Triel betragtede ham. Henning Jovst var det eneste menneske han kendte, der var i stand til at se ud som om tøjet var kylet på ham fra en forbikørende bil. På hans fedladne krop hang en ternet skjorte, som manglede en knap, brystlommen var gået fra og mønsteret på albuerne var slidt halvt af, fordi Jovst altid sad med hånden under hovedet når han arbejdede. Hans grå lærredsbukser havde en hængerøv, der var stor nok til at gemme en huskat, og de flossede i opslaget som en kuvert sprættet åben med en stålbørste. Laserne hang over et par sorte fodformede sko, der formentlig var købt ugen før en lille ukendt science fiction-film ved navn Star Wars havde verdenspremiere