bookmate game

Sommerlæsning anbefalet af Lindhardt og Ringhof forlag

Bookmate
15Bøger21Følgere
Sommertid rimer på læsetid!

Derfor har vi bedt en række af landets spændende forlag om at anbefale bøger, de særligt vil fremhæve som gode at lytte til i løbet af sommerferien.

Her er det Lindhardt og Ringhof forlag, der har valgt en herlig bunke bøger. Enjoy!
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenSommerlæsning anbefalet af Lindhardt og Ringhof forlagfor 4 måneder siden
    Politikommissær Rolando Benito fra Østjyllands Politi har købt sommerhus ved kysten med udsigt til den lille ø Hjelm i Kattegat, og han glæder sig til at holde en god, lang sommerferie med familien. Sommerhuset skal bare lige renoveres først. Under oprydningen i et skur finder Rolands datter en lille trækiste. Kisten indeholder billeder og gamle breve samt avisudklip om tre fiskere, som forsvandt i løbet af blot to uger fire år tidligere, og som aldrig blev fundet. Brevene giver Rolando indblik i en ung kvindes tragiske liv på Hjelm tilbage i 50’erne, dengang øen var beboet. Roland bliver interesseret i den unge kvinde og hendes datters skæbne og opdager i den forbindelse, at der i sommerhuset gemmer sig flere frygtelige hemmeligheder, som ikke tåler dagens lys.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenSommerlæsning anbefalet af Lindhardt og Ringhof forlagfor 4 måneder siden
    Anja bor i en duplexlejlighed med ’sublime detaljer’ på toppen af Østerbro sammen med Anders og de to vandrende pinde, Penge og Bacon. Om dagen syr hun kostumer til DR Pigekoret, om natten sover hun ikke. Anja elsker Anders, men da Danmark kastes ud i en klimalockdown for at nedbringe CO2-udslippet, isoleres Anja og Anders pludselig i duplexlejligheden uden internet. Og hvad gør man så, når man ikke har andet end bare hinanden? Kan man virkelig leve af kærlighed, kildevand og en grøntsagskasse fra Aarstiderne?
    "Penge & Bacon" er en sorthumoristisk roman om ensomhed, kedsomhed og tilværelsens øvrige ulidelige halløj.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenSommerlæsning anbefalet af Lindhardt og Ringhof forlagfor 4 måneder siden
    København, marts 1945, og i besættelsens sidste dage hersker kaotiske tilstande. I et pengeskab i kældrene under Gestapos hovedkvarter, Shellhuset, ligger tegningerne til konstruktionen af en atombombe, der ikke alene kan bestemme krigens udfald, men også få kolossal betydning for magtbalancen i verden.
    Russerne aktiverer deres dygtigste agent, frihedskæmperen Asta Neergaard fra den danske modstandsgruppe BOPA. Men også de allierede kender til tegningerne og indsætter faldskærmsagenten John Landau, som har en afgørende viden. Om få dage vil englænderne igangsætte den mission, der skal lægge Shellhuset i ruiner: operation Karthago.
    I et nådesløst kapløb mod tiden kastes Asta og John ind som brikker i stormagternes spil — og de er tvunget til at samarbejde, selv om de ikke stoler på hinanden.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenSommerlæsning anbefalet af Lindhardt og Ringhof forlagfor 4 måneder siden
    En uventet sms tikker ind på Cornelias telefon. Det føles som en mavepuster. Hun er klar over, at hun nu bliver nødt til at lægge alting bag sig.

    Lejligheden, jobbet og hendes ting betyder ikke noget længere. Hun må flygte til et sted, hvor afsenderen af sms'en ikke kan finde hende.

    Cornelia hopper på den første båd væk fra byen og går i land på Kanelholmen, en ø i Stockholms billedskønne skærgård. Uden hverken arbejde eller noget sted at bo, må dette blive hendes nye hjem.

