bookmate game

Podcast: Meget mere Matador

DR
37Bøger137Følgere
Havde Mads Skjern allerede planer om at åbne en manufakturhandel i Korsbæk, da han ankom til byen eller opstod ideen først senere? Hvorfor vimser Vicki rundt i privaten i en lårkort underkjole, hvis hun helst vil undgå sex med sin noget ældre mand, Arnesen? Og hvad i alverden er den der grå atlaskes med striberne egentlig? Tumler du også med de spørgsmål, så lyt med til podcasten "Meget mere Matador". Her tager vært Cecilie Nielsen og et lattermildt selskab af skiftende Matadorfans os med ud i alle hjørner og afkroge af tv-seriens univers. Vært: Cecilie Nielsen. Tilrettelæggelse: Karen Albertsen, Cecilie Nielsen og Mikkel Andersson.
    DRtilføjede en lydbog til boghyldenPodcast: Meget mere Matadorsidste år
    Energikrise, krig, inflation og sparetider: krisen rammer os alle - også beboerne i Korsbæk. Der er nemlig overordnet to kriser, der danner baggrund for hele handlingen i serien: "krak"-krisen i slut tyverne og krisen, der kommer med 2. Verdenskrig. Men hvem rammes egentlig hårdest af kriserne i Korsbæk? Var Albert Arnesen gået konkurs selvom der ikke havde været økonomisk krise? Hvad siger det om Korsbæks samlede moral, at nærmest alle indlader sig på ulovlig handel med rationeringsmærker? Og snyder Mads Skjern også med mærkerne?
    Vært: Cecilie Nielsen.
    Tilrettelæggelse: Cecilie Nielsen og Anne Lundager Kristensen.
    Gæster: radiovært Tony Scott, journalist Sarah Skarum, økonomikorrespondent på DR, Casper Schrøder, og selvfølgelig, som altid, denne podcasts helt eget levende Matador-leksikon, Janus Madsen.
    DRtilføjede en lydbog til boghyldenPodcast: Meget mere Matadorsidste år
    Hvis man skærer ind til kernen af serien - handler Matador så ikke netop om magt og magtfuldkommenhed? I årets andet særafsnit vender og drejer vi magtrelationerne, motiverne, nepotismen og pamperiet i Korsbæk. Hvem er Korsbæks mest magtfuldkomne? Er Borgmester Sejersens præsentation af planerne om den nye folkepark på Fedet et lusket trick for at få betalt vejen til Varpemark Huse - eller er det bare godt, politisk håndværk? Hvem er det, der trækker i trådene, når Mads Skjern får Lærer Andersen fyret? Og hvorfor er Mads så træt af prisinspektør Fridenberg?
    Vært: Cecilie Nielsen.
    Tilrettelæggelse: Cecilie Nielsen og Anne Lundager Kristensen.
    Gæster: Michael Vindfeldt (Socialdemokratisk Borgmester på Frederiksberg),
    Jesper Olsen (formand for Transparency International Danmark),
    og, som altid, denne podcasts svar på Lærer Andersen: Janus Madsen.
    DRtilføjede en lydbog til boghyldenPodcast: Meget mere Matadorsidste år
    Kom med indenfor i hele Danmarks Matador-nørde-klub, når vi endnu en gang åbner op for bittesmå detaljer og langt-ude-teorier! Matador bliver tit beskrevet som en serie om virkelig stærke kvinder - men er det virkelig det? Vi tager de helt nøgterne tal-briller på og gennemgår en 'media insights'-analyse skabt ved hjælp af kunstig intelligens, der afslører at Matador måske er LANGT forud for sin tid - eller er den? For hvem har egentligt mest skærmtid i Matador? Hvilke karakterer har det største netværk? Og hvad er den virkelige grund at episode 18 er SÅ elsket?
    Vært: Cecilie Nielsen.
    Tilrettelæggelse: Cecilie Nielsen og Anne Lundager Kristensen.
    Gæster: Gry Jexen Historiker og forfatter, Karen Lerbech Journalist, Cæcilie Bach Kjærulf Data-scientist og denne podcasts helt egen Matador-diktator: Janus Madsen.
    DRtilføjede en lydbog til boghyldenPodcast: Meget mere Matadorfor 2 år siden
    Meget Mere Matador er tilbage med det første af fire nye adventsafsnit, og denne gang skal det handle om et tema, der har fyldt meget i år 2021; politiske skandaler og fordækte aftaler. Dén slags mangler naturligvis ikke i Matador - i Korsbæk er det bare ikke sms'er, men notater, der forsvinder... Vi stiller blandt andet skarpt på sagen mellem Mads Skjern og byrådssekretær Godtfred Lund, og forsøger at finde ud af, hvad det egentlig er, der foregår. Er det egentlig korruption? Og er der overhovedet nogen karakterer i serien, der ikke er indblandet i korruption på den ene eller den anden måde?
