Karl Rosengren vidste alt om ledelse, ledelse var hans fag, han talte meget om ledelse, og han anså det for en overordnet disciplin, der kunne praktiseres uden konkret viden om det, der skulle ledes. Han var den ypperste repræsentant for en art glorificeret idioti, der var fremherskende, og hans favoritværktøj var at lamme og amputere eller helt bortdrive alle mennesker, der vidste noget i den virksomhed, han af dunkle årsager var blevet tildelt magten i.

De fem mennesker havde haft en dejlig aften, hvor de havde fået serveret mad, der blev præsenteret ved stednavn: rimmet vesterhavstorsk, fritgående kvæg fra Knuthenlund og et udvalg af oste fra Bornholm.