EgoLibris

EgoLibris
EgoLibris
60Bøger

Én betaling. Stakkevis af bøger

Du køber ikke bare en bog. Du køber et helt bibliotek… til samme pris!

Du har altid noget at læse i

Venner, redaktører og eksperter kan hjælpe dig med at finde nye og interessante bøger.

Læs – når som helst, hvor som helst

Din telefon er altid med dig, så det er dine bøger også – selv når du er offline.

Bookmate, en app, du har lyst at læse i
EgoLibris udgiver bøger i en bred vifte af skønlitterære genrer plus fagbøger og undervisningsbøger – og fælles for alle vores udgivelser er kærlighed til det skrevne ord.
EgoLibris
EgoLibristilføjede en bog til boghyldenEgoLibrisfor 5 måneder siden
Det stille hjørne, Dean Koontz
EgoLibris
EgoLibristilføjede en bog til boghyldenEgoLibrisfor 5 måneder siden
To kvinder er på flugt. På hver deres tid og på hver deres vilkår. For oversygeplejerske Louise er parcelhuset og ægteskabet i Valby for stramt. Væk, væk. Hun har sin oldemor Olgas pistol gemt på loftet.

I april 45 — Det tredje Riges sidste, smuldrende dage — har malkepigen Olga travlt. Den kvindetørstige Røde Armé nærmer sig det preussiske gods. Væk, væk gennem afsvedne byer og landskaber, mens kanonerne buldrer bag skovene. Begge kvinder skal vove et tydeligt nej, selv om hjerteblod flyder. Og rigtigt blod flyder, når patronerne er skarpe.

Løjtnant Wolf går imod sine ordrer og tager Olga med på sin motorcykel. De flygter trods forbud, feltgendarmer og forrædere. For at Louise kan skrive sin egen historie, må hun kende Olgas. Hun kan se på Google Satellite, at godset stadig findes. Pistolen tager hun med for en sikkerheds skyld. Hun rejser den modsatte vej i Olgas fodspor. Tilbage, som kan være fremad, hvis man tør.

Askedage er en spændingsroman om to kvinders skæbnevalg. Om opbrud, fejhed og mod i en verdenskrig og i valbysk fred. Om hadere og hjælpere. Tyskere mod tyskere. Kvinder mod mænd. Om at sige et tydeligt nej.
Askedage, Claus Lembourn
EgoLibris
EgoLibristilføjede en bog til boghyldenEgoLibrisfor 6 måneder siden
Mens månen stemningsfuldt står op over Kronborg Slots borggård en smuk sensommeraften, hvor forventningsfulde publikummer valfarter til årets opførelse af Shakespeares Hamlet, foregår der dramatiske ting i kulissen.

Den unge kristne litteraturstuderende, dansk-palæstinenseren John Abdul Ali Hansen, sidder blandt publikum — forsynet med en selvmordsbombers udstyr. John Abdul vil forsøge at redde sin familie, der er taget som gidsler. Han ville under normale omstændigheder havde nydt at se sit foretrukne teaterstykke, men intet er, som det umiddelbart synes.

I århundreder har Holger Danskes ånd våget over Kronborg og Danmark. Spørgsmålet er nu, om ånden vågner op til dåd og forhindrer den dødbringende mission, eller om en årvågen efterretningstjeneste og et unikt undercoversamarbejde kan nå at standse terrorhandlingerne.
Holger Danske, Michael Ford
EgoLibris
EgoLibristilføjede en bog til boghyldenEgoLibrisfor 6 måneder siden
Naser Khader fortolker Den Duftende have
Den Duftende have, Naser Khader
EgoLibris
EgoLibristilføjede en bog til boghyldenEgoLibrisfor 7 måneder siden
Politikommissær Martin Rømer står uden spor i forsøget på at opklare et bestialsk mord på den danske krimidronning Malene Zetterblad. Hele hans team er i vildrede, og efterforskningen tyder på, at morderen har et indgående kendskab til politiets arbejdsmetoder. Martin Rømer ved ikke, at han arbejder mod tiden, for morderen, der ikke efterlader sig spor, vil slå til igen … og igen.