    På øen finder Cornelia et fællesskab, som byder hende velkommen med åbne arme. Men hun støder også på udfordringer, som hun ikke havde kunnet forestille sig. Mens Cornelias brogede fortid spøger i baggrunden, falder hun selv over et mysterium. Et mysterium, som hun må forsøge at løse.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenSommerlæsning anbefalet af Lindhardt og Ringhof forlagsidste år
    "Normal opførsel" er en roman der skildrer et parforholds giftige dynamikker og destruktive spiraler. Og som undersøger hvor langt vi er villige til at gå for at blive sammen.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenSommerlæsning anbefalet af Lindhardt og Ringhof forlagsidste år
    Eve har en kæreste, der elsker hende, en impulsiv side og en hemmelig frygt for, at hun spilder sin ungdom ved at være sammen med kun én person.
    En aften poster hun en række nøgenbilleder af sig selv online. Det bringer hende i kontakt med kvinden Olivia og, gennem hende, den karismatiske Nathan. Trods Eves forbehold indleder de tre et forhold, som udfordrer Eve præcis lige så meget, som det tryllebinder hende.
    I takt med at forholdet udvikler sig, tvinges Eve til at tage stilling til en række grundlæggende spørgsmål, hun aldrig før har stillet sig selv: Hvad bringer vi hver især med ind i begæret? Hvad afslører det om os — og om andre? Og hvordan forliger vi det, vi vil have, med det, vi burde ønske os?
  • ikke tilgængelig
  • Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenSommerlæsning anbefalet af Lindhardt og Ringhof forlagsidste år
    Om sommeren er fjerde og sidste bind i en personlig encyklopædi af den norske forfatter Karl Ove Knausgård. I små, korte tekster skriver han om det nære, der omgiver os, og i dagbogsform registrerer han de små hændelser i en families liv på baggrund af alt det, en sommer kan vække til live af tanker, minder, længsel og oplevelser.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenSommerlæsning anbefalet af Lindhardt og Ringhof forlagsidste år
    I sin nye essaysamling kombinerer Siri Hustvedt sine personlige erindringer om familie, slægt og moderskab med sin brede viden om kunst og videnskab — overalt tilsat det altid skarpe feministiske mindset.
    I bogens 19 essays bevæger Siri Hustvedt sig ubesværet fra historier om sin mor, sin bedstemor og sin datter til refleksioner over at være kvinde og kvindelige oplevelser til analyse af kunstnere, hun holder af: Jane Austen, Emily Brontë og Louise Bourgeios.
    "Mødre, fædre og andre" er en klog og kraftfuld bog, der stiller relevante spørgsmål til tiden, til vores fordomme, og den er en stor hyldest til den lindrende kraft, vi finder i kunsten.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenSommerlæsning anbefalet af Lindhardt og Ringhof forlagsidste år
    Anna har kæmpet med psykisk sygdom siden teenageårene, men nu har hun styr på livet: Hun har taget sine dæmoner på sig ved at se sig selv som superskurk, og snart skal hun fejre sin 30 års-fødselsdag med en overdådig fest. Der skal være kendisser på gæstelisten, det skal foregå på Refshaleøen, og der skal smadres!

    Men hvordan holder man en stor fejring af livet, når man alligevel ikke er så glad, som man troede man var? Og hvordan skriver man om hovedpersoner, der udvikler sig, når man selv sidder fast i de samme gamle traumer? For Annas liv er ikke en recovery story. Og måske er hun heller ikke en cool og destruktiv superskurk, når det kommer til stykket, men i virkeligheden en, der kæmper for noget
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenSommerlæsning anbefalet af Lindhardt og Ringhof forlagsidste år
    Forfatter Stinemaria Mollie Jensen stod tæt ved skyderiet på 2. sal i Fields. Dette er hendes historie om at finde vej tilbage til sig selv efter at have oplevet dét, vi ikke troede ville ske i Danmark. Stinemaria er en af mange, der i dag stadig er påvirket efter skyderiet, og bogen indeholder derfor også historier fra 9 mennesker, der var i Field's den dag, og som har tacklet oplevelsen på forskellig vis.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenSommerlæsning anbefalet af Lindhardt og Ringhof forlagsidste år
    En mand frygter at være skyld i en lille piges død. En aldrende assurandør ser sig nødsaget til at ombringe sin hattestjælende hustru. En forfatters mor falder om i solskinnet. Og i Lille Lemstrup får det kvindelige litteraturselskab besvær med at holde jordforbindelsen, da de læser en stærkt opløftende selvhjælpsbog.

    Livet er fuld af stød, der forskrækker og forandrer os. Stød, som puffer os i nye retninger eller slår noget i stykker. Og en dag er det døden selv, der rammer med en lige højre.

