Skriveforlaget

Skriveforlaget
42Bøger41Følgere
Skriveforlaget blev stiftet i 2008. I januar 2016 slog vi os sammen med forlaget EgoLibris, der er et traditionelt forlag i Allerød, men vi har bibeholdt Skriveforlagets stærke profil og er i dag Danmarks mest erfarne medudgiverforlag.
    Skriveforlagettilføjede en bog til boghyldenSkriveforlagetfor 5 dage siden
    Hundredvis af katolske præster og nonner, der gik ind for befrielsesteologien, også kaldet ”De fattiges kirke”, blev myrdet af dødseskadroner under den beskidte krig i Latinamerika. Andre blev arresteret og tortureret og derefter forvist. De fleste af mordene var ikke tilfældige, men fulgte en liste udarbejdet af Condor-landene og CIA i den såkaldte Banzer-plan.

    DEN BLODIGE PRÆSTEJAGT handler om jagten på befrielsespræsterne.
  • Skriveforlagettilføjede en bog til boghyldenSkriveforlagetfor 5 dage siden
    ”Jeg sidder i porten. Holder mig for øjnene, og alligevel kigger jeg ud mellem fingrenes sprækker. Ib tæsker løs på ham. Han falder om, hans ansigt er vendt mod mig, og det eneste, jeg ser, er hans øjne. Øjne, der ser helt ind i min sjæl. Øjne, der slukkes, da et veltilrettelagt spark rammer hans hoved.”

    Steen Aabrink er kun syv år gammel, da han oplever sin stedfar sønderbanke en mand i en baggård på Vesterbro i København. Dette er blot en af mange voldsepisoder, som Steen udsættes for gennem sit liv. Hans historie er en barsk fortælling — en fortælling om svigt, vold, voldtægt og ufattelige tab. Det er fortællingen om hans forældres mange dårlige valg og svigtet fra de voksne omkring ham, der efterlader dybe ar i Steens psyke og får alvorlige konsekvenser for ham og hans eget voksenliv.

    Men det er samtidig fortællingen om et barn med en stor livslyst og nysgerrighed — et barn, der ikke vil lade sig kue, og som vokser op med styrken og viljen til at rejse sig efter livets mange slag. Det hårde liv giver imidlertid også Steen en stor kærlighed for musikken, og som udøvende kunstner får han sat toner og tekst på de slag, livet har givet ham.

    Med solen i mit sind er en hårdtslående erindringsbog om Steen Aabrinks barske opvækst skrevet af Bibbi Andersen. Gennem Steens tragiske historie sættes der fokus på og lægges op til debat om de vilkår, vi byder børn i Danmark, og understreger, at vi bør gøre mere som samfund for udsatte børn og unge.
  • Skriveforlagettilføjede en bog til boghyldenSkriveforlagetfor 18 dage siden
    DIGTE OM ET IRREVERSIBELT SUBSTANTIV rummer refleksioner over de immaterielle sammenhænge, som mennesket møder i overgangen fra barn til voksen, og som er med til at forme og determinere vores livsforløb, blandt andet de slægtsmæssige relationer, venskaber, mødom, skam, skyld, angst, emancipation.

    Forordet er skrevet af sognepræst, journalist og samfundsdebattør Sørine Gotfredsen.
  • Skriveforlagettilføjede en bog til boghyldenSkriveforlagetfor 19 dage siden
    Fars ring stråler og blinker
    — og lokker Viggo med på eventyr.
    Pludselig er han et sted, han ikke kender.
    Hvor er han? — Viggo bliver bange.
    Heldigvis kommer sommerfuglen, hans bedste ven.
    Sammen begynder de en eventyrlig tur.
    ”Sommerfuglen flyver, og Viggo følger.”
  • Skriveforlagettilføjede en bog til boghyldenSkriveforlagetsidste måned
    Nærdødsoplevelser er et fænomen, hverken tro eller videnskab kan forklare. Mange religioner har et liv efter døden som et centralt omdrejningspunkt, mens ateister, store dele af lægevidenskaben og andre med en praktisk og videnskabelig tilgang til tilværelsen blankt afviser, at der er noget hinsides den dag, vi dør.

