EKSTROVERT INTUITIVE TYPER
ENTP OG ENFP
Er opmærksomme på samtlige muligheder.
Er originale, selvstændige og uafhængige, men også ekstremt lydhøre over for andres synspunkter.
Har et stærkt initiativ og en stærk kreativ impuls, men er ikke så stærke i at fuldføre projekter.
Har liv, der er tilbøjelige til at være en fortløbende række af projekter.
Stimuleres af problemer og er særdeles opfindsomme i løsningen af dem.
Fungerer ved hjælp af impulsiv energi snarere end ved hjælp af koncentreret viljestyrke.
Er utrættelige i det, der interesserer dem, men har svært ved at få andre ting gjort.
Hader rutiner.
Værdsætter inspiration højere end alt andet og følger den selvsikkert ind i alskens muligheder, forehavender, satsninger og eventyr, udforskninger, forskning, mekaniske opfindelser, fremstød og projekter.
Er alsidige, ofte forbløffende begavede, entusiastiske, afslappede i selskab med andre og fulde af idéer om alt under solen.
Når de er deres ypperste, er de begavet med en indsigt, der nærmer sig decideret visdom, og med evnen til at inspirere andre.
De ekstrovert intuitive typer er svære at beskrive på grund af deres uendelige variationsmuligheder. Deres interesse, entusiasme og energi flyder pludselig ad uforudseelige kanaler som en flodbølge, der fejer alt med sig, overvælder alle forhindringer, baner en vej, som andre vil gå ad, længe efter at den kraft, der frembragte den, er flydt videre til andre ting.
Den kraft, der ansporer de ekstrovert intuitive typer, er ikke bevidst viljestyrke eller sågar et planlagt formål, som det er tilfældet hos de vurderende typer. Det er en opfattende energi – en intuitiv vision om en eller anden mulighed i den ydre verden, som de føler i særlig grad er deres egen, fordi de „så den først“ på en meget original og personlig måde. Ud over eventuelle praktiske overvejelser føler de, at de er blevet pålagt en mission, som går ud på at realisere den pågældende mulighed. Muligheden har en uimodståelig tiltrækningskraft, et ubestrideligt krav på dem. Den bliver herre over dem, og i dens tjeneste kan de helt glemme at spise eller sove. De kan ikke finde hvile, før de får ånden ud af flasken. Som Jung siger: „Opdukkende muligheder er fængslende motiver, som intuitionen ikke kan undslippe, og som alt andet må ofres til fordel for“ (1923, s. 464). Men når først de får ånden ud af flasken eller sågar bare når til det punkt, hvor alle indser, at man faktisk kan få den ud, så interesserer det dem ikke længere. Ånden er ikke længere en mulighed; den er en blot og bar kendsgerning. Og derfra kan nogle andre så tage over.
At kalde dette tab af interesse for flagrende, som de vurderende typer er tilbøjelige til at gøre, er at ramme ved siden af. De intuitive typer har en grundlæggende pligt til at præstere i verden: De er nødt til at sørge for, at den menneskelige inspiration ikke går til spilde. De kan ikke sige på forhånd, hvorvidt en given inspiration vil vise sig at fungere; de er nødt til at kaste sig ud i det med krop og s