Ak, søndenvinden suser ved kystens bugt og vig,
Tungt sukker den ved porten, den bærer mågens skrig.
„Hvad hørte du i Syden, du traurige vind?
Hvor dvæler nu mon Boromir med stolt og tappert sind?“
„Ak, under sorten himmel og på den lyse strand,
Dér sover nu så mangen en henfaren mand,
Spørg ikke, hvor han hviler, så mangen en er død,
Og ned ad floden Anduin til havene de flød.“
„Åh, Boromir, ved porten går mod syd den våde vej,
Men iblandt mågers skrigen kan vi ikke høre dig.“