“Er den syg?“ spurgte Mette.
“Den har nok bare forspist sig i den gode mad. Den skal lige hvile sig lidt, så bliver den rask igen.”
Jeg gav Mette lidt ekstra fra slikposen og sendte hende hjem. Da jeg gik ind i stuen, nævnte jeg det for far. Jeg prøvede ikke at virke for bekymret.
“Siger du det? Er der en kanin, der har ondt i maven?“ spurgte han bare, uden at virke det mindste overrasket.
“Det er da ikke noget farligt, vel?“
Han trak på skuldrene og lagde øret til radioen som sendte farvandsudsigterne. Det måtte altså vente til senere. Jeg hastede tilbage til kaninkasserne, men tog bagtrappen denne