Marstal, en flække på en ø i Østersøen, et fjernt sted i en lille nation.
En historie om mod, hensynsløshed, vold, lidenskab og tab.
I 1800-tallet bliver Marstal hjemsted for nye generationer af mænd, der drevet af udlængsel sætter sig for at krydse verdenshavene. Det er mænd, der lever i et evigt opgør: med havet, med hinanden og med de kvinder, de elsker, men først og fremmest med deres egne mørke sider.