modvilligt.
“Vil du gøre det?” spurgte hun. “Du er bedre til det end jeg.” Og så kiggede hun væk, som om der var et eller andet hun skammede sig over. Moster Isa rynkede brynene.
“Hvor længe har du tænkt dig at – ” begyndte hun, men så afbrød hun sig selv. “Nej. Det kan vi altid diskutere senere. Kom, Clara. Nu laver jeg en kop te, og så skal jeg nok prøve at svare på dine spørgsmål.”
Så mens mor skramlede rundt oppe på loftet og ryddede op, sad Moster Isa og jeg i køk