    Formålet med UFORKLARLIGE NÆRDØDSOPLEVELSER er hverken at tale religioners eller videnskabens sag, men derimod belyse fænomenet nærdødsoplevelser ved at lade cirka 20 personer fortælle deres personlige beretninger om det, de kan erindre i forbindelse med, at de hver især har været i situationer, hvor de var klinisk døde. Via deres historier vil læseren — uanset baggrund og overbevisning — få nye indtryk i forhold til det spørgsmål, der i vores moderne verden godt kan være tabubelagt, men som jo angår alle mennesker: Er der et eller andet — kortvarigt, langvarigt, afklarende, beroligende — efter døden?
  • Skriveforlagettilføjede en bog til boghyldenSkriveforlagetfor 2 måneder siden
    To unge kvinder findes myrdet på Amager. De har forskellig kulturel baggrund. Den ene er etnisk dansk, den anden er dansk med pakistansk baggrund.

    Kriminalkommissær Michael Sand og hans højgravide assistent, Lena Svendsen, sættes på opklaringsarbejdet. Hænger de to mord sammen? Er der tale om en seriemorder?

    De dramatiske oplevelser frem mod opklaringen får stor betydning for Michael Sand såvel på det personlige som på det professionelle plan. Han og Lena Svendsen får brug for indlevelse og forståelse for at løse mordgåderne.
  • Skriveforlagettilføjede en bog til boghyldenSkriveforlagetfor 2 måneder siden
    En gammel gymnastiksal ved et asylcenter i Jelling brænder ned. Alle elleve syriske mænd, der spiller bold i den gamle træbygning, dør. Det ligner en mordbrand som optakt til et folketingsvalg.

    Den nyudnævnte politidirektør Helle Bork får ansvaret for opklaringsarbejdet. Og det skal gå stærkt. Hun ser sig nødsaget til at hente hjælp udefra, og den succesfulde dna-forsker Bjørn Porse involveres stærkt mod sin vilje.

    På kort tid lykkes det Bjørn Porse både at skabe total forvirring og på mystisk vis at ”opklare” sagen sammen med sin assistent, Body. Det viser sig nemlig, at en af de syriske mænd, Løjtnanten, er undsluppet. Og han er den eneste, der ved, hvad der er sket …
  • Skriveforlagettilføjede en bog til boghyldenSkriveforlagetfor 2 måneder siden
    Janus er gået under jorden på flugt fra FE, som vil udlevere ham til USA på baggrund af en ’uheldig’ vejrmelding, da han var udstationeret i Kuwait. En vejrmelding, som kostede et par ødelagte militære droner op til krigen mod Iran. Hans kone besøger ham kortvarigt i Sverige, men ellers er det tidligere kolleger på DMI, der hjælper ham, og som selv kommer i søgelyset.

    Handlingen foregår i en nær fremtid, hvor oversvømmelser og skovbrande er blevet dagens uorden i hele Europa.

    Bogen er en selvstændig fortsættelse af Meteorologen der tabte vejret.
  • Skriveforlagettilføjede en bog til boghyldenSkriveforlagetfor 3 år siden
    Jeg sad der og holdt på min mave med et lille barn indeni, et lille barn, som jeg for ganske kort tid siden, havde glædet mig så usigeligt meget til. Nu var jeg i gang med at vælge det fra, jeg kunne ikke overskue konsekvenserne. Jeg gjorde alt for at overbevise mig selv om, at det selvfølgelig ikke var muligt at elske et barn, som endnu ikke er, at det bare var et foster og ikke andet, jeg havde i min mave. I dag ved jeg, at det er muligt at elske sådan et lille væsen, fra den allerførste dag man kender til dets eksistens.

    Mine forældre så aborten som den absolut bedste løsning for mig, og de gjorde det i den bedste mening, men de kendte ikke konsekvenserne. Hverken jeg eller mine forældre ønskede at gå ind i konfrontationen med valget, og derfor blev den aldrig bearbejdet. Jeg forblev i chokket og sorgen over mit pludselige valg.

    Jeg valgte barnet til, da jeg blev gravid, derfor blev det endnu sværere for mig, da jeg følte, at jeg blev nødt til at vælge det fra.

