bookmate game

Gads forlag

Gads forlag
735Bøger76Følgere
Gads Forlag blev grundlagt i 1855 af Gottlieb Ernst Clausen Gad og videreført af sønnerne Oscar Gad og Frederik Gad. Udgivelsesprogrammet fra Gads Forlag omfatter især værker om historie og kultur samt romaner og biografier.
    Gads forlagtilføjede en bog til boghyldenGads forlagfor 8 dage siden
    Thorvald Stauning (1873–1942) er både den længst siddende parlamentarisk valgte statsminister i Danmark og den længst siddende minister for Grønland. Staunings dybe overbevisning var, at Danmark skulle beskytte en sårbar befolkning og kultur. Grønlænderne skulle for enhver pris skærmes mod storkapitalens udbytning og den vestlige verdens ulykker i form af fattigdom, druk og overførte sygdomme. Og grønlænderne skulle med tiden lære at bestemme mere i deres eget land.

    Stauning og Grønland er beretningen om Danmark og Grønlands skæbnefællesskab. Historien bliver i høj grad fortalt gennem de personer, som deltog i kampen på Thorvald Staunings side. Ikke mindst Knud Rasmussen og de andre, som hjalp ham med at vinde retssagen mod Norge ved Den Internationale Domstol i Haag. Den opsigtsvækkende sag løb over to år efter at Norge havde okkuperet en stor del af Østgrønland i 1931.

    Bogen beskriver de personer og begivenheder, som tegnede den danske politik i Grønland mellem de to verdenskrige. I en tid hvor både USA og Norge for alvor begyndte at sværme omkring Grønland. Ikke tidligere publiceret arkivmateriale fra blandt andet Staunings personlige arkiv er med til at belyse, hvordan verdens største ø også i tiden op til Anden Verdenskrig var en kampplads for strategiske, økonomiske og nationale interesser — ofte hen over hovedet på grønlænderne selv.
    Gads forlagtilføjede en bog til boghyldenGads forlagfor 15 dage siden
    Paris, 1939. De to unge mødre Elise og Juliette møder hinanden i Boulogneskoven i udkanten af byen og bliver hurtigt uadskillelige. Selvom krigens skygge kryber over Europa, mistænker ingen af kvinderne, at deres liv snart vil ændre sig uigenkaldeligt. Da Elise bliver et mål for den tyske besættelsesmagt, må hun efterlade sin elskede datter, Matilde, i Juliettes varetægt og flygte fra byen. Men i krig er intet sted sikkert, ikke engang en hyggelig lille boghandel som Juliettes Librairie des Rêves — ”Drømmenes boghandel” — og da bomberne begynder at falde over deres kvarter, lægges Juliettes verden i ruiner.

    Da krigen slutter, vender Elise tilbage til Paris for at blive genforenet med sin datter. Men da hun ankommer, er boghandlen reduceret til murbrokker, og Juliette er som sunket i jorden. Overlevende naboer fortæller hende, at Juliette og en lille pige overlevede bombardementet. Men hvem af de to piger? Kun Juliette kender svaret, og hun er sporløst forsvundet

    Datteren i Paris er en fortælling om mødre og døtre, om at miste og om de veje, man må tage for at begynde på en frisk, selv når det virker allermest utænkeligt.

    ”En mester-historiefortæller.” — Santa Montefiore, forfatter til Slotskrøniken-serien

    “Kristin Harmel er uden tvivl en af de bedste historiske romanforfattere, vi har.” — Heather Morris, forfatter til Tatovøren i Auschwitz
    Gads forlagtilføjede en bog til boghyldenGads forlagfor 21 dage siden
    Dette er historien om de professioner, der udgør fundamentet for det danske velfærdssamfund, frem til stiftelsen af Københavns Professionshøjskole 1. marts 2018.

    Fra oprettelsen af jordemoderuddannelsen i 1789 bliver det fortællingen om udviklingen fra enevælden og frem til vore dages velfærds— og konkurrencestat — med uddannelser og professionsudvikling som prisme.

    Gennem de 230 år skabes, udvikles, opløses og sammenlægges uddannelsesinstitutioner på baggrund af politiske beslutninger, private initiativer anført af store personligheder og sociale bevægelser og foreninger.
    Historien viser, hvordan uddannelserne er knyttet til både fremskridt og tilbageslag, til brud og kontinuitet i vores fælles samfundshistorie.

