Med det værktøj arbejder vi nu på at skabe en åbning i skallen omkring os.
Naturligvis larmer og gnistrer og syder og brager det infernalsk! Og pludselig, booiing, er der hul!
Hullet i sig selv er ikke dramatisk, det er bare en åbning.
Det view man får ud gennem åbningen når der pludselig bliver udsigt fra denne småsøvn vi sover nu, inde i betonskallens tusmørke, det hul er ikke i sig selv dramatisk.
Det er omstændighederne omkring etableringen af åbningen der er voldsomme.