    ”Sig til mor, at hun skal tilgive sig selv,
    for ellers kan jeg ikke komme over på
    den anden side, og det vil jeg godt”

    Jeg var fuldstændig forstenet, da det langsomt gik op for mig, hvad det var for en besked, jeg var ved at få. Alle de ting, som blev sagt til mig, alle de ting, som jeg skulle gøre, og alle de detaljerede oplysninger, som jeg fi k for overhovedet at forstå, at dette var alvor og ikke en hyggesnak. At blive kaldt mor af en intelligens, som jeg aldrig havde mødt, og som jeg ikke kendte til, berørte mig så dybt.
  • Skriveforlagettilføjede en bog til boghyldenSkriveforlagetfor 3 år siden
    I de smukke omgivelser uden for Nice ligger pensionatet ”Résidence Sans Souci”. Her tager ejeren, den altfavnende kunstmaler Gertrud Bosse, imod farverige feriegæster, der vender tilbage år efter år. Alle har hver deres historie, og denne sommer griber gæsterne dramatisk ind i hinandens liv med alvorlige konsekvenser til følge.

    En ferie er ikke altid lutter lune nætter og kold hvidvin …

    Læserne om Sommerflugten:

    ”Jeg følte mig straks fanget ind af billeder, dufte, farver og liv – derefter fantastisk underholdt og bevæget af de mange skæbner på ’Sans Souci’.” Henriette Rolffes Becker, direktør

    ”Velskrevet fortælling om almindelige og ualmindelige danskere, hvis liv flettes sammen på et pensionat i Sydfrankrig.” Peder Enevoldsen, gymnasielærer

    ”’Sommerflugten’ er spændende læsning. Efterhånden som dramaet udvikler sig, udviser Susanne Højsting en dyb psykologisk indsigt i såvel den enkelte karakter som i relationerne mellem personerne. Romanen viser forfatterens evner til at skabe et dramatisk værk, som jeg læste i ét stræk – ’Sommerflugten’ er absolut anbefalelsesværdig læsning.” Ingrid Ortmann, Cand. Pæd. Psyk.

    ”Ferie er ikke altid en lykkelig stribe af ubekymrede sommersøndage. Susanne Højstings farverige persongalleri maler himlen over Nice i andre farver end blå.” Jytte Kjærgaard, magister i litteraturvidenskab og moderne kultur
  • Skriveforlagettilføjede en bog til boghyldenSkriveforlagetfor 3 år siden
    Da Frank Grabowski siger ja til et job som direktør for en bilsamlefabrik i Nigeria, er det med nogen skepsis. Den danske forretningsmand har tidligere arbejdet i Vestafrika og ved, der altid venter mange udfordringer i den del af verden. Alligevel kommer det bag på Frank, at der ret hurtigt efter hans ankomst er personer i firmaet og i hans omgangskreds, som kommer ud for farlige og voldelige hændelser. Uden at være sikker på, om det er tilfældigheder eller trusler mod Franks direktørpost, forsøger han at navigere i den betændte situation, som tilspidses yderligere af korruption, svindel, væbnede røverier og bortførelser. Først sent begynder Frank at forstå den større sammenhæng, og et definitivt opgør med hans modstandere er uundgåeligt.
  • Skriveforlagettilføjede en bog til boghyldenSkriveforlagetfor 3 år siden
    Lille Jeppe vokser op på et husmandssted i tressernes Thy. Af nød flytter familien til Norge, indtil sygdom tvinger dem tilbage til Nordjylland.

    Forskellene mellem morens sangglade, solidariske klan og farens stridbare, tonedøve familie kulminerer, mens landsbyens udstødte blomsterbarn Jeppe forelsker sig for første gang.

    En sorgmunter roman, for alle der vil vide noget om en svunden tid i provinsen og om at overleve som outsider.
  • Skriveforlagettilføjede en bog til boghyldenSkriveforlagetfor 3 år siden
    Nogen måtte gøre noget handler om Helge Milos liv, der igennem 75 år har været præget af hans engagement i modstandsbevægelsen under 2. Verdenskrig. Helge Milo var bare 15 år, da han og hans kammerater greb til handling og dannede Danmarks første organiserede modstandsgruppe ”Churchillklubben”. Det frustrerede drengene, at de voksne ikke greb ind og ikke modsatte sig tyskernes besættelse. Nogen måtte gøre noget, mente Milo og hans kammerater, som i en ung alder måtte forholde sig til sabotage, våben og til det at tage et andet menneskes liv og samtidig risikere at miste deres eget.