    Velfærdsuddannelser kaster et nyt og anderledes lys på velfærdsstatens opkomst og udvikling frem til i dag, hvor en del af uddannelserne befinder sig i en krise med dalende søgning og kritik for manglende kvalitet.
    Gads forlagtilføjede en bog til boghyldenGads forlagfor 22 dage siden
    Den offentlige sektor er ikke i stand til at levere den velfærd, som danskerne har ønsker om og behov for. Det skyldes, at velfærdsstaten primært er designet til at løse de problemer, befolkningen havde i industrisamfundet, og ikke er egnet til at afhjælpe de nye sociale problemer som for eksempel ensomhed og mistrivsel.

    Denne bog giver et bud på, hvordan vi kan skabe et bedre og mere omsorgsfuldt velfærdssamfund — og for de samme penge, som vi anvender i dag — ved at involvere frivillige og de civile organisationer. På baggrund af sine mangeårige erfaringer fortæller Mads Roke Clausen om succesrige samarbejder samt om de faldgruber, som øget involvering af frivillige organisationer også indebærer. Han giver også eksempler på civile organisationer, som har skabt bedre vilkår både for mennesker rundtom i verden og kan tjene som inspiration.

    Bogen er et redskab for de mange, der organiserer og leder foreninger, projekter og sociale tiltag — og for de offentlige institutioner, som vil have gavn af et større samarbejde om velfærd på tværs af sektorer.
    Gads forlagtilføjede en bog til boghyldenGads forlagsidste måned
    “En af de hårdeste og smukkeste bøger, jeg nogensinde har læst.” — The Guardian

    I 1986 mødes to mennesker tilfældigt ved Alexanderplatz i Østberlin. Den ene er nittenårige Katharina, den anden er Hans, som er over tredive år ældre og gift. Hun er i gang med at uddanne sig ved statstrykkeriet i DDR og kender ikke til andet end det politiske system, hun er født og opvokset i. Han er forfatter, søn af en nazist og har selv valgt at bosætte sig i DDR.

    I årene, der følger — de sidste før murens fald — har Katharina og Hans en hemmelig affære, der både er lidenskabelig og destruktiv, og som næres af en fælles passion for klassisk musik og kunst. Men da Katharina under en praktik på et teater er sammen med en anden, vækker det Hans’ jalousi. Deres forhold begynder at smuldre — det samme gør verden omkring dem.

    Kairos er en storslået og raffineret roman fra DDR-tidens Berlin af en af Tysklands største nulevende forfattere. Det er en fortælling om altopslugende kærlighed og et regime i opløsning — og om et enkelt øjeblik, der forandrer alt.
    Gads forlagtilføjede en bog til boghyldenGads forlagsidste måned
    En mordsag viser sig at trække tråde helt hjem til kriminalkommissær Vera Stanhopes egen hoveddør, og hendes professionelle tilgang bliver sat på prøve.

    Det er ikke så ligetil at komme ind på livet af den bryske kriminalkommissær Vera Stanhope, men hendes naboer, Jack og Joanna, er alligevel blevet en slags venner, godt hjulpet på vej af vin og samtaler sent på aftenen. Da Joanna forsvinder og senere viser sig at være involveret i en mordsag, bliver det kompliceret for Vera.

    En dag dukker Joanna op på et retreat for forfattere, snart finder man også et lig, og da Joanna befinder sig på gerningsstedet med en kniv i hånden, bliver hun straks mistænkt. Selvom Vera godt er klar over, at hun har et tæt forhold til den mistænkte, har hun svært ved at overdrage sagen til andre.

    Vera er typen, der aldrig har fulgt de skrevne regler, og denne sag er simpelthen for fristende, men hun må balancere sine egne følelser og motiver med en professionel tilgang til efterforskningen for at finde morderen. En morder, der lader sig inspirere af forfatternes egne fortællinger …

    “Et subtilt og komplekst mysterium… Den elskelige Vera og hendes karakteristiske syn på verden får denne serie til at skille sig ud.” PUBLISHERS WEEKLY
    Gads forlagtilføjede en bog til boghyldenGads forlagsidste måned
    Hvordan opstod plantelivet på Jorden? Hvad er en plante overhovedet? Og har vi virkelig brug for alle blomsterne?

    Plantelivets fotosyntese leverer stof, energi og ilt til alt liv på Jorden. Så ja, det har vi.

    Det begyndte for 3,5 mia. år siden med cyanobakterier i urtiden. De udviklede sig til alger, gik på land, og så tog udviklingen fart med mosser, bregner og padderokker i Kultidens skove og endte med de utallige blomsterplanter og den flora, vi har i dag.

    Blomsterplanterne repræsenterer en artsrigdom, som mennesker siden har efterstræbt og udnyttet uhæmmet, mest intensivt i de seneste par hundrede år. Resultatet er nutidens kriser for natur og klima.