    Vært: Cecilie Nielsen.
    Producer: Anne Lundager.
    Medvirkende: Jesper Olesen, formand for Transparency International Danmark,
    Tony Scott journalist og radiovært og
    som altid, manden bag Matador-online: Janus Madsen.
    DRtilføjede en lydbog til boghyldenPodcast: Meget mere Matadorfor 2 år siden
    Bedriver Mads Skjern forretning på sin mavefornemmelse? Eller holder han sig til nøje, kalkulerede analyser af, hvor markedet bevæger sig hen? Ville Mads Skjern og Agnes Jensen kunne holde til mere end 5 år i den samme virksomhed? Og hvem ville de mest fremtrædende iværksættertyper i Matador - Mads, Agnes og Viggo Skjold Hansen - egentlig svare til i virkelighedens forretningsverden?
    I dette afsnit af Meget Mere Matador vender og drejer vi et af de helt centrale temaer i TV-serien - nemlig iværksætteri.
    Vært: Cecilie Nielsen.
    Producer: Anne Lundager.
    Medvirkende: Casper Schrøder, DR's økonomikorrespondent,
    Sarah Skarum, journalist på Politiken og
    denne podcasts helt egen Matador-iværksætter Janus Madsen.
    DRtilføjede en lydbog til boghyldenPodcast: Meget mere Matadorfor 2 år siden
    Barsel og forældreskab har været på tapetet i 2021 og derfor skal der selvfølgelig også diskuteres stride børn og uduelige forældre i dette års tredje særafsnit af Meget Mere Matador. Hvorfor er der egentlig så få børn i Korsbæk? Er Agnes for streng overfor Lauritz? Kalder Maude Regitze for 'frygtelig', fordi hun er jaloux? - og kan man egentlig lave et podcast-afsnit om forældreskab i Matador uden at snakke om Mads Skjern og Daniel?
    Vært: Cecilie Nielsen.
    Producer: Anne Lundager.
    Medvirkende: Gry Jexen, historiker og forfatter,
    Mikkel Frey Damgaard, journalist og Danmarks dygtigste matador-ekspert Janus Madsen.
    DRtilføjede en lydbog til boghyldenPodcast: Meget mere Matadorfor 2 år siden
    Man kan ikke tale om 2021 uden også at tale om (mink)pels. Og Matador har selvfølgelig også sin helt egen pels-skandale. Men her handler det ikke om lovhjemmel og kommissioner. I Korsbæk er pels-skandalens omdrejningspunkt Hofbundtmager Palms smukkeste model.
    Men hvad er 'breitschwanz'? Kan chinchilla tåle vand? Og hvor mange pelse har Gitte egentlig fået af Jørgen?
    Lyt med i dette års sidst afsnit af Meget Mere Matador, hvor der bliver snakket pels til den helt store guldmedalje - og hvor en stor overraskelse kommer i studiet.
    Vært: Cecilie Nielsen.
    Producer: Anne Lundager.
    Medvirkende: Anne Bakland (komiker), Sarah Skarum (journalist på Politiken),
    Ulla Houmann (kostumier) og den her podcast altid sure mand Janus Madsen.
    DRtilføjede en lydbog til boghyldenPodcast: Meget mere Matadorfor 3 år siden
    Der bliver drukket store mængder alkohol i Matador, lige fra rødvin til kakaolikør og til hospitalssprit! I dette afsnit taler panelet om hvilke alkoholiske drikke, der egentlig hyppigst fremgår og hvorfor, og om de karakterer, der har det mest særegne - og problematiske - forhold til alkohol - og så får vi ENDELIG en opskrift på den famøse "Varnæs Special", når bartenderen Kasper Riewe Høgh kommer og mixer hele to versioner af den omtalte cocktail.
    Download din Meget-Mere-Matador-kortspil her: https://www.dr.dk/om-dr/alletidersdr/matador-kort-og-godt
    Gæster:
    Tony Scott (journalist og reklamemand),
    Mikkel Frey Damgaard (journalist og forfatter),
    Kasper Riewe Høgh (bartender) og
    Danmarks største Matador-ekspert Janus Madsen.
    Vært: Cecilie Nielsen. Producer: Anne Lundager Kristensen.