Mediernes og ledelsens pres for at opklare mordet på danskernes yndlingsforfatter er enormt, og det hjælper ikke Martin, at livet som alenefar til to små tvillingepiger er kaotisk. Da Martins mor uventet vender hjem fra USA, og på belastende vis blander sig i hans liv, er filmen ved at knække for Martin, der hverken kan finde hoved eller hale i sagen eller i sit eget liv.

Den sporløse er den anden bog i serien om politikommissær Martin Rømer og hans team skrevet af krimiforfatter og musiker Morten Remar.
Den sporløse, Morten Remar
EgoLibris
EgoLibristilføjede en bog til boghyldenEgoLibrisfor 8 måneder siden
Der findes en kærlighed, som er større end døden. Jes Buster Madsen viser med både dybde og forløsende humor, at livets mening må være at finde den kærlighed og passe på den!!
Johan Olsen, forsanger i Magtens Korridorer, biolog og forsker ved Københavns Universitet

Når ens far er forsvundet ind i en verden af legetøjssoldater og druk, ens geniale storebror nægter at komme ud af sit laboratorium i kælderen, ens mor er gået bort, og ens far truer med at få hende kremeret, fordi det er det billigste, hvad gør man så? Man udtænker naturligvis en genial plan for at forhindre det. Planen involverer, at 15-årige Bjørn stjæler et lig, rekrutterer sin morfar og hans medbeboere på plejehjemmet, lokker sin storebror ud af kælderen, bliver brandstifter og iværksætter ”Projekt Luftballon”.

Projekt Luftballon er en rørende, morsom, afsindig og hæsblæsende roman om en familie i opløsning, der vil få dig til at græde og grine, mens siderne vender sig selv.

Gid jeg selv havde skrevet den — H.C. Andersen

Der er ingen varm luft i den her ballon! — Brødrene Montgolfier
Projekt Luftballon, Jes Buster Madsen
EgoLibris
EgoLibristilføjede en bog til boghyldenEgoLibrisfor 10 måneder siden
Et dødsoffer for en terrorbombe bliver pludselig set lyslevende på en gade i New York; et kostbart maleri af skagensmaleren P. S. Krøyer forsvinder sporløst; en afskåret sort hånd bliver fundet i en fryser gemt bag en pakke Filur-is. Kun én person kan se en sammenhæng. Journalist Morten Rütz dykker modvilligt ned i en ukendt verden af vold og terror, som han bliver tvunget til at prøve at forstå for at redde sig selv – og Danmark. Den aktuelle spændingsroman ”Den vantro Terrorist” stiller spørgsmålstegn ved, hvor langt vi i et Europa tynget af indvandring og islamisme skal gå for at forsvare vores frihedsrettigheder uden samtidigt at risikere at miste dem.
Den vantro terrorist, Jesper Nilausen
EgoLibris
EgoLibristilføjede en bog til boghyldenEgoLibrissidste år
Saga og Mike er på vej til Seattle. Mike er blevet forfremmet, og udadtil er de to det perfekte par med hus, børn og en god økonomi. Men under den perfekte overflade ligger dæmonerne på lur. Eventyret begynder at slå revner, og gamle familiehemmeligheder dukker frem fra sprækkerne. Snart bliver Saga nødt til at vælge, om hun vil redde sig selv, eller om hun vil blive og forsøge at redde stumperne af den tilværelse, hun altid har drømt om.

Saga er en intens og nervepirrende thriller om de farer, der kan gemme sig under overfladen i en tilsyneladende velfungerende familie.
Saga, Sussie Maria Pilegaard
EgoLibris
EgoLibristilføjede en bog til boghyldenEgoLibrissidste år
Constantine er en by fyldt med skønhed, mystik, mismod og lurende konflikter. Udenlandske journalister bliver bortført og halshugget i bjergene. Lokale kvinder begår selvmord efter omgang med udenlandske mænd. På byens lurvede torve og smukke cafeer drikker befolkningen te i ophøjet resignation. Det er her, Peter og Anna fra Novo Pharma har fået til opgave at sparke Algeriets første insulinproduktion i gang.