    Historien viser, at planternes livskraft med stor artsrigdom og tilpasningsevne før har bragt dem gennem globale kriser. Så måske kommer plantelivet til at blomstre igen efter biodiversitetskrise og masseuddøen — men det vil være uigenkaldeligt forandret.
    Gads forlagtilføjede en bog til boghyldenGads forlagsidste måned
    Aladdin har ikke lyst til at blive skrædder som sine forældre. Han vil hellere bare gå rundt og hygge sig. Men så møder han den mystiske Jafar, der overtaler ham til at hente en magisk lampe i en hule.

    Det viser sig, at der i lampen bor en ånd, som kan opfylde alle Aladdins ønsker. Eller næsten alle hans ønsker … for kan ånden også opfylde Aladdins ønske om at vinde prinsessens kærlighed? Og hvordan skal han slippe af med Jafar, som vil have fingre i lampen?

    Tusind og én nat er oprindeligt en samling historier og folkeeventyr skrevet på arabisk og indsamlet gennem flere århundreder.

    Historierne i denne serie er forkortede versioner i et forenklet sprog til børn. Bøgerne er flot illustreret og har små fakta-bokse, der forklarer ord, som børn måske ikke kender.
    Gads forlagtilføjede en bog til boghyldenGads forlagsidste måned
    Fra Europas kyster til grænsen mellem Mexico og USA er presset fra massemigration et af vor tids store problemer. Argumenterne for at forsvare den nationale suverænitet bliver mere og mere voldsomme, og dem, der flygter fra krig, forfølgelse og nød, bliver set som en trussel mod vores sikkerhed og sociale og økonomiske orden.

    I denne bog udfordrer Donatella Di Cesare ideen om den ekskluderende stat og argumenterer for, at migration er en grundlæggende menneskerettighed. Hun udvikler en original flygtningefilosofi, der sætter migranterne selv, snarere end stater og deres grænser, i centrum.

    Gennem en analyse af de tre historiske byer Athen, Rom og Jerusalem viser Di Cesare, at vi ikke bør opfatte migranter som de andre, men snarere som herboende fremmede. Statsborgerskab kan ikke baseres på en historisk forbindelse til et stykke land eller eksklusivt ejerskab, som nægter rettigheder til dem, der kommer til. I stedet må statsborgerskab frigøres helt fra besiddelse og baseres på et princip om samliv — og på det faktum, at vi alle er midlertidige gæster og lånere af jorden.
    Gads forlagtilføjede en bog til boghyldenGads forlagsidste måned
    MAN KAN TÆNKE SIG TIL “SORG”, FORESTILLE SIG “SORG”, MEN NU ER DEN DER, SORGEN, OG ALT DET, MAN HAVDE FORESTILLET SIG, BLEGNER.

    Jakob er død, 17 år gammel. Tilbage står hans bedste ven, Lucas, og Jakobs ekskæreste, Emma, som på hver deres måde prøver at finde vej gennem sorgen.

    Kunne de have forhindret Jakobs selvmord? Burde de have indset, at der var noget galt? Kan man nogensinde få det godt igen, når tabet føles så stort? Bliver det aldrig bedre?

    Aldrig bedre er en mørk, sørgelig og håbefuld ungdomsroman om sorg, om kærlighed og om at finde en vej videre.
    Gads forlagtilføjede en bog til boghyldenGads forlagsidste måned
    Nogle gange er mord ikke det værste, der kan ske.

    Et formodet indbrud viser sig ikke at være helt så ligetil for kriminalinspektør Adam Fawley.

    Ved midnatstid modtager politiet i Thames Valley et nødopkald om skud på en afsidesliggende gård i udkanten af Oxford. Da Adam Fawley og hans team ankommer, finder de en død mand i køkkenet — skudt på klos hold — og to beboere, der ikke kan forklare, hvad der er sket. Ved første øjekast ligner det et indbrudsforsøg, der er gået galt, men Fawley har en mistanke om, at der ligger mere bag.

    Da politiet opdager en forbindelse til en tyve år gammel drabssag om et barnemord og en uskyldig, der blev dømt, går pressen amok. Pludselig er Fawley og hans team under mere pres end nogensinde før. Og når man begynder at grave i fortiden, kan man være sikker på at finde et skelet eller to …

    Død to gange er sjette bind i den populære serie om kriminalinspektør Adam Fawley og hans team fra Thames Valley Police i den på overfladen så trygge by Oxford. Hver bog i serien indeholder en selvstændig historie, og de kan derfor læses uafhængigt af hinanden.
    Gads forlagtilføjede en bog til boghyldenGads forlagsidste måned
    Den fortælling, vi nu skal i gang med, handler om tiden fra 1915 til 1960. Det vil sige, fra kvinder fik stemmeret til opfindelsen af p-pillen. Vi kommer til at se tiden gennem øjnene på tolv forfattere fra Norden, der alle var kvinder, der fik nok. De insisterede på retten til at elske dem, de ville, rejse, hvorhen de ville, se ud, som de ville, og på at være meget mere og meget andet end hustru og mor.

