– Duny, sagde Geralt langsomt. – En witcher der bliver stillet sådan et spørgsmål, er nødt til at bede om at få det gentaget.
– Så gentager jeg det. For, ser du, jeg står også i gæld til dig af en anden grund. Da jeg fik at vide hvem du var, dernede i salen, hadede jeg dig og tænkte meget dårligt om dig. Jeg betragtede dig som et blindt, blodtørstigt redskab, en der slår ihjel tankeløst og hjerteløst, tørrer blodet af klingen og tæller pengene. Men nu er jeg blevet overbevist om at witchererhvervet faktisk fortjener respekt. Du beskytter os ikke kun mod det onde der lurer i mørket, men også mod det der lurer inde i os selv. Det er en skam at der er så få af jer