David Bekker-Jensen er født i 1978, opvokset i København og uddannet ingeniør. Han har i flere år arbejdet i medicinalindustrien og har boet i Schweiz, Frankrig og Algeriet. Han har skrevet og arbejdet med litteratur i mange år, men Broernes By er hans debut som romanforfatter. Bogen er fiktion, men bygger på hans erfaringer som europæer udstationeret i et Nordafrika, præget af postkolonialistiske konflikter og indflydelsen fra Islam.
Broernes by, David Bekker-Jensen
EgoLibris
EgoLibristilføjede en bog til boghyldenEgoLibrissidste år
Året er 1943. Tyske soldater marcherer i Danmarks gader, og seksårige Johna oplever for første gang, at hun er forkert. Hun er forkert, fordi hendes mor er jøde. Hun er forkert, fordi hun mangler sin venstre hånd. Og hun er forkert, fordi hun viser frygt og stiller for mange spørgsmål.

Snart hober hemmelighederne sig op, og Johna får svært ved at holde styr på, hvad sandheden er – og hvem hun er. Alt dette misterdog sin betydning, da hun må flygte for sit liv, skjule sig i bunden af en fiskerbåd og forlade sit land. Den røde paraply er en sand historie skrevet af en usædvanlig kvinde.

Efter krigen flyttede familien til USA, hvor Johna mange år senere forfattede sine erindringer i The Red Umbrella. Bogen har rørt og engageret sine engelsksprogede læsere, som blandt andet har sammenlignet Johnas historie med Anne Franks. Nu kan bogen for første gang læses på dansk.
Den røde paraply, Johna Christensen
EgoLibris
EgoLibristilføjede en bog til boghyldenEgoLibrissidste år
Den aldrende John Doe er rejst til Mellemøsten for at overvåge grænsedragningen i Kanaans Land mellem to selvstændige stater – Israel og Palæstina. Dødsfjender skal samarbejde, verdenssamfundet skal enes om finansieringen, og hele byer skal flyttes. Fredsmægleren står over for en diplomatisk udfordring af dimensioner.

Handlingen er henlagt til en ikke så fjern fortid, da strømme af flygtninge vandrede op gennem Europa, og verdens ledere så handlingslammede til. Freden i Mellemøsten blev ikke en realitet dengang, og med den seneste tids politiske udvikling føles muligheden endnu længere væk.

JERUSALEM er tredje bind i KOMA-trilogien; en spændingsroman, som præsenterer en troværdig løsning på alle konflikters moder.
Jerusalem, Michael Ford
EgoLibris
EgoLibristilføjede en bog til boghyldenEgoLibrissidste år
Gemmer der sig magtfulde mænd med skjulte motiver bag det danske demokratis polerede facade – et af de mindst korrupte i verden?

Journalist Kristian Meyer læser med skepsis et manuskript, han har fået af sin gode ven og kollega Esben Burg. Historien afdækker den chokerende sandhed om en af de mest magtfulde mænd i Danmark, Svend Vendell, som ifølge Esben styrer dansk politik bag kulisserne.

Kristian beder først Esben om mere bevismateriale, men da han allerede dagen efter bliver mødt med nyheden om, at Esben er blevet ramt af en bil og ligger i koma, går han med til at møde Esbens informant, som giver ham en USB-nøgle fyldt med billeder og videoer fra Vendells private ø.

Kort efter mødet bliver også Esbens informant kørt ned og dræbt. Kristian begynder modvilligt at dykke ned i historien og bliver rystet over det, han finder. Men når journalister og whistleblowers bliver ofre for ulykker, så snart de kommer for tæt på sandheden om ”De indviede”, tør Kristian så risikere at sætte sit eget liv på spil?
De indviede, Manfred Christiansen
EgoLibris
EgoLibristilføjede en bog til boghyldenEgoLibrissidste år
Hvordan forbereder man sig på at blive mor?
– På det følelsesmæssige kraniebrud, man kommer hjem fra hospitalet med?
– På at det lille menneske, som kommer ud af kroppen, aldrig helt forlader den?

De færreste handlinger er ledsaget af så mange normer og polerede historier som at blive mor. Denne bog er en hudløs beretning om, hvordan det også er at få et barn – om de grimme og de uventede følelser, som kun få tør sige højt, men som mange vil kunne genkende.