    Selvom vi i løbet af fortællingen bevæger os femogfyrre år frem i tiden, og selvom vi bevæger os på tværs af de nordiske grænser, var de tolv forfattere optaget af de samme spørgsmål, de sloges med de samme begrænsninger i deres liv, og de forsøgte alle at finde fodfæste i en tid, hvor de traditionelle værdier blomstrede. Dermed åbner fortællingen om kvindernes liv og værker for et stykke af vores fælles historie.

    Vi kommer til at møde kvinder, der er en del af vores kanoniserede historie, og kvinder, der ikke længere nævnes med et ord. Ingen af dem ville lade sig nøje, ingen af dem havde tænkt sig at leve med “plejer”, og de nægtede at sidde fast i roller, som andre havde defineret. De havde fået nok.
    Gads forlagtilføjede en bog til boghyldenGads forlagsidste måned
    Mopsen Peggy har et hjerte af guld og vil gøre alt for at gøre sin familie glad.

    Mopsen Peggy får brug for magi!

    Da en ny familie flytter ind ved siden af, er Peggy og hendes bedste ven, Chloe, superspændte på at møde dem. Men Emma, den nye pige i nabohuset, virker sur, og hendes frække killing bringer hele tiden Peggy i vanskeligheder. Derfor beslutter Peggy at tage sagen i egne poter…
    Gads forlagtilføjede en bog til boghyldenGads forlagsidste måned
    En superunderholdende, en kende grotesk og ret klam graphic novel/tegneserie om venskab og fjendskab. For teenageren Sivert og hans udspekulerede kat, Møgmis, elsker hinanden. Eller elsker at hade hinanden.

    Sivert er på koloni, så Møgmis er på toppen. Den ser frem til at kunne nyde et par dage uden skyld, skam og lugten af fodsved. Men lykken bliver kort. For efter en række uheldige dødsfald løber Møgmis tør for liv og befinder sig pludselig i limbo — død som en sild.

    Møgmis har mistet alle sine resterende seks liv og skal nu stå skoleret for Gud og overbevise Fanden om, at den alligevel ikke hører til i helvede, men hjemme hos sin Sivert.

    Møgmis: Hævnen er sød og stinker af fisk vandt ORLAPRISEN 2023 i kategorien BOGEN, DER FIK MIG TIL AT TISSE I BUKSERNE AF GRIN.
    Gads forlagtilføjede en bog til boghyldenGads forlagfor 2 måneder siden
    Første biografi nogensinde om Birgitte Gøye — en af Danmarkshistoriens mest indflydelsesrige kvinder.

    Vi kender hende fra børnerimet og som biperson i andres historie: farens, rigshofmester Mogens Gøyes, og hendes mands, søhelten Herluf Trolles. Det bliver der rådet bod på med denne biografi om den handlekraftige adelsdame og lensmand, der levede 1511–74.

    Som purung nægtede Birgitte Gøye at gifte sig med manden, hendes familie havde lovet hende væk til. Hun grundlagde Herlufsholm sammen med den mand, hun selv valgte sig, og selvom skolen fik hans navn, var det hendes penge, der betalte gildet. Hun blev skolens første reelle forstander. Derudover var hun dybt involveret i trekantdramaet omkring Anne Hardenberg, Oluf Krognos og Frederik 2. Ligesom hun trak i trådene, så Anne Hardenberg til sidst fik den mand, hun elskede.

    Birgitte Gøyes enorme netværk blandt nordens magtelite omfattede såvel en dronning som en kurfyrstinde. Hun spillede en stor kulturel og politisk rolle i 1500-tallets Danmark, hvor hun fik betydning for indførelsen af den lutherske tro og som opdrager af to generationer af adelskvinder.
    Gads forlagtilføjede en bog til boghyldenGads forlagfor 2 måneder siden
    Romantiske forestillinger om Dansk Vestindien er der mange af, og de var sikkert også medvirkende til, at tusindvis af danske mænd lod sig hverve som soldater og gendarmer for at gøre tjeneste i Caribien. Den danske stat overtog øerne i 1755 fra handelsselskabet Vestindisk-Guineisk Kompagni, og samme år blev de første soldater udsendt. Herefter opretholdt de danske myndigheder en militær tilstedeværelse på øerne, indtil de i 1917 blev solgt til USA og skiftede navn til US Virgin Islands.

