Hun er hans lille private, bekvemme computer. Hun er nødt til at skabe plads i sin hjerne til informationer om, hvilke madvarer der skal købes ind. Plads som hun kunne bruge til langt vigtigere og mere interessante tanker, end hvilken slags fisk han skal købe ind. Hun gemmer informationen på et sikkert sted, så han kun behøver at ringe hjem, når han skal have oplysningerne leveret.
Jeg har aldrig hørt en kvinde ringe hjem til sin mand for at stille samme spørgsmål. Og jeg tænker på, hvad der mon sker den dag, hendes harddisk er fuld og brænder sammen. Det er en lille dagdrøm om den dag, hvor hun pludselig begynder at svare noget uforståeligt:
– Vi skal bruge chokolade med et højt kakaoindhold, rødvin og mere kærlighed, mere ømhed, mere tid til hinanden, og i øvrigt vil jeg gerne begynde at gå til tango med dig!
Eller den dag hun fniser og bare siger, at hun da ikke har den fjerneste anelse om, hvad der skal købes ind.