    Døden og alvoren er i høj grad til stede i Ane Riels novellesamling, og samtidig bobler de elleve historier i SMÅ STØD af liv og underfundighed.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenSommerlæsning anbefalet af Lindhardt og Ringhof forlagsidste år
    En gribende fortælling om en 13-årig jødisk dreng, der flygter fra Polen og gennem et Europa i krig med nazisterne i hælene.
    I begyndelsen af 1940 bor Chaim Herszman sammen med sin familie i den jødiske Lódz-ghetto i Polen. Drevet af sult sniger han sig ud i den omkringliggende by for at finde noget at spise, men en dag bliver han nødt til at dræbe en tysk vagt for at redde sin lillebror. Det øjeblik ændrer hele hans livsbane, sender ham gennem fjendens linjer og ud på et utroligt og farefuldt eventyr. Chaim undslipper granater og geværild ved den russiske grænse, finder ly hos en tysk familie i Berlin, bliver forelsket i det besatte Frankrig, taget til fange ved et bjergpas i Spanien og ender i England, hvor han bliver afhørt som en potentiel tysk spion.
    "Flugten fra ghettoen" er historien om ekstraordinært mod og en ukuelig vilje til at overleve mod alle odds.

    John Carr er Henry Carrs ældste søn. Henry Carr skiftede navn fra Chaim Herszman, da han bosatte sig i Storbritannien efter krigen. I "Flugten fra ghettoen" har John Car genskabt sin fars utrolige historie ud fra deres samtaler senere i livet.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenSommerlæsning anbefalet af Lindhardt og Ringhof forlagsidste år
    "Ud af ruinerne" er en fascinerende fortælling om det moderne Europas fødsel. Bogen følger visionen om at skabe et forenet Europa. Den giver et nuanceret og dybdegående indblik i den europæiske integrations gennembrud i årene efter Anden Verdenskrig.
    På et ødelagt kontinent leder europæere efter fælles løsninger, der fører væk fra verdenskrigenes blodsudgydelser. I Frankrig og Tyskland søger man i særlig grad efter forslag, der kan erstatte aggressiv nationalisme med forsoning og internationalt samarbejde. Løsningen kommer fra en tidligere fransk cognacsælger — Jean Monnet — som foreslår at grundlægge en union for at forhindre nye katastrofer.
    I en tid, hvor Europa atter er truet af splittelse og krig, bidrager bogen med en vigtig forståelse af vores fælles historie som europæere.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenSommerlæsning anbefalet af Lindhardt og Ringhof forlagsidste år
    Mere end ti års banebrydende forskning afslører, at kvinder overalt er belastet med ikke-forfremmende arbejdsopgaver. Professorerne Linda Babcock, Brenda Peyser, Lise Vesterlund og Laurie Weingart dokumenterer, at kvinder oftere bliver bedt om og forventes at udføre disse opgaver. Denne ubalance efterlader kvinder overbebyrdede og bliver en stopklods for deres karriere. Det betyder også, at virksomheder mister indtægter og ikke udnytter deres største talenter.
    Men sådan behøver det ikke være. "Nej-klubben" beskriver trin for trin, hvordan vi kan lave små, men vigtige ændringer, der omfordeler den samlede arbejdsbyrde. Med hårde data, personlige anekdoter fra alle slags kvinder og innovative råd fra Fortune 500-virksomheder viser denne bog os, hvordan vi fremmer kvinders karrierer og opnår ligestilling i det 21. århundrede.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenSommerlæsning anbefalet af Lindhardt og Ringhof forlagsidste år
    Da Julie Lillelund Langer blev mor, så hun frem til ren babylykke og hyggelige ammestunder, hvor mælken flød, og alle var glade. I stedet blev de første mange måneder præget af smerter, indlæggelser, afmagt og tårer.
    Med rå ærlighed og en stor portion humor fortæller hun om sit uskønne men også ret genkendelige ammeforløb. Hun tager os med derind, hvor brystpumper, ammeindlæg og ammestillinger er udgangspunktet for alt. Og derind, hvor tankerne om værdien af hendes moderskab rumsterer. Hvorfor kan hun ikke få amningen til at fungere? Hvilken mor er hun, hvis hun ikke kan amme? Og skal hun amme for enhver pris
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)