Men selv den modigste af os er bange for sig selv. De vildes skamferinger overlever på tragisk vis i den selvfornægtelse, som martrer vores liv. Vi straffes for vores forsagelser. Alle de tilskyndelser, som vi kæmper for at kvæle, ruger i sjælen og forgifter os. Kroppen synder én gang, og så er det dét, for det at handle er en måde at rense sin sjæl på. Der er ikke andet tilbage end erindringen om en nydelse eller den luksus, det er at mærke fortrydelse. Den eneste måde at slippe af med en fristelse på er ved at give efter for den. Modstå den, og din sjæl vil sygne hen af længsel efter den genstand, den har forbudt sig selv, med et begær efter det, dens uhyrlige love har gjort uhyrligt og ulovligt.