Af erfaring ved jeg (som skriver dette), at der er folk, der gerne vil have den slags oplysninger gentaget. Der kan være mange grunde til, at de gerne vil det. Måske er de en ganske lille smule retarderede, eller måske har de bare travlt og læser derfor teksten hurtigere, end det er ideelt. Boganmeldere (f.eks.) tilhører en udsat gruppe, der i løbet af få måneder skal læse store stakke af bøger og mene noget om dem. Det bliver til mange navne og mange plots og mange stilarter at holde rede på. Og især i de tilfælde, hvor anmelderne er forudindtagede og læser en bog, fordi de ønsker at blive bekræftet i, at forfatteren skriver dårligt, kan det nemt ske, at de ikke følger så godt med i, hvilke fiktive personer der hedder hvad. Jeg har endda ladet mig fortælle, at der findes anmeldere, som på redaktionsmøderne beder om at få bøger, de er ret sikre på, at de ikke vil kunne lide. Hos nogen kan lysten til at slagte en bog være ren og stærk. Ikke ulig seksualdriften. Og hvorfor ikke? Det kan sikkert være morsomt. Men man kan jo selv forestille sig, med hvilket blik den slags mennesker læser en tekst. De kan sagtens gå glip af både et og to navne uden at gøre sig det besvær at bladre tilbage og tjekke, hvem det er, de læser om.