Thomas Korsgaards debutroman er et portræt af en familie i økonomisk krise – set med et barns øjne. Hvis der skulle komme et menneske forbi følger en familie på en gård lidt uden for Skive i Midtjylland. Faderen er ved at gå fallit og må låne penge af sin succesfulde storebror, der tilsyneladende gladeligt låner familien penge, men kræver både taknemmelighed og kontrol til gengæld.