværelse. Det der engang var en stor kærlighed, er nu en langvarig kamp. "Århundredets kærlighedskrig" er en ganske usædvanlig bog, en strindbergsk dødsdans i vor tid.
    Politikens forlagtilføjede en bog til boghyldenJP/Politikens Forlagfor 4 dage siden
    Den tyske journalist Wolfgang Büscher tog en sommer vandrestøvlerne på og brød op fra Berlin for at følge i sporet af Napoleon og Hitler østpå. Det blev en tre måneder lang tur til fods uden andre hjælpemidler end et kort. Ad landevejen bevæger han sig igennem det tidligere DDR, Polen, Hviderusland og Rusland. Selv i de mest forladte egne myldrer det med fascinerende skæbner og historier. Også forfatterens egen historie bliver gradvis mere nærværende, og til sidst, lige før rejsens mål, kulminerer det personlige drama der har drevet ham af sted på vandringen.
    Politikens forlagtilføjede en bog til boghyldenJP/Politikens Forlagfor 4 dage siden
    Den midaldrende Katrine får en alvorlig kræftdiagnose og kæmper med en desperat livskraft mod døden. Romanen skildrer hendes sidste måneder og sygdommens virkning på hendes store sammenbragte familie. Historien fortælles af steddatteren Sarah, hvis forhold til Katrine ændrer sig i lyset af sygdommen.

    KATRINES HÅND er en fortættet og præcis beskrivelse af det følelsesmæssige landskab i den opløste kernefamilie, når sygdommen til døden melder sig.
    Politikens forlagtilføjede en bog til boghyldenJP/Politikens Forlagfor 4 dage siden
    I året 1635 er jorden stadig universets centrum, islandsk enhjørningehorn en efterspurgt luksusvare, og sten anses for helbredende. Med afsæt i den islandske forfatter Jon Gudmundssons liv og værk fortæller romanen den fænomenale historie om bevægelsen fra den gamle, magiske verden med Mariadyrkelse og fordrivelser af genfærd, til reformationens nye verden hvor mennesket er altings midtpunkt, men hvor næstekærligheden har trange kår.
    Politikens forlagtilføjede en bog til boghyldenJP/Politikens Forlagfor 4 dage siden
    Roman om den unge kvinde Agnetes forhold til sin mor Anne, der er præst og 60 år gammel pludseligt rammes af livstruende kræft. I samme periode forelsker Agnete sig, bliver gift og venter sit første barn.

    Liv og død krydses ubarmhjertigt i et barskt, kærligt og absurd drama om døtre og mødre — og fraværende eksmænd, der pludselig melder sig på banen, når arven skal fordeles …

    Agnete Braad (f.1976) er cand. mag. i idehistorie fra Aarhus Universitet.
    Som om hun bare lagde røret på og forsvandt er hendes skønlitterære debut.
    Politikens forlagtilføjede en bog til boghyldenJP/Politikens Forlagfor 4 dage siden
    Signalement af et udbredt fænomen på falderebet

    I dagens fremtidsorienterede samfundsliv har begrebet tradition mistet sin autoritet. Innovationssamfundet henviser tradition til en plads på sidelinjen. Her er den genstand for en museal dyrkelse — og for kulturelle feberredninger som fx det litterære kanonprojekt.
    Afviklingen af tradition som en medspiller i samfundslivet er forbundet med en så gennemgribende samfundsomdannelse, at det er meningsløst at modsætte sig den. Dette nøgterne synspunkt fører forfatteren fra nutiden tilbage gennem traditionsudfoldelsens historie til omkring 1770–1800. På dette tidspunkt blev der gjort op med århundreders navnløse traditionspraksis, og den bevidste dyrkelse af traditionen tog sin begyndelse.

    Om forfatteren:
    Knud Wentzel (f. 1941) er dr. phil. og tidligere lektor i dansk litteratur ved Københavns Universitet. Han har skrevet en lang række bøger om litteratur og bidraget til traditionshistoriske udgivelser som fx Rødder. Nutidens værdier i historisk lys, 2008. Seneste udgivelse er Mystiker og Digter, 2011, om Anker Larsens liv og forfatterskab.
    Politikens forlagtilføjede en bog til boghyldenJP/Politikens Forlagfor 4 dage siden
    En ung kvinde på en feberagtig odyssé gennem et langt døgn i Rio de Janeiro. Det beskidte, farlige, fattige, dansende, sensuelle, brutale og tro-pisk varme Rio, hvor det er lykkedes tyrkiske Özgür at overleve i to år. Nu har hun kun ét mål: at afslutte den bog, hun skriver i et lille grønt hæfte. At skrive er hendes eneste våben mod byen, der som en blod-rød kappe vævet af menneskelig lidelse holder hen-de fanget og har berøvet hende alt.
    Politikens forlagtilføjede en bog til boghyldenJP/Politikens Forlagfor 4 dage siden
    I Mexico City tænker en ung kvinde over sin fortid. Fanget i et hus med to børn og et ægteskab, hun hverken kan opgive eller overgive sig helt til, beslutter hun at skrive en bog om tiden, hvor hun arbejdede på et lille forlag i New York; om fremmede der blev hendes elskere og om digtere, der engang boede i hendes nabolag.

