Hun mødte ensomheden tavs, stirrende, uden at græde, med en stædighed som lå langt fra Annas blidhed og Adonis føjelighed, og som ingen af forældrene nogensinde rigtig forstod, hvorved Marias skæbne kommer til at ligne den som blev flere af denne histories børn til del, idet de heller ikke blev forstået af deres forældre, hvad der måske kan fortælle os noget om det 20. århundrede der forandrer sig så hurtigt at forældrenes erfaringer er fuldstændigt og uhjælpeligt forældede på det tidspunkt da børnene skal bruge dem.