Benjamin Max Bernhard Funkhar citeretfor 6 år siden
Men det er en særlig slags kærlighed, fordi det er en kærlighed, der ikke bygger på fysisk tiltrækning eller nydelse eller intellekt, men frygt. Man har aldrig kendt til frygt, før man får et barn, og måske er det det, der narrer os til at tro, at denne kærlighed er mere storslået, fordi frygten selv er mere storslået. Hver eneste dag er ens første tanke ikke “jeg elsker ham”, men “hvordan har han det?” Verden forvandler sig med ét til et forhindringsløb af rædsler. Jeg kunne holde ham i mine arme og vente på at komme over gaden, og så begyndte jeg at tænke på, hvor absurd det var, at mit barn, at noget barn, skulle kunne forvente at overleve dette liv. Det virkede lige så utroligt som en af de der sommerfugle sidst på foråret – du ved, de små hvide nogen – som jeg nogle gange så flakse gennem luften, altid kun få millimeter fra at blive smadret mod en forrude.
  • Tilmeld dig, eller log på for at kommentere
    fb2epub
    Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)