jeg læste i timevis og havde det, som om jeg var blevet til et væsen af rent potentiale, en krop forvandlet til et fortryllet rum, der kunne udvides i det uendelige, og mens jeg sad der og læste, akkompagneret af den dæmpede raslen af sider, der blev vendt, og hosten og snøften og fodtrin, der gav genlyd i det enorme lokale, og lejlighedsvis uhøflig hvisken, søgte jeg tilflugt i de tanker, jeg lånte, opslugt af og nedsænket i sætninger, jeg ikke kunne have skrevet eller udtænkt, og selv når teksterne var utilgængelige eller knudrede eller hinsides min fatteevne, og dem var der mange af, holdt jeg ved og tog notater og forstod, at min mission ville tage år at fuldføre, ikke måneder. Hvis jeg kunne fylde hovedet med forgangne aldres visdom og kunst, ville jeg efterhånden forbedre mig selv, et bind ad gangen, og blive til den kæmpe, jeg gerne ville være. Selv om læsning krævede koncentration, var det ikke de samme krav som gadernes, og jeg kunne slappe af i læsesalen. Jeg trak vejret roligt. Mine skuldre