    DRtilføjede en lydbog til boghyldenPodcast: Meget mere Matadorfor 3 år siden
    Vi ser (næsten) alle familier i Korsbæk holde jul, men hvad siger disse juleaftener egentlig om familierne - og hvor meget fylder religionen her og for seriens karakterer i det hele taget? Mister Mads Skjern sin tro som serien skrider frem? Og hvorfor er der egentlig ikke nogen præst i Matador, som også forfatter Martin Kongstad spørger i sin fantastiske artikelserie i Weekendavisen fra i sommers? Det diskuterer panelet i dette afsnit.
    Gæster: Cecilie Cedergren (religionssociolog),
    Anne Bakland (komiker),
    Sarah Skarum (journalist på Politiken) og
    Danmarks største Matador-ekspert Janus Madsen.
    Vært: Cecilie Nielsen.
    Producer: Anne Lundager Kristensen.
    DRtilføjede en lydbog til boghyldenPodcast: Meget mere Matadorfor 3 år siden
    Hvad er egentlig Korsbæks største MeToo-sag, og hvem tager konsekvenserne af den? Er Hans Christian en krænker? Og hvorfor ender Misse med at se krænkelser overalt? I dette afsnit tager panelet MeToo-brillerne på og forsøger at spotte krænkelser og ulige magtforhold i Matador.
    Gæster: Julie Aagaard aka. Kill J (musiker og journalist),
    Julie Lindhardt Høimark (journalist og radioproducer, Radio 4) og
    Danmarks største Matador-ekspert Janus Madsen.
    Vært: Cecilie Nielsen.
    Producer: Anne Lundager Kristensen.
    DRtilføjede en lydbog til boghyldenPodcast: Meget mere Matadorfor 3 år siden
    Efter 2,5 års pause er Meget mere Matador-holdet tilbage med det første af fire nye særafsnit - og hvilket emne er mere oplagt at vende tilbage med netop nu end Maude og hendes baciller. Hvem af paneldeltagerne er egentlig den største 'Maude' lige nu? Hvorfor går Maude i seng? Hvordan var Maude som teenager? Og siger hun egentlig nogensinde selv at hun 'går op og lægger sig'?
    Gæster: Sarah Skarum (journalist på Politiken) og Adrian Hughes (radiovært og journalist, P1) og manden bag Matador-online Janus Madsen.
    Vært: Cecilie Nielsen.
    Producer: Anne Lundager Kristensen.
    DRtilføjede en lydbog til boghyldenPodcast: Meget mere Matadorfor 3 år siden
    Meget Mere Matador vender tilbage - for hvem har ikke brug for lidt mere Matador i et år som i år? Alt er næsten som det plejer: i stedet for at diskutere én episode pr. afsnit, diskuterer vi nemlig temaer på tværs af HELE serien! Lyt med!
    DRtilføjede en lydbog til boghyldenPodcast: Meget mere Matadorfor 6 år siden
    Ser Lars Løkke Matador, når han er nedtrykt? Hvem var gespenstet, der luskede rundt i de Skjernske stuer i endnu en af de fraklippede scener, som panelet opfører? Og hvilke af Matadors mange officielle og uofficielle par tror eksperterne bliver sammen efter serien er slut? Mange spørgsmål skal besvares, flere konspirationsteorier skal luftes og mangt en diskussion om stort og småt fra Korsbæk skal tages i dette uigenkaldeligt sidste afsnit af Meget mere Matador. Tak fordi I lyttede med!
    Gæster: Lars Løkke Rasmussen (statsminister), Anne Bakland (komiker), Tony Scott (Vært på Go' morgen P3), Sarah Skarum (journalist på Berlingske) og manden bag Matador-online, Janus Madsen.
    Vært: Cecilie Nielsen.
    Tilrettelæggelse og lyd: Mikkel Andersson og Karen Albertsen.
    DRtilføjede en lydbog til boghyldenPodcast: Meget mere Matadorfor 6 år siden
    Vi nærmer os serieafslutning og det er nu de store brødreopgør bliver taget og det er næsten for meget for dele af panelet. Samtidig bliver Maude stadig sejere, Ingeborg stadig mere desperat og Agnes rykker et skridt tættere Mads. Og endelige dukker Maja op med Ulriks barn i maven - men spørgsmålet er, om hun er en stakkel eller en virkelig sej karakter?
    Gæster: Mikkel Frey Damgaard (journalist), Anton Høst (journaliststuderende) og manden bag Matador-online, Janus Madsen.
    Vært: Cecilie Nielsen.
    Tilrettelæggelse og lyd: Mikkel Andersson og Karen Albertsen.