Usminket og med humor introduceres læseren til mødregruppens bittersøde mikrokosmos, kvindens iboende labrador og skammen over ikke at trives med kærlighed i metermål.

”Befriende, klogt og ærligt skrevet. En vigtig bog om, hvad det vil sige at blive mor, når man også gerne stadig vil være andet end mor. Om hvor svært det er at sige farvel til sit gamle liv og finde sig til rette i det nye – og måske et bud på, hvordan man bygger bro mellem de to. Et vigtigt indspark til en ofte alt for rosenrød debat om moderskabet og alle dets (u)lyksaligheder. Gid jeg havde læst Tines bog, lige da jeg var blevet mor.”
– Leila Stockmarr, ph.d. og skribent for bl.a. Politiken og Information.
Mor, Tine Skovmøller
Tine Skovmøller
Mor
  • 74
  • 16
  • 1
  • 15
Bøger
EgoLibris
EgoLibristilføjede en bog til boghyldenEgoLibrissidste år
Den 21. oktober 1885 fandt det første – og i nyere tid hidtil eneste – attentat mod et dansk statsoverhoved sted.

Et projektil preller af mod en frakkeknap på konseilspræsident Jacob B. S. Estrups bryst, hvilket redder hans liv. Stuepigen Anna opdager, at hendes herre er en af hovedkræfterne bag en konspiration mod den danske stat, hvor en fremmed magt søger at overtage Danmark.

Da Annas tipoldebarn Andreas mange år senere falder over hendes dagbog, hvirvles han ind i en række begivenheder, hvor det snart viser sig, at fortidens synder har en uhyggelig indvirkning på nutiden. For hvor sandsynligt er det egentlig, at en frakkeknap kan standse et projektil på to meters afstand?

Attentatet er en spændingsroman, hvor Martin Winckler-Carlsen mesterligt blander fakta og fiktion og udfordrer den gængse antagelse om, at det blot var et par tilfældige sammentræf, som den dag reddede konseilspræsidentens liv.
Attentatet, Martin Winckler-Carlsen
EgoLibris
EgoLibristilføjede en bog til boghyldenEgoLibrissidste år
Frederik Jersild venter på, at katastrofen indtræffer. Han arbejder som jurist i Fødevarestyrelsen, hvor en varslet fyringsrunde gør ham nervøs. Bedre bliver det ikke af, at Jersild er upopulær hos kollegaen Berit Schønning. Smukke, snedige Berit, som ledelsen elsker, og som Jersild på én gang frygter og begærer. Berit, hvis to tidligere ægtemænd begge begik selvmord. Officielt, i hvert fald.

Få dage inden fyringsrunden overrasker Jersild Berit i lag med kontorchefen. Er hun ude efter ægtemand nummer tre?

Kort efter begynder Jersild at føle sig forfulgt. Han frygter ikke bare for, at der er ved at blive udskrevet en fyringsseddel med hans navn på. Han frygter også for sit liv.

Hvem er det, der holder øje med ham? Hvad er det, de vil? Eller er han simpelthen blevet paranoid?

Falddato<>b> er en veloplagt Jan Thiele-krimi. I et skarpt, ironisk sprog beskriver forfatteren angst, lidenskab og løgne i et ministerium, hvor nedskæringer og manipulation er hverdagskost.
Falddato, Jan Thiele
EgoLibris
EgoLibristilføjede en bog til boghyldenEgoLibrissidste år
Året er 2049.

Det er med held lykkedes at gensplejse dyr med mennesker, og ud af det er væsenerne homo bestia opstået. De er stærke, kloge og lydige. Derfor bliver de blandt andet brugt af politiet og hæren. Bestiaerne trænes og opfostres på store kenneler rundt omkring i landet.

Jack er løjtnant i hæren og har efter mange år endelig fået en tilladelse til at få en bestia. På Gaia-kennelen bliver han præsenteret for forskellige slags, men uvist hvorfor, også for ham selv, vælger han bestiaen, der går under navnet Sky. Sky er halvt leopard, ser såret og syg ud, men måske gemmer der sig mere under overfladen, end man først skulle tro?