    En særlig rolle spiller Gilberto Owen: en mexicansk digter fra 1920’ernes Harlem. Owen sniger sig ind i fortællingen som et spøgelse i subwayen. Den kvindelige fortællers interesse i Owen bliver en besættelse, hendes liv begynder at tage form efter hans, og langsomt opløses de to i hinandens verdener.

    De vægtløse er en original og intens fortælling om ungdom, kærlighed og spøgelser, om hvordan vi forsvinder ind i deres verden og de lydløst forsvinder ind i vores. Romanen leger med vores forestillinger om virkelighed, men på en anden måde end den magiske realisme som vi kender fra de ældre latinamerikanske forfattere.
  • ikke tilgængelig
  • Politikens forlagtilføjede en bog til boghyldenJP/Politikens Forlagfor 4 dage siden
    I andet bind af sin erindringstrilogi skildrer den afrikanske forfatter Ngugi wa Thiong’o sit ophold 1955–59 på Alliance High School, som var det første gymnasium for sorte i Kenya. Mens han med entusiasme deltager i skolens liv: spejderudflugter, skakturneringer og fordyber sig i engelske klassikere, bliver forholdene uden for skolens mure værre og værre. Under sit første besøg hjemme konstaterer han chokeret, at familiens hytte er revet ned og hele landsbyen væk, tvangsflyttet til et britisk checkpoint. På samme tid bliver hans storebror, Gode Wallace, som er aktiv i frihedsbevægelsen Mau-Mau, fanget og interneret i en lejr. Også på egen krop erfarer Ngugi kolonistyrets brutale og vilkårlige magtudøvelse. Bogen beskriver tilblivelsen af en mand der skulle blive en af Afrikas store forfattere og som politisk dissident et moralsk kompas for mange.
    Politikens forlagtilføjede en bog til boghyldenJP/Politikens Forlagfor 4 dage siden
    En samling noveller og kortprosa, alle fortalt i første person. Teksterne kredser om en ung kvindes længsel efter nærvær og mening og hendes desperation over ikke at vide, hvordan hun kan opnå den. Mange af teksterne skildrer akavede møder. Bogen slutter med teksten “Jeg”, en slags croquis med ord.

    «Jegfortællinger» er Maja Lucas' debutbog og udkom i 2007.
    Politikens forlagtilføjede en bog til boghyldenJP/Politikens Forlagfor 4 dage siden
    Som ganske ung bliver Nell kærester med den jævnaldrende Peter, der frier til hende. Men hun er for usikker, for bange for sine følelser, til at sige ja. Hun indleder et forhold til en meget ældre mand. Det bliver hendes trygge base, indtil også han stiller krav til hende – og hun må videre.

    Nell har herefter en række korte forhold til forskellige mænd. Men hun kan ikke give sig hen. Hun kan ikke finde sit bløde punkt …

    Da hun er midt i 30rne møder hun tilfældigt en mand på en tankstation. Hun bliver taget med storm – i krop og sjæl. Men han er gift. De indleder et forhold, der sender rystelser igennem hende, en følelsesmæssig rejse, som består af fantastisk sex, op- og nedture, ømhed, hævntørst, længsel, jalousi, ekstase og vrede. Men han vil ikke forlade sin familie.

    Da hun er allerlængst nede, møder hun Peter igen …

    Nell Drachmann er et pseudonym for en etableret kvindelig dansk forfatter.
    Politikens forlagtilføjede en bog til boghyldenJP/Politikens Forlagfor 4 dage siden
    NYE SPRUDLENDE DIGTE FRA LONE HØRSLEV

    Digte om at finde ro, finde orden hvor der tilsyneladende mest er uorden. Digte om længsel efter tryghed vs. trangen til eventyr, dristighed, vildskab. Digte om at være fanget i strukturer man ikke forstår — kærlighedens uigennemskuelige, og de globale…
    Den hårfine grænse mellem at være SAT og at være SAT UD. Det beskidte, brutale liv der trænger sig på i form af finanskrise, forurening, EU-uro og de hjemløses nød.
    Digtsamlingen er illustreret af Rikke Bakman.