    Efter et halvt års aktioner blev Churchillklubben afsløret. De blev landskendte – for nogen som landsforrædere, af andre som helte, der havde startet den danske modstandsbevægelse.

    Drengenes tilfangetagelse kom til at sætte dybe spor i deres sjæle. Flere kom aldrig til at leve et normalt liv, imens Helge Milo ihærdigt forsøgte. Han uddannede sig til civilingeniør, hvilket førte til en stilling på B&W efter krigen. I 1962 blev han tilknyttet Det Norske Veritas i Oslo, hvor han arbejdede på Norges første computer. Efterfølgende specialiserede han sig i programmering og systemudvikling, som han arbejdede med frem til sin pensionering i 2002.

    Helge Milos erindringsbog er skrevet i samarbejde med journalist Tina Storgaard Støttrup.
  • Skriveforlagettilføjede en bog til boghyldenSkriveforlagetfor 3 år siden
    «11 fortællinger» er Henrik Svenningens forfatterdebut. Hans fortællinger handler blandt andet om forelskelse, skæve eksistenser, om forskellige sider ved ét af danskernes mest populære rejsemål: Italien; de handler om sex, døden, Gud, musik, spiritualitet og psykologi; de handler om fodbold (i særdeleshed Manchester United og brasiliansk fodbold) og om vin, ja sågar om noget så almindeligt som den danske folkeskole – altså evigt aktuelle emner, alle kan forholde sig til, og skrevet i et let tilgængeligt sprog, der tager udgangspunkt i forfatterens egne oplevelser.

    ---

    Henrik Svenningsen (f. 1955) er Cand.mag. i musik og italiensk. Han har arbejdet som gymnasielærer og først og fremmest som musikskoleleder i mange år. I dag er han musiklærer, udøvende musiker (blandt andet i Surrender Cowboys) samt underviser på DTU’s danskkurser. Derudover laver han musik/sprog-undervisningsmateriale til folkeskoler, gymnasier og Lær-Dansk-Centre.
  • Skriveforlagettilføjede en bog til boghyldenSkriveforlagetfor 3 år siden
    en ung mand på en psykiatrisk afdeling, som ikke har talt i over et år …
    en meget truende klient på et socialcenter …
    en mor, der hentes ved retsopgøret …
    en altfortærende stor kvinde i samtale med sin psykiater …
    René, hvis kæreste døde af aids …
    en anden mand, der bortfører en baby …
    en anden stor kvinde, der elsker med pizzabuddet …
    en tredje kvinde, som har fået nok af sin mand og slår …
    en fjerde kvinde, som har en plan med en kop te …
    en tredje mand, der finder et efterladt nyfødt barn en vinter nat …
    en femte mand, der opdager en gennemgribende digital fejl …
    en femte liderlig kvinde og hendes tykke hund …
    en psykopatisk morfar, der forsøger at drukne sit …
    to ensomme unge mænd i et motionscenter, som finder hinanden og …
    en anden ung mand med et nervøst mave-tarmsystem og hans mor …
  • Skriveforlagettilføjede en bog til boghyldenSkriveforlagetfor 3 år siden
    Den arbejdsløse specialarbejder Dan Ole Thomsen bliver af Albertslund Kommune sat i praktik på den lokale virksomhed, Vestbergs Maskinfabrik A/S. Chefen, Per Vestberg, ser hurtigt, at Dan Ole interesserer sig levende for de nye robotter, som Vestberg har sat i produktion, og tager Dan Ole ind som voksenlærling, hvor han som maskinarbejder får ansvaret for firmaets serviceafdeling og kører rundt til alle de kunder, der har Vestbergs industrirobotter stående.