Snart bliver Jack og Sky viklet ind i noget, ingen af dem kunne have forudset, og det er op til dem at forme fremtiden for homo bestia.
Homo Bestia, Karina Laurberg Bidstrup
EgoLibris
EgoLibristilføjede en bog til boghyldenEgoLibrissidste år
PERSILLE dyrker krydderurter og forårsløg i sin vindueskarm, og så slås hun med systemet. Systemet vil så gerne krydse hende af i et skema og gøre hende normal. Men er der overhovedet nogen, der er normale?

---

“Om” er en bog om at være til; om at undres, om at skamme sig og om ikke at sige undskyld for at være den, man er. Om ikke at være firkantet nok til at passe ind i en kasse, om at finde lykken i en spand med jord, om at dyrke sin egen mad og sin egen sjæl.

“Om” er en roman, en selvbiografi og en essaysamling i ét; en krydsbestøvet hybrid af en bog, som heller ikke passer ind i en kasse. En helt ligefrem fortælling om et meget ligefremt menneske i et nøjeregnende samfund på den eneste planet, vi har.
Om, Persille Ingerslev
EgoLibris
EgoLibristilføjede en bog til boghyldenEgoLibrissidste år
Syv flygtninge fortæller i denne bog om deres oplevelser før, under og særligt efter den flugt, som for 30 år siden førte dem til Danmark. De deler deres tanker, udfordringer, sorger og glæder, og deres historier giver et levende indblik i nogle af de livshistorier, der gemmer sig bag mediernes overskrifter.

Hjemland er skrevet til den almindelige medborger, som gerne vil have større indblik i flygtninges liv og hverdag. Samtidig er håbet, at den kan anvendes af studerende og praktikere, som beskæftiger sig med den aktuelle integrationsindsats, så disse erfaringer kan hjælpe både det danske samfund og de nye flygtninge, som kommer til landet i dag.
Hjemland, Tove Holmgård Sørensen
EgoLibris
EgoLibristilføjede en bog til boghyldenEgoLibrissidste år
Den 31. oktober 1517 udgav en tysk munk 95 teser, som kom til at ryste verden. Skønt teserne blot var ment som et oplæg til teologisk debat, udviklede Martin Luthers kritik af pavekirken sig snart, og hurtigt fik han folkelig opbakning. Kritikken fik store konsekvenser for både kirke og kejsermagt – og for Luther selv. Han levede sine sidste 24 år som fredløs, men lige til sin død var han en ivrig deltager i såvel teologiske som politiske debatter.

Den trofaste følgesvend er en dybdeborende historisk roman om reformatorens liv og levned. Den er baseret på flere års research og maler et både levende, nuanceret og historisk korrekt billede af Luthers private og offentlige liv. Ud over en fængslende historie er romanen en grundig indføring i reformationstidens tanker, som på mange punkter stadig præger vores samfund.
EgoLibris
EgoLibristilføjede en bog til boghyldenEgoLibrissidste år
Mila hader sig selv og sin krop. Ofte låser hun sig inde på sit værelse og lever sin smerte ud ved at græde, skære i sig selv og skrive triste sange. Da Marty kommer på udveksling, bliver hun skræmt ved tanken om, at der skal bo en dreng på hendes storesøsters værelse. Men også lidt nysgerrig.

Marty har sine egne dæmoner at slås med. Han er flygtet fra sine forældre og sit barndomshjem ved det forbandede gadekær. Med sig i bagagen medbringer han et skateboard, en ganske særlig æske af træ og et ønske om at finde den ægte kærlighed.

I de søvnløse nætter mødes Mila og Marty i tv-stuen og ser musikvideoer på MTV fra hvert deres hjørne af sofaen. Men snart begynder de at betro hinanden dystre hemmeligheder, de hver især længe har gemt på.

Cutter er en medrivende ungdomsroman om selvskade og kærlighed i det bittersøde teenageliv. Den udspiller sig i slutningen af 80’erne og er en historie om at blive i troen på, at det fine, skrøbelige og sårbare en lysende dag vil sejre over det onde og selvdestruktive.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)