sorgen over aldrig at skulle se dit ansigt igen er det mærkeligt nok en trøst, at jeg heller aldrig igen skal møde én som dig. For uanset hvor mange efterår jeg så selv har tilbage, vil du altid stadig have været i verden, så længe hver en anelse bortvendt skikkelse, der måske kunne minde om din, bekræfter dit fravær, som den glider forbi mig i regnen og jo alligevel ikke var dig.