Ved et fantastisk tilfælde har Trier drysset lidt af sit stjernestøv ud over os, og jeg kvaser det til en lang, hvid bane med mit visakort. Jeg ruller en pengeseddel og stikker den i næsen – og sniffer det hele op.
Det varer et kort øjeblik ligesom Klokkeblomst. Jeg flyver hjem.