    Lone Hørslev (f. 1974) har udgivet fire digtsamlinger og tre romaner, senest den anmelderroste Sorg og Camping (2011).
    Politikens forlagtilføjede en bog til boghyldenJP/Politikens Forlagfor 4 dage siden
    Cheryl Strayed var 22 da hun mistede alt. Hendes mor døde af kræft, hendes ægteskab gik i opløsning, familien spredtes for alle vinde, hun droppede ud af college, begyndte at tage heroin… Fire år senere havde hun nået bunden og tog da en impulsiv beslutning: Alene begav hun sig ud på den 2000 km lange vandrerute Pacific Crest Trail, der går fra Californien til Washington State.

    Først da den unge kvinde står i vildmarken, med en rygsæk der er så tung at hun ikke kan løfte den, går det op for hende hvad hun har indladt sig på. Hun er ved at vende om, men trodser sin frygt og begynder at gå! Her i den rå natur med klapperslanger, bjørne og pumaer og ekstremt vejr bliver hun konfronteret med sig selv på godt og ondt. Mens hun tilbagelægger kilometer efter kilometer, dukker brudstykker af hendes kaotiske liv frem i hendes erindring. Og ganske langsomt finder hun tilbage til den pige hun engang var.

    En vild og vidunderlig historie om en månedslang vandretur der først bringer en ung kvinde til vanviddets rand, så gør hende stærkere, og til sidst gør hende hel.
    Politikens forlagtilføjede en bog til boghyldenJP/Politikens Forlagfor 4 dage siden
    Erotisk roman om en dansk kvinde, der er på en kort forretningsrejse i Rom, hvor hun på en café tilfældigt møder en italiensk mand, som hun døber ”Arkitekten”. De indleder en snak og en flirt – en affære tager sin begyndelse.

    En brutalt udseende mand i spektakulære røde bukser træder ind på cafeen, og da den unge servitrice dukker op, bliver hun ligbleg. Manden lægger et brev til hende på et cafebord og går. Kort efter kommer servitricen og samler det op. Men hvem er manden? Hvad står der i brevet? Hvilket forhold har han til pigen? Og hvorfor er hun skræmt fra vid og sans?

    ”Arkitekten” inviterer den danske kvinde på frokost, og deres tilnærmelser til hinanden glider umærkeligt over i forestillinger og stærkt erotiske fantasier om servitricen og manden i de røde bukser, der på skæbnesvanger vis kan vise sig at være virkelighed.

    Fantasi eller virkelighed? Forførelse eller forelskelse? Og hvem forfører hvem? Hemmeligheder holdes tæt til kroppen, andre afdækkes.

    Romerske fantasier er en erotisk gemmeleg, der måske er mere end en leg …

    Noa N. er et pseudonym for en etableret kvindelig dansk forfatter.
    Politikens forlagtilføjede en bog til boghyldenJP/Politikens Forlagfor 4 dage siden
    En 90-årig fåreavler, der har levet hele sit liv i et afsides område af Island, skriver et brev til sin elskede Helga. Kvinden han aldrig fik, men på sin egen måde forblev tro. Deres smukke, men korte kærlighedshistorie væves i brevet sammen med erindringsglimt fra et barsk liv tæt på naturen, ligesom pasningen af de højtelskede dyr poetisk smelter sammen med fortællerens erotiske længsel.

    Svar på Helgas brev er en bevægende fortælling om den lidenskabelige kærlighed og de svære valg den kan medføre. En lille perle, en stor kærlighedshistorie!
    Politikens forlagtilføjede en bog til boghyldenJP/Politikens Forlagfor 4 dage siden
    Ti, tyve, tredive er historien om Eddie, hans barndom og opvækst. Farens alkoholisme og morens psykiske sygdom, deres skilsmisse med nye familiedannelser, papsøskende og flytninger skildres i drengens urolige optik. Hans stærke fantasi og selvopfundne ritualer holder den generelle følelse af utryghed i ave. Små og store ting fylder lige meget i hans verden hvor frygten for hajer i svømmehallen er lige så virkelig som hverdagens hændelser.

    Ti, tyve tredive er en skæv og surrealistisk roman om et menneskes vilje til at hele barndommens sår og åbne sig for verden og livet.
    Politikens forlagtilføjede en bog til boghyldenJP/Politikens Forlagfor 4 dage siden
    Botanikeren Fridrik B. Fridjonsson, bonde på Brekka, tager den unge og svagt begavede Abba til sig på sin fædrene går. Da hun dør, kommer det for dagen, at Fridrik og egnens præst, Baldur Skyggeson, har et mellemværende at gøre op. Præsten er ikke hvad han girver sig ud for, og en januardag vinteren 1883 da han begiver sig ud på rævejagt, indhenter skæbnen ham…

    Med få pennestrøg opruller Sjón et stille, men eksplosivt drama af mytiske dimensioner.
  • Sjón
    Skygge-Baldur
    • 41
    • 43
    • 5
    • 7
    Bøger
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)