Tupaarnaq er vendt tilbage til Nuuk for at hjælpe sin eneste ven, Matthew Cave, med at finde hans halvsøster, Arnaq, som er forsvundet under en weekendtur til den afsides beliggende og forladte by Færingehavn. Blodsporene i et af de faldefærdige huse taler deres tydelige sprog, men det er først, da Arnaqs mor får et opkald fra den skrækslagne og afkræftede Arnaq, at det for alvor står klart for alle, at der er ved at ske en forfærdelig forbrydelse.