Det er sgu en fornuftig pris, selv for en prangernation som den danske.”
“Den enes død er den andens brød,” sagde Torsten på dansk.
“Was sagst du?”
“Nichts.”
“Godt. For nu sker der noget ovre hos skiderikkerne.”
Torsten satte kikkerten for øjnene, men alt var blot en våd, hvid tåge. Han tørrede linserne med det lommetørklæde, som han havde medbragt til samme formål. Gennem regnen så han en lille skikkelse komme gående mellem to uniformerede VoPoer. Bagest gik en mand i civil; i hvert fald i en lang, grå regnfrakke og en hat, hvor vandet dryppede fra den brede skygge. Det var ganske givet KGB. John Arnborg havde en kort regnfrakke på. Det så ud, som om hans bukser var gennemblødte.