Krav om dokumentation og evalueringer af indsatserne i den offentlige sektor er blevet en del af de nye styringsstrategiske tiltag gennem de sidste 10-15 år. Målet er en bedre ressourceudnyttelse, en bedre sammenhæng mellem input og output, kvalitetssikring, brugertilfredshed og kvalitetsudvikling. Det er svært at fortænke politikere i at have et mål om at sikre og forbedre kvaliteten og effektiviteten af indsatserne i den offentlige sektor. Alt andet ville være politisk og økonomisk uansvarligt. Men det er selvfølgelig ikke lige meget, hvilke styringsstrategier der bringes i anvendelse, og dermed hvilke logikker der ligger bag dokumentationsarbejdet.
Med afsæt i en lille fortælling fra en vuggestue vil jeg indledningsvis diskutere forskellige tilgange til dokumentation. Fortællingen handler om en dreng, der skal sove til middag. I de fleste vuggestuer sover børnene til middag mellem kl. 12