    DRtilføjede en lydbog til boghyldenPodcast: Meget mere Matadorfor 6 år siden
    I dette afsnit går det rigtig skidt for mange af indbyggerne i Korsbæk og panelet dykker bl.a. ned i, hvor tarveligt det er, at tyskerhunden Max/Pax er rykket fra ensomme Laura i køkkenet og op i familien Varnæs sofa, ligesom også Violet Vinters lilla hår og lettere desperate omgang med handelsrejsende bliver vendt. Og så er det også nu, murermester Jessens kone trænger!
    Gæster: Julie Aagaard (musiker aka. Kill J), Tony Scott (Vært på Go' morgen P3) og manden bag Matador-online, Janus Madsen.
    Vært: Cecilie Nielsen.
    Tilrettelæggelse og lyd: Mikkel Andersson og Karen Albertsen.
    DRtilføjede en lydbog til boghyldenPodcast: Meget mere Matadorfor 6 år siden
    Frihedsbudskabet runger i Korsbæks gader og panelet svælger med i beruselse over befrielsen, der bringer gemte flasker og ægte kaffe frem i byens stuer. En af dem, der kommer frem efter at have været i skjul under krigen, er Hr. Stein og panelet finder endelig frem til bogholderens sandsynlige fornavn, ligesom de også tager en runde mere på teorien omkring Morder Misse. Lyt med når Meget mere Matador går Agatha Christie-amok!
    Gæster: Mikkel Frey Damgaard (journalist), Anne Bakland (komiker) og manden bag Matador-online, Janus Madsen.
    Vært: Cecilie Nielsen.
    Tilrettelæggelse og lyd: Mikkel Andersson og Karen Albertsen.
    DRtilføjede en lydbog til boghyldenPodcast: Meget mere Matadorfor 6 år siden
    I dette afsnit dykket panelet ned i Jørgen Varnæs økonomi, i den geniale brug af musik i afsnittet og i brylluppet i de Varnæske stuer, hvor Misse og lærer Andersens endelig får hinanden og der bliver serveret tunge på fad. Og så sniger der sig en djævelsk tanke ind i panelet: er Misse i virkeligheden overlagt morder?
    Gæster: Hilda Heick (sangerinde), Mathias Bundgaard (vært på podcasten "Rejseholdet - Resten") og manden bag Matador-online, Janus Madsen.
    Vært: Cecilie Nielsen.
    Tilrettelæggelse og lyd: Mikkel Andersson og Karen Albertsen.
    DRtilføjede en lydbog til boghyldenPodcast: Meget mere Matadorfor 6 år siden
    I denne episode bliver der talt om malede bakker, værnemagere og om antallet af forfattere bag Matador. Det er også i denne episode, at Agnes får lokket Mads til at indgå et væddemål på 200 kroner - men hvor mange penge er det egentlig i nutidspenge og hvor betaget er Mads i grunden af den unge driftige erhvervskvinde? Gæster: Thomas Sode (fotograf og Erik Balling-ekspert), Mathias Helt (vært på Er du Sunshine, Radio24syv) og manden bag Matador-online, Janus Madsen.
    Vært: Cecilie Nielsen.
    Tilrettelæggelse og lyd: Mikkel Andersson og Karen Albertsen.
    DRtilføjede en lydbog til boghyldenPodcast: Meget mere Matadorfor 6 år siden
    Åh, afsnit 18!! Kåret af Matadorfans som hele seriens bedste afsnit og også det afsnit, som flere paneldeltagere har glædet sig til at tale om. For hvorfor det er så evigt rørende og fantastisk, at Maude hjælper Hr. Stein med at flygte, hvordan det kan være, at man stadig kan græde til en serie, man kender ud og ind, og om Ingeborg egentlig er en heltinde eller ufattelig traurig og vag?
    Gæster: Anne Bakland (komiker), Tony Scott (Vært på Go' morgen P3), Sarah Skarum (journalist på Berlingske), Thomas Sode (fotograf og Erik Balling-ekspert) og manden bag Matador-online, Janus Madsen. Vært: Cecilie Nielsen. Tilrettelæggelse og lyd: Mikkel Andersson og Karen Albertsen.
    DRtilføjede en lydbog til boghyldenPodcast: Meget mere Matadorfor 6 år siden
    Krigen sætter sit præg på Korsbæk, men hvorfor lader Sofus betjent Lauritz smutte og hvordan kan det være, at Ingeborg ikke fortæller Mads om Holger, der er kommet tilbage for at se sin datter? Og nok så vigtigt: Hvad laver Iben og kørelærerens kone egentlig på den rideskole?
    Gæster: Anne Bakland (komiker), Nikolaj Stokholm (komiker) og manden bag Matador-online, Janus Madsen. Vært: Cecilie Nielsen. Tilrettelæggelse og lyd: Mikkel Andersson og Karen Albertsen.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)