    Tjenesten i Vestindien var præget af en stor dødelighed som følge af forskellige tropesygdomme, og mange af soldaterne kom til at fortryde, at de havde tegnet kontrakt. Denne bog beskriver, hvordan militæret var organiseret, hvem og hvordan der blev rekrutteret, hvordan soldaterne var uniformeret og udrustet, hvordan de var indkvarteret, samt hvordan deres tjeneste forløb. Som oftest var tjenesten ikke præget af de store udfordringer, og kedsomheden og hjemveen blev holdt stangen med lokal rom, men ved flere lejligheder blev det alligevel alvor for de udstationerede tropper.
    Gads forlagtilføjede en bog til boghyldenGads forlagfor 2 måneder siden
    Alma falder igen tilbage til fortiden, denne gang under 2. Verdenskrig. Hun møder den fantastiske og modige Hansi, og hun er ulykkelig, da hun vågner op i nutiden. Alma vil tilbage til ham for enhver pris, så hun risikerer både venskab og helbred, da hun selv provokerer et insulinchok…

    Altid Alma #3 er sidste bind af en trilogi om ukuelige Alma, hvis sukkersyge sender hende på drømmeture til fortiden.
    Gads forlagtilføjede en bog til boghyldenGads forlagfor 2 måneder siden
    Den rige sultan Shahrayar bliver forladt af sin kone, og sorgen gør ham vanvittig. Han skal giftes igen, men planlægger at slå sin fremtidige kone ihjel straks efter brylluppet, så han ikke risikerer at blive såret igen.

    Ingen ønsker selvfølgelig at gifte sig med sultanen — undtagen Sheherezade, der har en plan. Hun vil nemlig holde sig i live ved at fortælle sultanen historier, der er så spændende, at han bare vil have flere og flere — og dermed lader Sheherezade leve én nat til. Og én nat til … Og sådan bliver tusind og én nats eventyr til.

    Tusind og én nat er oprindeligt en samling historier og folkeeventyr skrevet på arabisk og indsamlet gennem flere århundreder. Historierne i denne serie er forkortede versioner i et forenklet sprog til børn. Bøgerne er flot illustreret og har små fakta-bokse, der forklarer ord, som børn måske ikke kender.
    Gads forlagtilføjede en bog til boghyldenGads forlagfor 2 måneder siden
    I to dage og to nætter festede nordjyderne, da Aalborg Universitetscenter åbnede dørene i august 1974. Efter mere end et årtis tovtrækkeri, lobbyarbejde og debatter for og imod fik nordjyske unge endelig mulighed for at tage en universitetsuddannelse lokalt. Aalborg skulle være andet og mere end tung industri. Regionen skulle udvikles, de ulige muligheder for uddannelse udjævnes, og egnens virksomheder involveres.

    Aalborg Universitet fylder 50 år i 2024. Det har skabt sig en plads blandt de danske universiteter trods sparekrav og kampe om forskningsret, autonomi og geografi. Universitetet hverken skulle eller ville være et traditionelt universitet og brød stivnede strukturer op med tværfaglighed og projektorienteret arbejde for at bidrage til udvikling og vidensdeling. Nationalt og internationalt. Mens tekniske uddannelser har domineret, kan studerende i dag også uddanne sig inden for jura, medicin, arkitektur og humaniora. 80.000 studerende er siden 1974 gået ud ad universitetets døre med et eksamensbevis i hånden, og nu kommer de ikke længere kun fra nærområdet.

    At bygge et universitet er historien om Aalborg Universitet fra de første debatter til i dag, hvor landets nordligste universitet nok er blevet et ’rigtigt’ universitet, men stadig ser det hele lidt fra oven.
    Gads forlagtilføjede en bog til boghyldenGads forlagfor 2 måneder siden
    Den unge børsmægler, Nick Carraway, er flyttet til New York for at jagte den amerikanske drøm. Nick bliver nabo til rigmanden Jay Gatsby, der holder kæmpe fester i sit store hus.

    Gatsby har kun ét mål med sin rigdom, nemlig at vinde sin store ungdomskærlighed Daisy tilbage. Daisy er Nicks kusine, og Nick bliver en del af Gatsbys fatale plan.

    En tragisk kærlighedshistorie, der udspiller sig i New York i de vilde 1920’ere.

    Titlerne i Amerikanske klassikere er forkortede versioner i et forenklet sprog til børn. Bøgerne er flot illustreret og har små fakta-bokse, der forklarer ord, som børn måske ikke kender.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)