Starten af bogen er eminent, man tænker at MA har gode tanker, men som bogen tager sin afslutning sidder man med en helt anden følelse. En hårdhed, der gør at den, der sidder på magten i virksomheden piller dem fra, der ikke præsterer eller assimilerer sig 250 % til virksomheden og i så fald , må gå, eller bliver gået. Giver det et godt arbejdsmiljø og lysten til at bidrage 250 % ? Langt de fleste præsterer eminent på arbejdsmarkedet, men måske taler MA om sin egen generation?