genstande, hvilket betyder, at ting og i sidste ende tanker, som repræsenterer ting, forlenes med en fornemmelse af selv, så man henter identitet fra dem. Når „mit“ legetøj går i stykker eller bliver taget fra mig, opstår der intens lidelse. Ikke på grund af nogen iboende værdi ved legetøjet – barnet mister snart interessen for det, og det bliver erstattet af andet legetøj, andre genstande – men på grund af tanken om „mit“. Legetøjet bliver en del af barnets fremvoksende fornemmelse af selv, af „jeg“.