Var tid ikke et grundtema i Processen? Var tanken om, at tiden arbejder på sagen ikke den eneste trøst, indtil man erkender, at tiden ikke læger nogen sår, tværtimod, tiden arbejder, til sagen er glemt. Nej, det kunne ikke passe. Man glemte jo ikke Josef K., tværtimod, man indhentede ham, man tog tiden til hjælp. Klokken var ni. Kafka undlod ikke at nævne, hvor meget klokken var. Det var derimod vigtigt for ham at fastslå tidspunktet i det sidste kapitel, “Slutning”, der også markerer, at det er nøjagtig et år, siden Josef K. første gang blev opsøgt af sine plageånder, og nu bliver han det for sidste gang, han bliver hentet for at dø som en hund. Så opdagede Jokum, at der lå en seddel inde i bogen, en håndskrevet besked på tre ord: Oslo Nye Teater