På vej hen ad Fiolstræde slår det mig, at jeg kan lære Lise ikke at være så gammel og så forelsket, for det er en skændsel at være voksen og forelsket på den måde. Hun skal aldrig igen tro, at hun har brug for en mand, og hun skal aldrig igen føle, at der er tidspunkter, hvor kun mandehænder kan holde hende oppe. Hun vil komme til at lære at være alene om natten og gennem dagen, i kulde og i varme, i live og som død.