Katrine Madsbjerghar citeretfor 5 år siden
Der var jo boller og kakao hjemme hos Peter forleden, startede Lisbeths mor. – Og så vidt jeg kan forstå på Lisbeth, så fik Peter den store røde lastbil fra Transformers af Klement. Jeg ved ikke, hvad den koster, men det er i hvert fald mere end de 20 kroner, vi har besluttet her i klassen. Vi er nogle stykker, der har snakket om det. Vi mener, det er vigtigt, at alle respekterer vores beslutning, ellers risikerer vi et gaveræs, der løber løbsk.
– Men Peter og Klement er bedstevenner. De har hjulpet hinanden med lektierne og har det rigtig godt sammen, afbrød Klements far, der var klassens rigmand. – Hvis vi vil give en flot gave, så gør vi det. Det bestemmer vi vel selv.
– Du brugte det samme argument, dengang vi besluttede at lægge et loft på gaverne, fortsatte Lisbeths mor. – Men vi andre mener, det er vigtigt, at alle børnene får mulighed for at deltage i fødselsdagene, og det får de ikke, hvis gaverne bliver dyrere og dyrere. 20 kroner er i forvejen mange penge. Der er over tyve elever i klassen, det bliver til mange gaver på et år. Og de fleste af os har jo også børn i andre af skolens klasser.
– Men jeg tvinger jo ikke nogen til at give dyrere gaver, insisterede Klements far. – I kan give, lige hvad I har lyst til. Så længe vi også får lov til at gøre, hvad vi har lyst til. Jeg forstår simpelthen ikke, at I kan stå der som voksne mennesker og indskrænke vores frihed.“
Jeg tror, jeg kan huske min egen oplevelse af denne aften af to forskellige årsager. For det første var jeg overrasket og stolt over at forstå noget, som en voksen mand var for dum til at fatte. Jeg var selv blevet væk fra Peters fødselsdag, fordi jeg var flov over den lille gave, min mor havde råd til at give mig med så sent på måneden. Så i stedet for at cykle ned i villakvarteret til Peter, var jeg cyklet op i Veri Centret og havde brændt et par timer af, før jeg kom hjem til min mor og fortalte om alle kagerne og skattejagten. Næste dag i skolen fortalte jeg, at jeg havde været i Tivoli med min fætter.
  • Tilmeld dig, eller log på for at kommentere
    fb2epub
    Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)