En spektakulær førstehåndsberetning om den berygtede narkobaron, Pablo Escobar, fortalt af kvinden, der kendte ham bedst.
Virginia Vallejo er colombiansk topmodel og landets mest berømte tv-journalist. Pablo Escobar er leder af Medellín-kartellet og en af verdens mest brutale, ambitiøse og magtfulde narkobaroner.
I løbet af deres stormfulde fem år lange forhold forhold bliver Virginia Vallejo førstehåndsvidne til Escobars voksende kokainimperium – men også til den ekstreme vold, frygt og korruption, der følger i kølvandet. I denne bog fortæller hun om den mand, hun kendte og elskede, og om hvordan hun til sidst, af frygt for selv at blive kidnappet og myrdet, søger asyl i USA og bliver hovedvidne i den største og vigtigste narkosag i Columbias historie.