    En dag er Dan Ole er på vej hjem fra en kunde ved Viborg, da et uheld har spærret motorvejen. Trafikken bliver ledt over på landevejen efter Vejlefjordbroen, og ved en lyskurv stiger en purung pige ugenert ind i Dan Oles bil. Hun er kommet for sent til bussen. Pigen bliver senere på dagen fundet stranguleret og voldtaget med et reklameslips fra Vestberg Automotive Tech A/S på en rasteplads ved Fredericia … Er det Dan Ole, der er gået over stregen? ’Greven’, Peter Molin, fra Drabssektionen og Nadja Nørreskov fra Østjyllands Politi føler ikke, at sagen er helt så enkel.
  • Skriveforlagettilføjede en bog til boghyldenSkriveforlagetfor 3 år siden
    Mellem Valbyparken og Sydhavnstippen gemmer sig en lille verden, de lokale kalder Guldkysten. Beskyttet af vandløbene Lorterenden og Gåsebækrenden på kanten af Københavns Sydhavn er Guldkysten et åndehul i storbyen – et sted, hvor beboerne har et stort behov for at opretholde privatlivets fred, for at udleve egne behov og lyster – og ikke mindst at sætte deres eget præg på deres boliger uden indblanding fra alverdens smarte arkitekter.

    Og netop disse mennesker i storbyens oversete åndehuller er omdrejningspunktet i Tonny Munneckes skrøner. De kunne såmænd også have boet på Nokken på Amager eller på Christiania, for de er alle mennesker, som ønsker at skabe deres eget samfund uden bindinger. Og de ser sig selv som individualister, men når de ydre lag skrælles af, viser lighederne sig alligevel, og så står de sammen og slås med de midler og muligheder, de hver især har.

    Gamle Hermod og andre skrøner fra Guldkysten er Tonny Munneckes tredje bog. Han har tidligere skrevet to erindringsbøger om at vokse op i Sydhavnen i 50’erne og 60’erne.
  • Skriveforlagettilføjede en bog til boghyldenSkriveforlagetfor 3 år siden
    Emil og hans kone, Louise, er et succesfuldt par, der umiddelbart har alt, hvad man kunne ønske sig: en lækker bolig med pool i det sydlige Florida, spændende jobs og to dejlige børn. Men som så mange andre karrieremennesker har de svært ved at blive ét sted for længe, så da nye muligheder viser sig, tager de springet.

    Efter flere år i udlandet vender de tilbage til Danmark. Hjemkomsten byder på både fristelser og kriser, og der må kæmpes for kærligheden. Hvor vil kampen føre dem hen?
  • Skriveforlagettilføjede en bog til boghyldenSkriveforlagetfor 3 år siden
    Alt imens den danske politikommissær Anders Kastrup nyder en begyndende kærlighedsaffære med den polske skønhed Anita, kommer han tilfældigt på sporet af et europæisk trafficking-netværk med rødder helt ind i politiets egne kredse. Det bliver en personlig hævnaktion for ham at optrevle det, uanset om metoderne er lovlige eller ej. Anders’ hang til fin mad, god litteratur og ikke mindst kvinder gør, at han ikke altid går ad traditionelle veje – hverken i sit privatliv eller i sin jagt på forbrydere.

    Samtidig i Aleppo i Syrien bliver den unge pige Sumayas forældre dræbt af en bombe. Sumaya beslutter at begive sig mod Danmark for at sikre en bedre fremtid for sig selv og sine to små brødre. Hun begynder den farefulde flugt ud af Syrien op gennem Europa ad Balkanruten, men rejsen bliver uventet afbrudt.

    I A-potentiale spindes trådene mellem den danske politikommissær og den syriske pige sammen i en forskelligartet, men brav kamp mod verdens råddenskab. En kamp, hvor trådene langsomt strammes …
  • Skriveforlagettilføjede en bog til boghyldenSkriveforlagetfor 3 år siden
    Jeg tager mit blad frem og fordyber mig i en artikel om Culture Club. Til sidst kan jeg alligevel ikke undgå at høre dem. Mor der råber, ”det er jo min lejlighed” og ”sådan er det bare”, og min bror der snerrer, ”det kan du sgu da ikke gøre med hende, mand!”

    ~

    De to søstre Mille og Pia fortæller hver deres historie om at vokse op i en familie med skilsmisser, flytninger, overgreb, tavshed og svigt. Det er et børne- og ungdomsliv med både forelskelser og desperate forsøg på at nå de forældre, der ikke rigtigt er der.

    Smukke & lille skat er en rystende fortælling om at have en barndom i noget, der ligner en helt almindelig familie, men hvor børnene igen og igen er overladt til sig selv.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)